Niels Erlandsen Galen

  Generelle notater:

Niels Hvide Erlandsen, nævnt -1251-1285-. Han var 1251-1282 gælker (præfectus) i Lund, men kaldes 1283 forhenværende gælker. Han tog parti for kongen i fejden mellem denne og hans bror ærkebispen og blev lyst i band efter at have fanget sin bror i 1259. Han var 1285 en af de adelsmænd, der udstedte vidne om at Als hørte til Danmark. Da fører han Galen-våbnet. Niels, blev ligesom sin fader, gælker i Skåne. Hans titel betyder, "den der indkasserer penge" og han var personligt til stede på markedet for at opkræve alle afgifter og naturligvis ledsaget af et antal bevæbnede mænd. På hans faders tid, var "Skånemarkedet" en stor indtægtskilde for kongen, men i Niels' embedsperiode steg handelen yderligere, bl.a gennem de rige nordtyske hansestæders handel på "Skånemarkedet" i Falsterbo og Skanør. Gælkeren var kongens betroede og højst placerede embedsmand. Stillingen betingede, udover loyalitet mod kongen, en stærk magtbase som stormand.Hr. Niels arvede store jordegodser efter sine forældre og overtog fødestedet "Ellinge", da broderen Jens dør i 1272. Herregården var i slægtens eje indtil 1371. Herudover forøgede han ved yderligere køb sit jordegods. Det formodes, at han under sin periode som gælker opholdt han sig mest isin embedsbolig i Lund.Hans embedsperiode som gælker, strakte sig fra 1251-1283, dog med afbrydelser i 1258 samt 1264-65, hvor hans bror Jens, (1258), og halvfætteren Jon Jonsen Lille, 1264-65 beklæder embedet. Imponerende at Niels' embedsperiodestartede under kong Abel, fortsatte under kong Kristoffer d. 1 og sluttede under kong Erik Glipping. Årsagerne hertil kan være flere. Han var magtfuld og kom fra en magtfuld familie, en tro embedsmand overfor kongemagten og utvivlsomt en særdelesdygtig diplomat. Omkring hans embedsperiode ses, at d. 24. maj 1284 udsteder kongen et dokument hvor bl.a Niels er vidne, her omtales han som "fordum gælker". Kilde: DRB:1284:95. Det er muligt, at hantræder tilbage i 1282 året hvor kongen underskriver den såkaldte "håndfæstning, Denne stadfæstede et stort antal privilegier til herremændene og stormændene og betød et slags systemskifte mellem kongen og landets førende mænd.Niels var, som før nævnt, tro overfor kongemagten som begreb, og ikke så meget overfor den, der for øjeblikket beklædte tronen. Hans egen broder, ærkebiskop Jacob Erlandsen, førte en årelang kamp mod kongedømmet. Kulminationen kom, da kong Kristoffer pålagde ærkebispen, at krone sin søn Erik (Glipping) til faderens efterfølger på tronen. Dette nægtede imidlertid Jacob og kongen udstedte arrestordre på ærkebispen. Den som foretog arresteringen, var ingen mindre end Jacobs egen broder, gælkeren Niels Erlandsen! En af årsagerne til at Niels Erlandsen beklædte embedet som gælker i så mange år, var ikke blot hans loyalitet - men ligeså meget hans store diplomatiske evner. Qua sin stilling som kongelig embedsmand med tilsyneladende fremragende diplomatiske evner, optræder Hr. Niels ofte som vidne eller medunderskriver af dokumenter, udstedt af kongen på
landstingene eller ved rigsmøderne. Dette viser hvor magtfuld gælkeren var og tyder ligeledes på, at kongen i de mange forhandlinger ofte lyttede til sin gælker, Niels.
Niels Erlandsens våben var et skjold med 6 tværbjælker begyndende med en blå bjælke og
skiftesvis i hvidt og blåt, afsluttende med en hvid bjælke.

  Begivenheder i hans liv:

• Beskæftigelse: Præfekt i Lund.

Niels blev gift med Elisabeth Pedersdatter, datter af Peder Strangesen Ulfeldt Af Kalundborg og Ingeborg Esbernsdatter Hvide. (Elisabeth Pedersdatter blev født på Kalundborg Fæstning.)

  Ægteskabsnotater:

Elisabet, blev gift med kongens magtfulde ombudsmand/stedfortræder og gældker i Skåne, ridderen Niels Erlandsen. Som så mange af ægteskaberne inden for "Hvidekollektivet" var Elisabet og Niels beslægtet. De kom begge fra rige og magtfulde grene af
den store slægt og nedstammede begge på mødrene side fra Skjalm "Hvide".