Harald Andreas Isager ¹

  Generelle notater:

Faddere ved dåben var : Snedkermester Niels Schou Iisager, Frk. Marie Madsen, Købmand Christian Iisager, Frederikshavn, Snedker Bønding i Viborg og Ingenør Schou.

  Begivenheder i hans liv:

• Beskæftigelse: Snedkersvend.

Harald blev gift med Ella Ulrikka Jacobine Andersen, datter af Lods Hans Ulrik Osvald Andersen og Jacobine Gørtsine Christiansen, den 14 Dec. 1916 i Århus Domsogn I Hasle Herred, Århus Amt. (Ella Ulrikka Jacobine Andersen blev født den 25 Apr. 1888 i Havnegade 18, Århus Domsogn I Hasle Herred, Århus Amt, dåb den 10 Jun. 1888 i Århus Domsogn I Hasle Herred, Århus Amt og døde den 16 Maj 1981.)

  Ægteskabsnotater:

Forlovere ved vielsen var Brudens fader og prokurist Richard Lanng, Østergade 1 i Aarhus
Brudgommen bor ved vielsen på adresssen: Skolegade 9 og bruden på adressen: Dynkarken 2

Der er mange bud på, hvad gadenavnet Dynkarken egentlig betyder, og hvordan gaden fik det navn.
Der er de maritime forklaringer: at gaden har navn efter byen Dunkerque - men der har vist aldrig været nogen skibsfart mellem den nordfranske by og Aarhus. Måske stammer navnet så fra den Søren Dynkerker, der 1656 tog borgerskab i Aarhus og boede ved Mindet, nær Dynkarken. I den tid betegnede "dynkerker" en sørøver eller et sørøverskib, så måske har navnet dækket over et lidt skummelt kvarter.
Der er også de mere profane forklaringer: at det kommer af "dynke-kar", altså et kar hvor man dynkede (dvs. stænkede eller vædede) tøjet ved vask. Eller det er afledt af "Dønkokkeriet", udtalt med langt ø. "Døn" betyder på jysk at tøve, og navnet skulle altså stamme fra, at man tøvede her, for at spise og drikke.
Skole, hospital, fabrik og politistation
Hvad end forklaringen på navnet er, kender vi Dynkarken tilbage fra 1600-tallet. Da lå den udenfor bymuren, og bestod af nogle små lejeboliger. I 1700-tallet byggedes der købmandsgårde på den østlige side, blandt andet slog købmandsfamilien Malling sig ned her.
1840-41 opførtes på den vestlige side, hvor politistationen ligger i dag, Den videnskabelige realskole. Den havde i to år haft til huse i lejede lokaler i Vestergade, men ved det ny års begyndelse 1842 stod skolen færdig. I forhold til de gamle lokaler var den nye skole fornemt indrettet. Det var straks værre med beliggenheden: i modsætning til Vestergade lå Dynkarken, efter aarhusianske forhold, langt fra de fleste studerende.
Den videnskabelige realskole blev ikke nogen succes - selvom nogle af dens elever fik stor betydning i byen, fx fabriksgrundlægger Søren Frich. Da skolen blev nedlagt i 1853, var der kun 29 elever tilbage, som blev overført til katedralskolen.
Den næsten nybyggede skole stod ikke tom længe, for i sommeren 1853 nåede koleraen Aarhus. Den kom fra København - med dampskib - og i form af en enkelt rejsende, der efter ankomsten indlogerede sig på Hotel Skandinavien, hvor sygdommen brød ud. Byens eneste sygehus lå da i Vestergade, og havde kun plads til 28 patienter, så for at imødegå epidemien, blev den gamle skole omdannet til koleralazaret. Efter sygdomsudbruddet - der kostede 213 århusianere, omkring 2,5 % af byens indbyggere, livet - købte kommunen bygningen, og begyndte at indrette den til byens fremtidige hospital. Det var i brug 1856-93, indtil den første af det nye kommunehospitals bygninger stod færdig ved Randersvej.
To år senere blev det gamle hospital overtaget af købmandssønnen Th. Th. Sabroe. Han indrettede bygningen til produktion af køleanlæg, og med tiden blev man også leveringsdygtig i iskrememaskiner, køleskabe, og udstyr til kølehuse. Sabroe-fabrikken gennemgik en støt udvikling, og de gamle sygehusbygninger blev løbende udvidet, så fabrikken til sidst optog hele hjørnet af Dynkarken-Sønder Allé. 1958 var midtbyen blevet for trang, og i de følgende år opførtes nye bygninger i Holme. Det gamle fabriksanlæg blev revet ned 1967-70. I dag har fabrikken hjemme i Hornslet, under navnet Sabro A/S.
Dynkarken får sin nuværende form
Fra omkring 1960 begyndte Dynkarken så småt at indtage den form, den har i dag. Hele den østlige side af gaden var blevet revet ned 1959-60. Det var gamle, saneringsmodne beboelsesejendomme med propfyldte baggårde - og de lå i vejen for den hastigt voksende trafik i midtbyen og til havnen. Efter nedrivningen blev vejen udvidet til fire spor, med skrå parkeringspladser i hver side. De blev sløjfet i 1970, da trafikken igen var blevet for hektisk - den var øget med 75 % på ti år - og i stedet blev der anlagt en midterrabat.
På pladsen hvor den gamle Sabroe-fabrik havde ligget, blev der i første omgang indrettet en parkeringsplads, men i 1979 gjorde gravemaskinerne de første spadestik til Aarhus' nye politigård. Den stod færdig 1984, og har siden da, sammen med spillestedet Train og First Hotel Atlantic, på den modsatte side, udgjort Dynkarken.