Snedkermester Niels Schou Isager
(1809-1898)
Johanne Jakobine Bønding
(1816-1874)
Frederik Ludvig Vogt
(1804-1880)
Elise Catrine Margrethe Steffensen
(1816-1857)
Jens Christian Isager
(1847-1896)
Elise Catrine Frederikke Vogt
(1849-1919)

Niels Schou Iisager
(1874-1925)

 

Familie

Niels Schou Iisager 1

  • Født: 26 Jun. 1874, Frederikshavn Sogn I Horns Herred, Hjørring Amt
  • Dåb: 8 Aug. 1874, Frederikshavn Sogn I Horns Herred, Hjørring Amt
  • Død: 18 Apr. 1925, Rigshospitalet afdeling B i Sokkelund Herred, Københavns Amt i en alder af 50 år
  • Begravet: 22 Apr. 1925, Bispebjerg krematorie i Sokkelund herred, Københavns amt

   Dødsårsag: Kulilteforgiftning.

  Generelle notater:

Faddere ved daaben var forældrene og Snedkermester Iisager af Aarhus.
Niels Schou Iisager er sandsynligvis opkaldt efter sin farfar Snedkermester Niels Schou Iisager i Aarhus, som også står fadder til ham ved dåben.
Søn af Jens Christian Iisager og Elise Katrine Frederikke Vogt.
Niels Schou Iisager var uddannet som postassistent og på den måde var forberedt til en karriere som embedsmand, men eventyrlyst, en følelse af manglende frihed og faderens meget tidlige død, får ham til at bryde op, og søge lykken i Sydafrika.

Udvandrer ifølge udvandrerdatabasen til Staten Kap det Gode Håb/Cape Town i Sydafrika den 22 juli 1896.
Navn: Jisager, Niels Schou Stilling: Postassistent
Alder: 22 Bestemmelsessted: Kapstaden
Kontrakt nr.: 182600 Forevisningsdato: 7/22/1896
Fødested: ? Fødesogn: ?
Sidste oph.sogn: Frederikshavn Sidste oph. amt: Hjørring
Sidste oph.sted: Frkshvn. Bestemmelses land: Syd Afrika
Bestemmelses by: Cape Town Bestemmelses stat: Cape of Good Hope
Skibsnavn: Indirekte
IDkode: I9497J6516


Hans moder, der netop var blevet enke ( 1896 ) , accepterer, at han rejser til Sydafrika et par år, hvis opholdet bliver under trygge og ordnede forhold. Der bliver arrangeret en ansættelse hos en købmand Silkeborg fra Frederikshavn, som driver forretning i Sydafrika. Forskellige uheldige omstændigheder bl. a. Frederikshavnerkøbmandens død bevirker, at Niels Schou kommer til at rejse en hel del rundt omkring i Sydafrika, og trods familiens indtrængende bønner om at komme hjem, bliver han, da han på ingen måde ønsker at komme tilbage til Danmark uden at have tjent en formue i det fremmede.
Under Boer-krigen deltager Niels Schou i krigen på Boernes side og han bliver udnævnt til Wachtmeister. Under en træfning mod Englænderne bliver han lettere såret, taget til fange og senere sendt hjem til Danmark.
I Danmark forsøger han, lidt halvhjertet, at finde sig tilrette. Moderen skaffer ham en ansættelse ved et forsikringsselskab i København og Niels Schou forlover sig med en ung pige, Nanna.Trods forlovelsen har han svært ved at falde til ro. Især er det svært for ham at tilpasse sig de snævre danske forhold og den forholdsvis lille betaling, han får for sit arbejde, irriterer ham.Han længes ud og efter en tid bryder han op, rejser til Holland og derfra, for en kortere periode, til Hamburg, hvor han arbejder for en af faderens forretningsforbindelser. I forbindelse med opholdet i Hamburg og Holland bryder Nanna forlovelsen og Niels Schou befinder sig nu i en situation, hvor han absolut ikke har lyst til at vende tilbage til Danmark. Da han samtidig modtager et beløb fra Boerne, som godtgørelse for manglende løn under krigen og krigsskadeerstatning, bruger han pengene til at rejse tilbage til Sydafrika.
Nu går en tid, hvor han flakker en hel del om i håbet om at finde en sikker og givtig levevej. Men krigen har gjort forholdene vanskelige i Sydafrika og arbejdssituationen er meget usikker.
Efter flere forgæves forsøg på at starte egen forretning, lader han sig hverve af den engelske hær.
Som engelsk soldat deltager Niels Schou i ørkenkrigen mod " Den gale Mullah " og i flere andre små slag.
På et tidspunkt erkender han, at Sydafrika ikke kan tilbyde ham nogen fremtid. Han tager til Danmark for at hilse på sin moder og søster og undersøge mulighederne for at bosætte sig i Danmark, men han opgiver og beslutter sig for at prøve lykken i Sydamerika.Den 29 november 1909 lader Niels Schou sig indskrive i udvandreprotokollen på Københavns politigård, hans distination er Buenos Aires i Agentina.Der findes ingen korrespondance bevaret fra årene i Agentina og Chile, men familieoverleveringer vil vide, at Niels Schou i mange år levede som " Over-seer " i en Chilensk kobbermine og de postkort og billeder, der findes fra Chile, bekræfter denne påstand.
De mange år i udlandet under skiftende og ofte usunde forhold nedbryder Niels Schous helbred, han pådrager sig malaria og er flere gange syg af " Sumpfeber ", så det er en svagelig og ikke særlig rig mand, der tilsidst vender tilbage til Danmark.
De sidste få år af sit liv lever Niels Schou i København på Vesterbro. Han køber en tobaksforretning, som lige akkurat giver ham til de daglige fornødenheder.

Levnedsbeskrivelsen er skrevet af Tove Klingemann i Aalborg.

Ifølge Politiets registerblade er Niels Schou Isager i 1923 på adressen Vesterbrogade 128, 3 tv. hos Hansen. Ved sin død bor han på adressen: Horsensgade 6 st. på Vesterbro i København.

Det har tidligere været fremme at Niels Schou Isager har været med i Frelsens hær som officer, men efter forespørgsel der kan dette forlydende afkræftes.

  Begivenheder i hans liv:

• Konfirmation, 30 Sep. 1888, Frederikshavn Sogn I Horns Herred, Hjørring Amt.

• Beskæftigelse: Postassistent og meget mere.


Kilder


1 Udvandrerdatabasen i ddd.dda.dk.


Seneste opdatering den 31 august 2019