Lars Andersen ¹

  Generelle notater:

Baaret til daaben af sin moster Anne Marie, stuepige på Hald. Vidnerne : Søren Smed, Christen Pallesen Ladefoged, Peder Lyngsøe, Johan Baches H. og Niels Mogensens hustru af Stanghede. Og han får ved dåben fornavnet: Lars. Det ændres senere hen i kirkebøgerne til Laurs.
Laurs Andersen og hans familie er nævnt i tilgangslisten for Sunds sogn i 1833, som tilflyttere fra Fallesgaarde. Laurs skal åbenbart være forpagter på gården Skaaphus syd for Ilskov. Lars Andersen bliver nævnt ved indførelsen af datteren Kirsten Marie,s konfirmation i kirkebogen, hvor forældrenes navne er : Laurs Andersen Lybecker og Kirstine Nielsdatter i Skophuset. Navnet Lybecker kunne tydes derhen, at Laurs Andersen enten har drevet en flok dyr, får eller kvæg, til Lybeck, eller har haft så stor kontakt til personer derfra, at han selv i folkemunde får betegnelsen Lybecker. Et er sikkert, at han har betegnelsen i kirkebogen.
Sunds Kirkebog C 515 C-11 side 160-161 fortæller om hans andet bryllup.
Selve navnet Skaaphus (= fårehus) kunne jo godt antyde et ydmygt sted ude på den Jydske hede.Af dr . Oluf Nielsens efterladte sedler .Sunds sogn, Skaaphus.1622 anlagde Gert Rantzau til Herningsholm denne Sædegaard, som fra først af kaldtes Nygaard, og hvorover han lod tage Syn 2o. Aug? 1825 . Da befandtes en stor Rugsæd, som Rugen var afhøstet Byg og Boghvede på Marken er stor, bred Sæd, stod på Marker., dernæst havede beset en ganske Hob gammel Hedejord, som var afbrændt . 12 Fag Ladehus med Indkøren langs igennem, deri 3 Gulve Hø, et Gulv Rug . Blev i forskrevne Gaard forevist Fæhuse, Stalde, Kælder, Køkken, Fruerstue, Borgestue og adskillige andre Kampe . Tin, Kobber, Messing og adskilligt andet Boskab og Sengetøj, med velb . Hr . Gert Ranzaus eget Vaaben og Navn påastukket .Derhos i Gaarden fandtes 5o Nød med Hr . Gert Rantzaus Brynde paabrændt . Det vidnedes ogsaa, at der paa 3 Aars Tid havde været bragt Avl til Nygaard og holdt Hus der med Fogder og Folk .Dette Syn blev taget, fordi Bønderne i Sognet, der tilhørteHr. Gert Rantzau, havde beklaget sig over, at der var blevet dem paalagt skatter, uagtet de vare daglige Ugedagstjenere til Nygaard og maatte trælle, pløje, saa og gøre Dagsgerning dertil .De vidnede ogsaa, at de altid havde været skattefri i den Tid Kvalsholm var bygget, og de gjorde Tjeneste dertil . De Bønder, der da hørte under Nygaard vare : 5 Gaarde og 1 Inderste i Thorup, Jep Smed i Kvalsholm, 5 Gaarde, 1 Inderste i Linde, 7 Gaarde, 2 Inderster, 2 Bolsmænd i Sunds, Sunds Mølle, 1 Gaard 2 Inderster i Sønder Voes, 2 Haarde, 2 Inderster i Hollingholt, 1 Gaard, I Inderster i Kjærgaard, 1 Bolsmand i Kølbæk? ,1Bolsmand, 1 Inderste i Tværmose . (Lensregnskabet 1625)
Som det synes, har det vist sig, at de opdyrkede Hedejorder ikke kunde drives efter holstensk Skik, hvorfoe Gert Ranzau har forandret Driften til Faarehold . Da han holdt tyske Folk, der kaldte Faar Schaaf, blev dette Ord paa Jydsk til Skaap, og gaarden fik deraf Navnet Skaaphuset .Gaarden blev ved at høre under Herningsholm med særlig Hovedgaardstaxt. I 1705 siges det i en Skatteliste, at den var frakommen den forrige Beboer Niels Lassen, der nu bor paa Ørregaard, og i hans Sted drives Gaarden af en Gæstgiver Niels Mathiesen, da den ligger paa en"strygen Landevej" Den solgtes fra Herningsholm og kom til Peder Abel i Skive, der solgte Gaarden med komplet Bøndergods 1779 til Jens Christian Holmarch fra Estruplund for 94oo Rdl . Amtsforvalteren vilde da have Gaarden betragtet som Bondegaard og paastod, at den ikke havde været adelig Sædegaard siden 1661, men at Obel af egen Magtfuldkommenhed havde lagt Bøndergods derunder, idet han havde skilt dette fra Kjærgaardsholm, som han havde ejet . Amtsforvalteren fik dog ikke Medhold og Holmarch averterede 178o Gaarden til Salg med 22o Tdr .Htkr . Bøndergods, Kroholdsprivilegium og Jagt i Overflødighed, saavel Hjorte, Hinde og Daadyr som Harer, Urhøns og andet smaa Vildt,samt fiskeri i Sunds sø. Holmarch frasolgte imidlertid Bøndergodset til Lave Nissen, der døde 13 . Sept . 1791 som Borger i Ringkøbing, der 1785 solgte den til Chr . Hale, der 1795 bekendtgør,at han vil sælge Gaarden enten samlet eller i parceller paa 2-4 Skpr . Htkr . Da var Udsæden 3o-32 Tdr Rug, 5-6 Tdr . Byg, 4-5 tdr . Boghvede, 8-lo Tdr- Havre . Den halve Agermark hvilede, og den halve var i Brug . Der avledes 25o Læs Hø , og Engene kunde indbringes til mere . Da en Del af Engene havde været bortlejede, holdtes der for Tiden 5o Fæhøveder, 6 Bæster, 2oo-25o Faar. Bygningerne vare opførte for 50 aar siden.
1799 bekendtgør Chr . Hale, at han vil sælge 5-6 Parceller, hver, paa 2-4 Skpr . Htkr ., og at dette skete ses af, at Gaarden 18o4 kun havde 9 Tdr . 2 Skpr Htkr ., medens den fra gammel Tid havde haft 12 T ??
18o2 bekendtgør den næste Ejer, Klavs Laasbye, at han havde faaet Bevilling under 1 . Maj til at holde Værtshus, men 18o9 sattes Gaarden til Auktion . Da var Besætningen 8o Stude, 8 Køer, 4 Heste, loo Faar, 5o Geder . Da avledes kun 8o Læs Hø .
Men faktisk er gaarden en del af Herningsholm og ligger i mange år under Herningsholms hovedgaardstakst.
Senere bliver det en selvstændig Sædegaard, men stadig under Herningsholm. I midten af 1700 tallet havde Skaaphus ca. 12 tdr. Hartkorn til fri Sædegaardstakst og ca. 30 tdr Hartkorn bøndergods.
Efter at bøndergodset i 1795 var solgt fra, og sædegaardsprivilegierne var afstået, var gården med sine 3.000 tdr. land Danmarks arealmæssigt absolut største bondegaard ( pga. boniteten blev den dog samtidig regnet for een af de ringeste ! ).
Det der i dag hedder Skaaphus Mark, er en del af det tilhørende hedeareal, som op gennem 1800- tallet blev blev udstykket i ca. 30 ejendomme. Desuden er der også sket nogle udstykninger lige omkring selve gården. ²

  Begivenheder i hans liv:

• Konfirmation, 1803, Dollerup Sogn I Nørlyng Herred, Viborg Amt.

• Beskæftigelse: Husmand og forpagter.

Lars blev gift med Kirsten Nielsdatter, datter af Niels Pedersen Skygge og Else Justdatter, den 6 Maj 1818 i Dollerup Kirke I Dollerup Sogn I Nørlyng Herred, Viborg Amt. (Kirsten Nielsdatter blev født den 6 Dec. 1793 i Dollerup Sogn I Nørlyng Herred, Viborg Amt, dåb den 6 Dec. 1793 i Hjemmet, døde den 29 Dec. 1846 i Skoophus I Sunds Sogn I Hammerum Herred, Ringkøbing Amt og blev begravet den 3 Jan. 1847 i Sunds Kirke I Sunds Sogn I Hammerum Herred, Ringkøbing Amt.). Årsagen til hendes død var Trangbrystighed.

  Ægteskabsnotater:

Forlovere ved vielsen var Anders Pedersen og Christian Nielsen, begge af Dollerup.

I FT 1834 er Laust Andersen forpagter på Sædegaarden i Skaaf Huus, senere hedder det Skophus, 1, i Sunds Sogn, Hammerum herred, Ringkøbing amt.

I FT 1840 bor familien i Ringkøbing amt, Hammerum herred, Sunds sogn, Ildsgaard Bye, et huus,8, FT 1840.

Lars blev derefter gift med Maren Knudsdatter, datter af Knud Andersen og Anne Rasmusdatter, den 12 Nov. 1847 i Sunds Kirke I Sunds Sogn I Hammerum Herred, Ringkøbing Amt. (Maren Knudsdatter blev født den 15 Maj 1816 i Ikast Sogn I Hammerum Herred, Ringkøbing Amt og dåb den 15 Maj 1816 i Hjemmet.)

  Ægteskabsnotater:

Forlovere ved vielsen var : Gaardmand Lars Frederiksen af Ilsgaard og Husmand Niels Christian Villadsen af Ikast

Lars Andersen når faktisk at blive Morfar, inden datteren i dette ægteskab bliver født. Hans datter af første ægteskab Else Kirstine Larsdatter får en datter den 9 september 1848