Jonathan Briant

  Generelle notater:

J. Briant, Jonathan Briant, 31.8.1726-1.9.1810, herrnhutisk pioner. Født i Stockholm, død i Herrnhut, begravet sst. B. var af velhavende fransk huguenotslægt. Farfaderen ejede store jernbrug i Iggesund ved Hudiksvall som gik tabt ved russerindfald. Moderen var af finsk officersslægt. Morfaderen havde været i russisk krigsfangenskab i Tobolsk hvor han deltog i Fader Wrechs halleske arbejde. -Stærkt religiøs, delvis sværmerisk påvirkning prægede B.s barndom og ungdom. Han begyndte et teologisk studium, men gik siden over til juraen for under faderens vejledning at kunne gå i svensk statstjeneste. Efter endt studium begyndte han 1742 som volontør i krigsministeriet, men gik samme efterår over i invalide-departementet under Forssell der blev hans vejleder i mystikken hvis asketiske krav bragte ham til "Afgrundens Rand". 1745 trådte han i forbindelse med hermhutersamfundet på stedet og deltog aktivt i dets ungdomsarbejde hvilket blev afgørende for hans fremtidige løbebane. Sommeren 1749 rejste han til Herrnhaag v. Frankfurt a. M., på det tidspunkt brødremenighedens ledende by. Nytårsaften blev han optaget i menigheden hvor alt syntes ham "stort og værdifuldt". Efter foreløbig sekretærplads hos en amtmand i nærheden (i Kaichen) kom han 1750 på menighedens præsteseminar i Barby hvor han s.å. \endash på menighedens synode \endash gjorde N. L. Zinzendorfs personlige bekendtskab. 1754\endash 62 var han lærer ved menighedens pædagogium i Uhyst (Spree), Niesky og Gross Hennersdorf. Han sendtes derpå til Kbh. for at overtage societetets mandlige ungdomsarbejde der og samtidig (fra 1764) som missionsagent at være mellemled mellem de danske myndigheder og det herrnhutiske missionsarbejde i Grønland og Vestindien. Han ledede 1767\endash 68 forhandlingerne om den påtænkte anlæggelse af en brødrekoloni i det danske Guinea som dog strandede; ligeledes foretog han i disse år regelmæssige besøgsrejser til brødrekredsene i Sverige og Slesvig. Hans stilling i Kbh. kendetegnes ved hans optagelse i den Stolbergske kreds. -1770 udnævntes B. til leder af arbejdet i hertugdømmernes diaspora med sæde i Flensborg. I denne egenskab fik han 1771 sit livs vigtigste opgave, grundlæggelsen af den ved Struensees mellemkomst af Christian VII koncessionerede herrnhuterkoloni Christiansfeld ved Slesvigs nordgrænse. Vel delte han dette hverv med brødrepræsten Johannes Prætorius; men dennes svagelige helbred og snarlige død lod hovedbyrden hvile på den tolv år ældre, teknisk dygtige og energiske B. der i samme anledning var blevet ordineret til diakon. Han skaffede grundlæggelseskapitalen, hovedsagelig gennem lån og gave fra svigerfaderen, 10000 rdl., altså af dansk oprindelse og fik indkøbt Tyrstrupgård, sørgede for byggematerialer og nedlagde 1.4.1773 grundstenen til den projekterede by der under hans vidsynede byggeledelse hurtigt voksede frem. Han forestod koloniens indretning med alle slags værksteder og fabrikker og fremfor alt med de herrnhutiske menighedsskikke. Som en fremsynet organisator tog han også initiativ til oprettelsen af de siden så berømte kostskoler der ikke var forudset i den kgl. koncession. Han forstod at skabe et for byens trivsel gunstigt forhold til de danske øvrigheder og \endash ikke mindre vigtigt -til dens danske opland. \endash 1780 forflyttedes han på ny til Kbh., denne gang som øverste leder af alt herrnhutisk arbejde i de skandinaviske lande. I denne stilling gennemførte han med held vanskelige forhandlinger med de danske autoriteter om Christiansfelds økonomiske privilegier der havde påført nabobyen Haderslev en "ruinerende" konkurrence. I Kbh. fik han 1783 bevilget frihed til at holde offentlige forsamlinger og gennemført bygningen af en større forsamlingssal, 1784, Stormgadesalen, der gennem over et århundrede blev samlingsstedet for frikirkeligt liv i byen. Besøgsrejserne til kredsene i Danmark, Slesvig og Sverige fortsattes. \endash B.s resultatrige og betydningsfulde gerning i Norden førte til at man 1784 gav ham sæde i menighedens øverste ledelse i Herrnhut hvor han fik overdraget bearbejdelsen af de skandinaviske anliggender, først i det økonomiske, fra 1789 i det gejstlige departement. 1790 var han udsendt som visitatortil Christiansfeld. På synoden 1801 tog han på grund af svigtende helbred afsked. Sine sidste år levede han i Herrnhut. \endash Et antal litterære arbejder, fortrinsvis oversættelser og salmepoesier, kendes kun efter deres titel. \endash B. tør anses som Zinzendorfs betydeligste discipel i Norden, lige dygtig som praktisk organisator og åndelig leder.
Familie
Forældre: kgl. krigsråd i det svenske krigsministerium Johan B. (1697\endash 1763, gift 2. gang 1749 med Christina Charlotta Nordenkreutz, 1711\endash 88) og Anna Huusgafvel (død 1747). Gift 1. gang 28.11.1770 i Herrnhut med Maria Isager, født 5.9.1742, død 31.7.1778, d. af købmand i Ringkøbing, senere godsejer på Hindsels Peter I. (1709\endash 78) og Margrethe Noe (1713\endash 93). Gift 2. gang 15.11.1780 i Herrnhut med Charlotte Louise v. Marschall, født 1.11.1753, død 10.1.1807 (gift 1. gang med Heinrich Adolf Ludwig v. Hermsdorf, 11778), d. af Johann Ludwig v. M. (1720\endash 1800) og Helena Charlotta v. Tschirschky (1728\endash 68).
Ikonografi
Silhouet i Herrnhut.
Bibliografi
Jens Holdt i Sønderjyske årbøger, 1940 92\endash 114. Samme i Dansk kirkeliv s.å. 80\endash 95. A. Pontoppidan Thyssen: Vækkelsernes frembrud i Danm. i I. halvdel af 19. årh. IV, 1967. \endash Selvbiogr. i Herrnhuts arkiv, delvis optrykt i Gemein Nachrichten, 1877 187\endash 205

Christiansfelds grundlæggelse
Da det var Brødremenigheden, som grundlagde Christiansfeld, vil det være naturligt først at beskrive menighedens historie. Brødremenigheden, der er ældre end den lutherske reformation, rækker i sin oprindelse tilbage til 1415, da evangelisk troende i Böhmen-Mähren, efter Johan Hus's martyrdød på bålet i Konstanz, dannede et samfund, hvis medlemmer kaldte sig brødre og søstre.
I året 1457 finder vi dem bosiddende i byen Kunwald i Böhmen. Sammen med ligesindede brødre og søstre kaldte de sig UNITAS FRATRUM (= brødresamfund), d.v.s. brødre, som i kærlighed har forenet sig til en kirke. Herfra stammer navnet Brødremenigheden.
Under religionskrigene blev den ældre brødremenighed næsten tilintetgjort. Spredte grupper udvandrede til bl.a. Sachsen, hvor de på greve N. L. V. Zinzendorfs gods, Berthelsdorf, fik en venlig modtagelse. Grev Zinzendorf gav dem lov til at bosætte sig på en mark med navnet Hutberg, og her påbegyndtes det første hus den 17. juni 1722. Bosættelsen fik navnet HERRNHUT med den dobbelte betydning "under Herrens varetægt" og "på vagt for Herren".
Grev Nicolaus Ludwig von Zinzendorf tilhørte Østrigs ældste adel. Familien var ophøjet i rigsgrevestanden.
I løbet af kort tid voksede indbyggertallet i Herrnhut til tre hundrede, og denne koloni blev begyndelsen til den fornyede brødrekirke. Den fornyede Brødremenighed regner 13. august 1727 som sin stiftelsesdag.
Den mest betydningsfulde begivenhed for herrnhutismen i Danmark var sikkert greve Zinzendorfs besøg i København i 1731 i anledning af kong Christian VI's kroning. Zinzendorf var halvfætter til dronning Sofie Magdalene. Under besøget fik Zinzendorf indflydelse ved hoffet og benyttede lejligheden til at drøfte mulighederne for at påbegynde et missionsarbejde på Grønland, i Dansk Vestindien og Trankebar, som var danske besiddelser, samt i Lapland. Disse forhandlinger resulterede i udsendelse af de første missionærer til Sct. Thomas i 1732 og til Grønland i 1733.
Ligesom i København kan også Brødremenighedens første virksomhed her på egnen føres tilbage til greve Zinzendorfs rejse til kroningsfestlighederne i 1731, idet Zinzendorf både på henrejsen og tilbagerejsen søgte kontakt med ledende mænd i hertugdømmet. Resultatet blev bl.a., at der i Stepping blev oprettet et brødresocietet, hvorfra det herrnhutiske arbejde i Jylland og på Fyn blev ledet fra 1745. Den dag i dag kan man på Stepping kirkegård finde grave fra Brødremenigheden, ligesom et smukt bindingsværkshus vidner om den tid, da huset var bolig for Brødremenighedens ledende ernissær indtil Christiansfelds oprettelse i 1773.
Efterhånden som Brødremenighedens diasporaarbejde (diaspora = adspredelse) i Danmark voksede, blev der behov for at have en by som center for arbejdet. Desuden ville det af hensyn til missionsarbejdet være værdifuldt at have en Brødremenighedsby inden for den danske konges landområde. Staten var også interesseret i en sådan by i den nordlige del af hertugdømmet Slesvig for der at fremme industri, handel og håndværk. Dette kom navnlig til udtryk i 1768, da kong Christian VII, ledsaget af Struensee, efter kroningen foretog en rejse til bl.a. Holland. Her beså man med stor interesse byen Zeist, som var nyanlagt af Brødremenigheden i Holland. Da industri, handel og håndværk her stod på et stade, som lå langt over det tilsvarende i Danmark, fødtes den tanke at få en sådan by her til landet.
Efter rejsen blev der rettet henvendelse til Brødremenighedens direktion i Herrnhut med anmodning om at anlægge en by i Danmark. Kongen lovede at støtte og beskytte brødrene på alle måder. I Herrnhut blev der stor glæde over denne opfordring, som blev modtaget den 18. juni 1771.
Jonathan Briant og Johannes Prætorius - de to, som blev henholdsvis den første forstander og den første præst i Christiansfeld - blev af Brødremenigheden sendt ud fra København for at finde et passende sted til anlæggelse af en by. Den kongelige avlsgård Tyrstrupgaard var netop til salg, og sammen med pastor Kastrup fra Stepping gik de den 23. september 1771 de otte kilometer fra Stepping til Tyrstrupgaard for at tale om købet af gården. De skriver selv om denne vandring: "For hvert skridt, vi gik, lød det i vore hjerter: Her har Herren lyst til at bo".
Den 10. december 1771 blev købet beseglet, og brødre og søstre fra europæiske Brødremenigheder kunne nu drage til Tyrstrupgaard for der at være med til at bygge den nye by.
Den 13. august 1772 underskrev kongen den fyldestgørende koncession, der bød på mange fordele: egen domstol, ingen militærtjeneste, ingen laugstvang, kontante pengebeløb af den kongelige kasse til anlæg af byen, toldfrihed, skattelettelser o.m.m.
Den nye by i Danmark skulle kaldes Christiansfeld til ære for kong Christian VII, der nu havde givet Brødremenigheden den værdifulde og længe ventede koncession.
Nu kunne brødrene begynde at planlægge og anlægge deres by. I tiden fra 13. august 1772 til 1. april 1773 blev hele byens gadenet og grundskel udmålt og afstukket på Tyrstrupgaards langager. Den 1.april 1773 kunne man så under stor højtidelighed nedlægge grundstenen til "Det første hus", der bl.a. skulle rumme den foreløbige forsamlingssal. Huset rummer i dag Brødremenighedens Børnehave.
Samme dag blev grundstenene nedlagt til yderligere tre huse: til præsteboligen, som fortsat er bolig for menighedens præst, til forstander Briants bolig, hvor der nu er rummelige lejligheder, og endelig til Brødremenighedens Hotel. Byggeriet skred meget hurtigt frem. Efter en opførelsestid på knap fem måneder blev de to beboelseshuse indviet sidst i august, og snart derefter kunne man forlægge residensen fra Tyrstrupgaard, idet også hotellet og "Det første hus" stod færdige inden november. Endnu et hus kom under tag i 1773, nemlig Nørregade 5.
Samme år tog man yderligere fat på at anlægge Gudsageren (kirkegården), brolægge gaderne og plante lindetræer.
I løbet af kun ni år (1773-1782) opførtes, foruden mindre byggerier, 35 huse, deriblandt de statelige korhuse som Brødrehuset, Søstrehuset, kirken og Enkehuset. Efter yderligere 18 år, hvor man byggede en snes boliger, pige- og drengekostskole og opførte store tilbygninger til kirken og korhusene, stod størstedelen af det gamle Christiansfeld færdigt omkring år 1800. Der var tale om solide, rummelige huse, enkle og ensartede, men dog med et vist fornemt præg. Byplanen svarede - ligesom byggestilen - til de tyske brødrebyers med to snorlige hovedgader forbundet ved en kvadratisk plads, hvorom de vigtigste bygninger samlede sig.
Den smukke plads foran kirken er den gamle bys centrum. Her finder vi brønden, hvortil vandet gennem udhulede egestammer blev ført fra kilder i Kohaveskoven 3 km vest for byen. Springvandet og de omkransende lindetræer er motivet for Christiansfeld Kommunes byvåben.

Endelig den 1. April 1773 kunde Grunden lægges til de 4 første Huse i Christiansfeld. Først afholdtes der paa Tyrstrupgaard en Højtidelighed med Tale af Prætorius og Sang af alle de derboende Brødre og Søstre,og en hel Del Brødre, Søstre og Venner fra Omegnen,som, da de havde hørt om, hvad der forestod, havde ønsket at deltage i Højtideligheden. Fra Gaarden begav alle sig i Procession til Byggestedet; der blev atter sunget, hvorefter Jonathan Briant nedlagde Grundstenen, idet han udtalte: „I Gud Faders, Gud Søns og Gud den Helligaands Navn nedlægger jeg her den første Sten til et Brødremenighedssteds Begyndelse paa dette Sted, Brødremenighedsstedet Christiansfeld,og til det første Forsamlingshus, til Ære for vor Herre Jesus Christus, som selv er sin Menigheds Hjørnesten, højlovet i Evighed, Amen!" Derefter blev der atter sunget, hvorpaa man begav sig tilbage tilbage til Gaarden.
Citat fra Historie/Jyske Samlinger, Bind 4. række, 4 (1924)

Jonathan blev gift med Maren Isager, datter af Godsejer Peder Nielsen Isager og Margrethe Noe, den 28 Nov. 1770 i Herrnhut I Tyskland. (Maren Isager blev født den 5 Sep. 1742 i Ringkøbing Sogn I Hind Herred, Ringkøbing Amt, dåb den 9 Sep. 1742 i Ringkøbing Kirke I Ringkøbing Sogn I Hind Herred, Ringkøbing Amt, døde i 1778 i Christiansfeld Flække I Sønder Tyrstrup Herred, Haderslev Amt og blev begravet i 1778 i Gottes Ager I Christiansfeld Flække I Sønder Tyrstrup Herred, Haderslev Amt.)

Jonathan blev derefter gift med Charlotte Louise Von Marschall, datter af Johan Ludvig Von Marschall og Helena Charlotte Tschirschky, den 15 Nov. 1780 i Herrnhut I Tyskland. (Charlotte Louise Von Marschall blev født den 1 Nov. 1753 og døde den 10 Jan. 1807.)