Christen Brandt Damsgaard

  Generelle notater:

Bøgerne "En by ved Havet" skrevet af Poul G. Ørberg og Ejnar Jakobsen. De handler om Sæby's historie fra 1500 tallet og op til 1945.
I den 1. bog nævnes by og herredsfoged Christian Brandt Damsgaard 4 steder.På side 80 står følgende : I 1785 klagede byens eligerede mænd ( Udvalge personer, som Borgmesteren kunne rådføre sig med ) over, at der i 6 år ikke var foretaget nogen reparation på havnen, som mere og mere forfaldt. Udløbet var næsten stoppet af nedfaldne sten, så ikke negang en fiskebåd kunne sejle ind og ud ved lavvande. De foreslog, at der anskaffedes en tømmerflåde med en kran til at fiske stenene op, "som vi anser for den bedste, beqvemmeste og menagerligste maschine til dette brug ". Byfogeden fandt det for dyrt, og man lejede i stedet for Chr. Larsen,s skøjte for 6 rdl. ( en skøjte var et bredbovet og fladbundet fartøj til transport på åer, eventuelt med hestetræk, og det må altså betyde, at Sæby å har været besejlet. I 1791 foreslog de eligerede mænd påny, at der blev gjort noget virkeligt ved havnen; Amtmanden frygtede, at det ville overstige byens kræfter, og der blev gjort et overslag, som viste, at en varig istandsættelse ville koste 4950 rdl.Havnen blev trods alt brugt i 1770 erne og 80 erne, men - bortset fra små både - kun som vinterhavn for større skibe, mellem 4 og 9 skibe lå her om vinteren, dels byens egne, dels fladstrandske. Et par gange blev fremmede skibe overraskede af vinterstormene og måtte søge ly for vinteren her, i 1776 et Skotsk fartøj på 16 læster ( 1 læst var ca. 2.2 tons) og Kaptajnen måtte yderligere punge ud med 6 rdl. for skade på bolværket, i 1780 var det en norsk brig på 15 læster.Men fra 1792 standser indtægterne afvinterleje pludselig helt. Allerede i januar var der under en nordenstorm med højvande anrettet betydelig skade på fartøjerne i havnen, og natten mellem den 07 og 08 december indtraf det, man længe havde frygtet, og som var noget nær en katastrofe. Den nordre havbakke, som værnede havnen, blev ikke blot aldeles overskyllet, men gennembrudt i en bredde af 160 skridt.Oversvømmelsen nåede helt ind i Algade til den østre ende af Tinghuset, og i havnen skete der store ødelæggelser. To skibe med købmandsgods, der lå i vinterleje, blev kastet på land og helt spoleret, og et tredie led sammen med fiskebådene stor skade. Købmændene Jess Ells og Jørgen Aabels to søboder, d.v.s. pakhuse med beboelse af egebindingsværk og tegltag, blev helt ødelagt, købmandsvarer for 600 rdl. blev skyllet væk eller spoleret, og de 2 familier blev husvilde. Den skade, der var sket på markjorderne, blev foreløbig sat til 1000 rdl. og den samlede skade til 3080 rdl.Allerede efter ulykken i januar havde Byfoged Damsgaard indsendt et bønskrift till Kongen om hjælp. Han skildrede her hvordan Sæby i forrige århundrede havde været i stor velstand, haft flere end 2-3 gange så mange indbyggere som nu og floreret ved handel, skibsfart og fiskeri. Ældgamle mennesker på henimod 90 år huskede endnu, da de kunne rose sig af sine formuende indbyggere, men i de sidste 80 år og derover var den særdeles mærkeligt aftaget i alt. Hovedårsagen var havnens forfald, der nu var nået til den yderlighed, at kirken, det østre hospital, degneresidensen og 15-16 gårde og huse inden kort tid ville blive et rov for havet. Han mindede om, at Sæby forhen havde været et næsten uundværligt sted, særlig under krigen mod Sverige, da krigsskibene kunne proviantere her og forsyne sig med stedets ypperlige vand, " som ingen andensteds findes på kysten uden med megen møje - thi fladstrand, som bekendt, har intet godt vand ". Han sluttede med at anråbe Kongen om frelse fra en yderlig total ødelæggelse. Ansøgningen støttedes af Amtmanden, som stærkt understregede Sæbys fortrinlige beliggenhed og hævdede, at de 5000 rdl. istandsættelsen ville koste, sandsynligvis ville komme rigeligt igen gennem told og konsumtion.Den 15 december 1792 indsendte byfogeden en ny ansøgning og påviste endnu engang, at byen var i yderste fare, men foreløbig kom der ikke nogen reaktion fra regeringens side, og byfoged Damsgaard døde selv et halvt år senere, uden der var sket noget i sagen.På side 119 står følgende: " Christian Damsgaard (1783-93) var byfogedsøn fra Viborg og den første embedsmand i Sæby med særlig juridisk uddannelse, dog kun den såkaldte danske juridiske eksamen. Hans faste årsløn androg 154 rdl, hvortil kom i uvisse indtægter 50 rdl, noget korn, som var tillagt ham af byen og et stykke eng. Det var beskedne midler og de slog i alt fald ikke til for byfoged Damsgaard, som ved sin død havde uorden i sine pengesager.På side 123 står følgende: "I 1788 betalte Damsgaard 4 rdl. i mulkt, for ikke at indsende regnskabet rettidigt og endnu i 1802 ( det var ikke Christen Damsgaard, der var byfoged på dette tidspunkt ) måtte amtmanden true med en bøde for at få regnskabet for året 1800 frem"

På side 151 finder man sidste henvisning - der står således: "allerede i 1785 havde sognepræst Chr. Carstensen og byfoged Damsgaard da også bragt det gl. forslag frem om, at byen kun skulle have én skole ledet af kordegnen"

Slutligen står der under optegnelserne af Byfogeder: Christen Brandt Damsgaard byfoged i Sæby fra 1785 til 1793.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Ifølge FT i 1787 er Christen Brandt Damsgaard hosbonde, Bye og herredsfoged, boende Sæby Købstad, Allgaden nr. 51, 58.

Gift med Else Berhardine Isager

C. Klitgaard: Verdslige embedsmænd i Sæby 1525-ca. 1850.
Her står der yderligere.

Var født o. 1751, eksam. Jurist 1782. Gift med Else Isager. Hans yngre Broder Simon, 26 år, og hans hustrus broder Andreas Nikolaj, 19 år, var 1787 skrivere hos ham.

Fodnote. Simon Damsgaard var vist også Fuldmægtig hos ham 1798, da Simons Søn Johannes blev døbt.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------Fra Vendsyssel årbog 1984 :"Christen Brandt Damsgaard, der var byfoged i Sæby i årene 1785 - 1793, blev i 1786 årsag til en ganske barok episode, da han ikke kunne dy sig for at forlange 32 skilling af Otto Arenfelt for at udlevere de af herregårdens grise, som man netop havde indfanget i byens gader."

Otte Arenfelt var godsejer af Sæbygård !

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

  Begivenheder i hans liv:

• Beskæftigelse: By - og Herredsfoged i Sæby.

Christen blev gift med Else Bernhardine Isager, datter af Godsejer Mads Nielsen Isager og Anne Marie Erslev. (Else Bernhardine Isager blev født i 1762 i Hvidbjerg Sogn I Morsø Sønder Herred, Thisted Amt, dåb den 5 Aug. 1762 i Hvidbjerg Sogn I Morsø Sønder Herred, Thisted Amt, døde den 13 Maj 1836 i Levring Sogn I Lysgård Herred, Viborg Amt og blev begravet den 20 Maj 1836 i Levring Sogn I Lysgård Herred, Viborg Amt.)

  Ægteskabsnotater:

Det har ikke været muligt at finde børn i dette ægteskab. Der er ikke noteret noget i kirkebogen for Sæby Kirke.