Jens Nielsen Laursen
- Født: 3 Sep. 1890, Agerskov Hede I Bording Sogn I Hammerum Herred, Ringkøbing Amt
- Dåb: 14 Sep. 1890, Bording Kirke I Bording Sogn I Hammerum Herred, Ringkøbing Amt
- Ægteskab (1): Bolette Petrine Pedersen den 11 Dec. 1914 i Langaa kirke, Middelsom herred, Viborg amt
- Død: 24 Nov. 1952, Agerskov I Ilskov Sogn I Hammerum Herred, Ringkøbing Amt i en alder af 62 år
- Begravet: 29 Nov. 1952, Ilskov kirke I Hammerum Herred, Ringkøbing Amt
Generelle notater:
Herning Folkeblad skriver den 18 november 1952 følgende: Kvinde dræbt ved bilulykke på betonvejen ved Sunds. Personbil bremsede og kurede på den glatte vejbane mod en lastbil. De spejlglatte veje, som omslaget til let frost i aftes skabte, blev årsag til mange ulykker Jylland over. På betonvejen nord for Sunds kom en Opel Kadet under opbremsning i skred og ramte en lastbil, hvorved føreren Gdr. Jens Nielsen Laursen, Munklinde og hans lidt ældre søster, Klipperske Frk. Marie Margrethe Laursen, Slagelsegade 15 i Herning, der også sad på forsædet, blev slynget ud gennem dørene. Frk Marie Laursen ramte lastbilen og blev dræbt. Ulykken skete ved 1930 tiden, da dr. Laursen med sin familie var på vej til biografen i Herning. De var kommet ind på betonvejen i Ilskov, og havde ikke kørt så længe på vejen, at Gdr. Laursen havde opdaget, hvor glat det var. Et stykke udenfor Sunds mødte de en lastbil, tilhørende vognmand Michelsen i Sunds og ført af dennes chauffør Asbjørn Christensen. Begge biler blændede ned i god tid, men da Gdr. Laursen samtidig opdagede et par cyklister foran sig, ville han bremse og holde sig tilbage, til lastbilen var kommet forbi. Ved opbremsningen kom den lille bil i slinger for tilsidst at kure sidelæns ind mod lastbilen. Sammenstødet var så voldsomt, at begge døre blev slynget op. Frk. Marie Laursen styrtede ud af højre dør og ramte lastbilen. Hun belv dræbt på stedet. Gdr. Laursen stryrtede ud af den anden dør og havnede i en vandfyldt grøft. På bilens bagsæde sad Fru. Laursen, som blev en del forskåret af glassplinter, medens sønnen, Harry Laursen og hans forlovede, Erica Bjerre, ikke kom noget til. Da sønnen kom ud af bilen hørte han en lyd fra grøften og det viste sig, at Gdr. Laursen lå bevidstløs i grøften med hovedet i vandet. Havde sønnen ikke fundet ham så hurtigt, ville han være druknet. På sygehuset oplyser man i dag, at Gdr. Laursen har fået en svær hjernerystelse, mens Fru. Laursen er sluppet med snitsår i højre tinding..
Jens blev gift med Bolette Petrine Pedersen, datter af Peder Pedersen og Bodil Marie Lauritzen, den 11 Dec. 1914 i Langaa kirke, Middelsom herred, Viborg amt. (Bolette Petrine Pedersen blev født den 2 Feb. 1894 i Thorning Sogn I Lysgård Herred, Viborg Amt, dåb den 5 Feb. 1894 i Thorning Kirke I Lysgård Herred, Viborg Amt, døde den 21 Jan. 1981 i Agerskov I Ilskov Sogn I Hammerum Herred, Ringkøbing Amt og blev begravet den 26 Jan. 1981 i Ilskov kirke I Hammerum Herred, Ringkøbing Amt.)
Ægteskabsnotater:
Forlovere var Husmand Christian Laursen af Agerskov hede og Banearbejder Peder Vinkler af Gravlev sogn.
|