Johannes Jensen
- Født: 6 Mar. 1801, Vejerslev, Morsø Sønder herred, Thisted amt
- Dåb: 8 Mar. 1801, Vejerslev kirke, Morsø Sønder herred, Thisted amt
- Ægteskab (1): Mette Pederdatter den 30 Jul. 1826 i Frejlev kirke, Hornum herred, Aalborg amt
- Død: 25 Feb. 1870, Stenild sogn, Gislum herred, Aalborg amt i en alder af 68 år
- Begravet: 3 Mar. 1870, Stenild kirke, Gislum herred, Aalborg amt
Generelle notater:
Rold skov var gennem århundreder forbundet med uhygge og voldelige røveroverfald. I begyndelsen af 1800-tallet kulminerede dette med et rent røvervælde i Midthimmerland, men i 1830'erne lykkedes det at op trevle en bande på flere hundrede personer. Retssagen (Den store Comissionssag) mod dem tog syv år fra 1837 til 1844. Sagens hovedanklagede var Johannes Jensen fra Stenild - bedre kendt som "Bettefanden". Han var en barsk, lille skrutrygget mand på blot 145 cm, der fik sit øgenavn efter et indbrud hos en gammel kone. Ved dette indbrud var han dækket af en kohud med horn. Den gamle kone var efter indbruddet overbevist om, at hun havde haft besøg af fanden selv. Bettefanden blev ved Den store Commissionssag dømt til at skulle tilbringe resten af sine dage som tugthusfange på Holmen i København. Før han blev ført til Holmen blev han "kagstrøget" i fuld offentlighed på torvet i Aalborg, d.v.s. en bøddel slog hans rygstykker med hasselkæppe, der havde stået i saltlage natten over! Steen Steensen Blicher skrev en novelle om Bettefanden, som udkom i 1846. Johannes Jensen blev kongeligt benådet i 1864, og vendte herefter tilbage til Stenild.
Johannes var i først i lære som skomager, men gik derefter i lære som urmager. Senere gik det skævt for ham, han blev meget drikfældig og tilsluttede sig den meget berygtede Lorentz Meyer Bande, som huserede på den tid og udøvede røverier og vold i stor stil.
Citat fra den store kommisionsag fra 1837 - 1844: Jensen, Johannes, f. 6.3. 1801 i Vejerslev, Mors, død 25. 2. 1870 i Stenild v. Hobro, s. a. Jens Nicolai Christian Pedersen og Anne Dorthe Hansdatter. Uddannet som urmager på Mors, men forfaldt til drikken og blev omløber, kaldet "Bettefanden". Omtalt i Steen Steensen Blichers novelle af samme navn. Døde som fattiglem. (Evald Tang Kristensen: Det jyske Almueliv V, s. 131-36. - Jeppe Aakjær: "Bettefandens Livs-Tragedie". - August F. Schmidt: Morsingboer i gamle Dage). Af en kommission, der sad fra 1837-43 og havde flere hundrede jyske voldsmænds forhold til undersøgelse, blev han dømt til livsvarigt tugthusarbejde, men i 1864 løslodes han og kom tilbage til Stenild ved Hobro, hvor han døde 1870.
Begivenheder i hans liv:
• Konfirmation, 29 Mar. 1818, Durup kirke, Gislum herred, Aalborg amt.
Johannes blev gift med Mette Pederdatter, datter af Peder Mouritzen og Maren Nielsdatter, den 30 Jul. 1826 i Frejlev kirke, Hornum herred, Aalborg amt. (Mette Pederdatter blev født i 1803 i Sønderholm, Hornum herred, Aalborg amt, dåb den 24 Jul. 1803 i Sønderholm kirke, Hornum herred, Aalborg amt, døde den 1 Apr. 1861 i Nadesdalhuse, Hørby sogn, Hindsted herred, Aalborg amt og blev begravet den 6 Apr. 1861 i Hørby kirke, Hindsted herred, Aalborg amt.)
|