Anton Christensen Laier
- Født: 19 Nov. 1883, Aarestrup I Frederiks Sogn I Lysgård Herred, Viborg Amt
- Dåb: 23 Dec. 1883, Frederiks Kirke I Frederiks Sogn I Lysgård Herred, Viborg Amt
- Ægteskab (1): Mette Marie Andersen Papsø den 6 Nov. 1930 i Thorning Kirke I Lysgård Herred, Viborg Amt
- Død: 30 Okt. 1969, Thorning Sogn I Lysgård Herred, Viborg Amt i en alder af 85 år
- Begravet: 4 Nov. 1969, Thorning Kirke I Lysgård Herred, Viborg Amt
Generelle notater:
Præst og kunstner AntonLaier,Anton Christensen Laier, 19.11.1883-30.10.1969, præst. Født i Årestrup, Frederiks sg., Viborg amt, død i Thorning v. Kjellerup, begravet sst. L. var gårdmandssøn fra et indremissionsk hjem og var først tjenestedreng for siden i perioden 1902\endash 07 at arbejde som "tjener og portør" på kirurgen Thorkild Rovsings klinik i København. Fra 1908\endash 16 arbejdede han på sin fødegård og blev derefter landvæsenselev. 1926 blev han cand.teol. og året efter præst i Hjallerup. Hans prædikener var ofte fulde af drøje udfald mod navngivne personer og institutioner. Som følge heraf blev han 1937 afskediget i nåde og med pension for lydighedsnægtelse selvom 80 pct. af sognets beboere underskrev en adresse der ønskede hans forbliven i embedet. L. søgte ikke siden embede inden for den danske folkekirke. Allerede i 1930erne udførte L. sine første cementskulpturer hvormed han siden fyldte hus og have i Hjallerup. Mange af hans naivistiske skulpturer og malerier har et religiøst indhold, andre er portrætter af danske og udenlandske personer. De udstilledes første gang på efterårsudstillingen på Den frie i 1938 og har siden bl.a. været vist på Charlottenborg 1970, på Louisiana 1971\endash 72 samt i Buderup ødekirke 1976. R. Broby-Johansen har interesseret sig levende for L.s kunst og bevarelsen af skulpturhaven i Hjallerup; men hans og andres indsats kunne ikke forhindre at en del af den 1967 blev ødelagt ved gennemføreisen af et vejprojekt.
Anton blev gift med Mette Marie Andersen Papsø den 6 Nov. 1930 i Thorning Kirke I Lysgård Herred, Viborg Amt. (Mette Marie Andersen Papsø blev født den 27 Maj 1898 i Thorning Sogn I Lysgård Herred, Viborg Amt, dåb i 1898 i Thorning Kirke I Lysgård Herred, Viborg Amt, døde den 15 Jan. 1978 i Hjallerup sogn, Dronninglund herred, Hjørring amt og blev begravet i 1978 i Thorning Kirke I Lysgård Herred, Viborg Amt.)
|