Jens Rasmussen Balslev

  Generelle notater:

Han blev undervist hjemme, indtil han 1706 kom paa Gymnasiet, hvorfra han deponerede 1708. 1709 tog han Philosophicum og Baccalaurei-Graden, 1710 Embedseksamen og endelig 1713 prædikede han for Dimis, >ubique reportato Charactere laudabiie<. Samme Aar blev han kaldet til Præst i Tommerup-Brylle og ordineret 1715 den 9de Oktober, efter at dette Embede var afstaaet og overladt ham at hans senere Svigerfader, Mag. Claus Tommerup. I denne Stilling blev han til Sin Død, idet han dog i de sidste 7 Aar havde sin ældste Søn til Kapellan.
Han var den første af de 4 Balsløv'er (se Nr. 21, 30, 36), der efter hinanden vare Præster i Tommerup-Brylle. Han var en meget from og retsindig Guds Mand, der erkendte den højeste Guds Trofasthed og Godhed imod ham fra hans Ungdom af indtil hans høje Alderdom, da han endog, naar han havde ladet ham komme i Fare, havde udfriet ham deraf; naar han havde ladet ham møde Sorg og Bedrøvelse, havde han igen trøstet og glædet ham. Saaledes var han i sin Barndom 2 Gange i Livsfare, den ene Gang i Særslev under et Ophold hos Morbroderen; >samme Tid og Sted logerede en Løjtnant fra Norge, som var Ejere af Kirken, og samme som en stor Elskere af Gevær præparerede en Dag sin Flindt til at skyde en Høg, som havde indfundet sig blandt Duerne<; Skuddet gik af i Utide, mens >jeg som et umyndigt Barn, der var elsket af samme Løjtnant, løb hos ham paa Gulvet der i Stuen, og blev ved Guds bevarende Naade beskærmet og uskadt, da Skuddet passerede lige tæt forbi mig< og ramte en Pige, der gik og fejede.
Senere, i hans 9de Aar, da han efter hint Ophold i Særslev atter var hjemme i Odense, faldt han en Vinterdag gennem Isen paa en Dam i hans Forældres Have. Hans Kammerater, som saa det, løb hver til sit paa to nær, af hvilke den ene greb fat i en Pæl >og lod sine Been gaa need i Vandet; da han mærkede, at jeg fik tat i det eene, trækkede han det til sig og mig med, som holdt fast paa Beenet. Jeg har ikke - siger han - uden taknemmelig Erindring kunnet tænke derpaa og prise min trofaste Frelsere, som opvakte denne Hjælp, thi af egen Movement havde han ikke ellers kunnet finde paa den Maade at redde mig<.
Paa sine gamle Dage var han ligeledes to Gange nær omkommen, idet der to Gange opstod Ild i Præstegaarden i Tommerup, og han og alle hans begge Gange nær vare indebrændte. >Saaledes var dette den ene Gang mærkeligt, at der i tvende Nætter og Dage havde været Ild tændt i mit Huus i et lidet forloret Skillerum næst ved min Kølle, som i de samme Dage havde Givet os megen Eftertanke ved en Lugt og Røg i Værelserne, som var saa subtil, at Øjet ikke kunde se den, men alleene Lugten gjøre den mærkelig for os< - indtil man opdagede Ilden den sidste Aften ved Sengetid. Alle disse Begivenheder omtaler han i sit curriculum vitæ, der findes i >Et gammelt Haandskrift etc<. Trykt som Mspt. Odense 1882.

Jens blev gift med Anna Medea Tommerup, datter af Magister og Sognepræst Claus Jacobsen Tommerup og Cathrine Hjeresdatter Juul, den 5 Dec. 1715. (Anna Medea Tommerup blev født i 1696 i Tommerup sogn, Odense herred, Odense amt, dåb den 30 Mar. 1696 i Tommerup kirke, Odense herred, Odense amt og døde den 16 Dec. 1717.)