Trouels Graversen
(1795-1865)
Kiersten Marie Sørensdatter
(1802-1893)
Niels Lauridsen
(1792-)
Elisabeth Conradsen
(1805-)
Søren Truelsen
(1826-1910)
Else Johanne Nielsen
(1834-1871)

Troels Truelsen
(1862-1932)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Christine Laurine Christensen

Troels Truelsen

  • Født: 18 Apr. 1862, Herning (Tjørring) Sogn I Hammerum Herred, Ringkøbing Amt
  • Dåb: 18 Apr. 1862, hjemmet
  • Ægteskab (1): Christine Laurine Christensen
  • Død: 31 Okt. 1932, Amtssygehuset, Herning sogn, Hammerum herred, Ringkøbing amt i en alder af 70 år
  • Begravet: 3 Nov. 1932, Vester Kirkegård I Herning Sogn, Hammerum Herred, Ringkøbing Amt.

  Generelle notater:

Adresse: Bredgade 43. Senere Industrivej Nord 13 B. Ejes i dag af Egetæpper A/S.
Herning Kommune. Ejendomsnr. 178543. Matr. nr. 4az Birk by
Historie: I 1827 fik Troels Graversen kgl. bevilling til at oprette købmandshandel på gården esterholm i Herning sogn. Troels Graversen begyndte på bar bund, men han skabte gennem årene en betydelig handelsvirksomhed, som også omfattede opkøb af strikkede uldvarer hos hosebinderne. Troels Graversen videresolgte disse husflidsvarer til hosekræmmerne og til købmænd og grossister i købstæderne. Sønnen Søren Truelsen førte handelshuset videre efter Troels Graversens død i 1865. Formentlig allerede i 1872 fik Søren Truelsen den første strikkemaskine og snart kom der flere til. I 1875 fik han den første strømpestrikkemaskine, polulært kaldet "kaffemøllen" , og snart efter købte han den første Jacquard maskine, der kom i brug i Danmark. På denne kunne man strikke mønstrer på strømper, veste, skørter osv. med garn i forskellige farver.
Derved blev Truelsens produkter meget efterspurgte. I 1878 købte Søren Truelsen nabogården Nørholm, hvortil både købmandshandelen og fabrikken flyttedes. Her blev der sat mange rundstrikkemaskiner op og Truelsen begyndte ligeledes at udstationere maskiner i strikkernes eget hjem. I 1880 fik han fabrikantbevilling og i 1893 fik sønnen Truels Truelsen ligeledes bevilling. I 1883 var Herning by efterhånden blevet indkøbscentrum for området og Nørholm var efterhånden for afsides. Derfor købte "S.Truelsen & Søn" ejendommen Bredgade 43 og opførte en 2 etages forretningsbygning med port til fabrikken i midten. Til den ene side for porten var der
købmandshandel og til den anden side var der manufakturhandel. Bagved i gården opførtes fabrikken, som gennem årene blev udvidet adskillige gange. Ved flytningen til Herning blev Truels Truelsen leder af fabrikken. I 1906 opførte han en stor pragtvilla i Dalgasgade. Villaen eksisterer endnu som Bonusbankens bygning. Efter Truels Truelsens død i 1932 forærede sønnerne villaen til Herning by til indretning af Herning Bibliotek. I 1970 blev biblioteket flyttet i nye lokaler nord for byen og Truelsens villa blev afhændet til Bonusbanken. Efter 1883 var strikkemaskinerne hos Truelsen og Søn håndtrukne maskiner, først efter 1900 blev der installeret gasmotor og nogle år
senere elektricitet. Da firmaet fejrede 100 års jubilæum i 1927 var virksomheden uden
sammenligning Hernings mest betydende trikotagefabrik med 170 ansatte på fabrikken og med strikkemaskiner udstationeret ude hos strikkerne 133 steder, ofte flere maskiner på et sted. Derudover fik virksomheden udført hjemmearbejde i mere end 50 hjem, hvor man syede, hæklede m.m. Det hævdes, at Truelsen i en periode havde mere end 300 strikkemaskiner udstationeret i private hjem i begyndelsen af 1900 årene. I løbet af 1950erne løb firmaet ind i de vanskeligheder, som prægede mange ældre trikotagevirksomheder, nemlig omstilling til specialiseret produktion,
som var tidens udvej. Efter 1961 flyttede "S.Truelsen & Søn" ud på Industrivej Nord i Birk i en ny rundbuet fabrikshal. De gamle fabriksbygninger bag Bredgade 43 blev revet ned for at give plads til Føtex og parkeringsareal. I 1973 stoppede også fabrikken i Birk. Ingen trikotagevirksomheder i Herning har gennem mange årtier betydet så meget for dels omsætningen, dels udviklingen af trikotageindustrien. Talrige medarbejdere blev oplært hos Truelsen for senere at blive værkførere hos andre eller starte virksomhed selv.
Bevaring: Vesterholm er borte, men Hernings nyeste industrikvarter nord for byen omkring Vesterholmvej er opkaldt efter gården, hvor Troels Graversen etablerede sin handelsvirksomhed i 1827. Villaen opført i 1906 i Dalgasgade er bevaret, men med adskillige ændringer. På Herning Museum ( og Textilforum ) opbevares adskillige maskiner ( rachelvæv og en systamme \endash for eksempel ), arkivalier, regnskabsbøger og fotos fra fabrikken og familien.
Litteratur: H.P.Hansen: Midtjyllands Ældste Handelshus "S. Truelsen & Søn". 1827-1927.
Laurids Knudsen: Efter hosebinderne. 1979.
Gunnar Jespersen: Hundred års Herning-spind. 1976.
Ulla Thyrring: Tekstinindustrien på Herning-egnen indtil 1930erne. 1984.
Søren Toftgaard Poulsen: 5 oplevelsesrige ture i det midtjyske landskab. 1991.
Industriregistrering 1975. HEM 1840.


Troels blev gift med Christine Laurine Christensen. (Christine Laurine Christensen blev født den 12 Feb. 1860.)



Seneste opdatering den 31 august 2019