Eskild Eskildsen
Niels Eskildsen Isager
Nn

Godsejer Mads Nielsen Isager
(1712-1771)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Dorthea Lauridsdatter Noe

2. Anne Marie Erslev

Godsejer Mads Nielsen Isager 1

  • Født: 1712, Rindum Sogn I Hind Herred, Ringkøbing Amt
  • Dåb: 1712, Rindum Sogn I Hind Herred, Ringkøbing Amt
  • Ægteskab (1): Dorthea Lauridsdatter Noe den 1 Dec. 1746 i Ringkøbing Sogn I Hind Herred, Ringkøbing Amt 1
  • Ægteskab (2): Anne Marie Erslev den 15 Jan. 1762 i Nykøbing Kirke I Nykøbing Mors Sogn I Morsø Sønder Herred, Thisted Amt 1
  • Død: 1771, Glomstrup I Hvidbjerg Sogn I Morsø Sønder Herred, Thisted Amt i en alder af 59 år 2
  • Begravet: 11 Jun. 1771, Hvidbjerg Kirke I Hvidbjerg Sogn I Morsø Sønder Herred, Thisted Amt

  Generelle notater:

Ribe stiftsarkiv, B9-1027:
Mandtal nr.1 over Ringkøbing bys indvånere, børn, tillstand og vilkår, samt betjening, næring og brug med videre for Anno 1748.

69. Mads Isager, skipper, er udi nogenledes velstand. 1 datter.

4. Mads Isager, en smakke "de Gatondefrede" kaldet, 13 læster. Farer som de andre. Redere: hr. krigsråd Svenning Andersen, hr. amtsforvalter Fuglsang, sr. Peder Isager, skipperen selv og medhjælpere.


AFSKRIFT FRA FLERE SLÆGTSBØGER !
Ifølge en tidligere udarbejdet slægtsbog af N. Nielsen, Blaagaardsgade 59, 2. København N. skal Mads Nielsen Isager være Slægten Isagers stamfader. Mads Isager skal ifølge slægtens tradition være født i Holland, men hvor har ikke kunnet påvises.Derimod forekommer slægtsnavnene : Iisager - Isager -Iisagger tidligst i Ringkøbing Købstad. Præsten Niels Lauridsen Rindum angives at være født i Isager, måske Heisager i Halk sogn i nærheden af Haderslev. Han var først Rektor i Ringkøbing og døde som Præst til Lunde og Outrup kirker i Vester Horn herred i Ribe amt i 1676.
Ved denne tid levede der i Ringkøbing en pige : Maren Pedersdatter Isager, der døde den 25 januar 1689, 74 år gammel. Boets midler var kun ringe. Som arvinger nævnes hendes broder Søren Pedersen og Benjamin Ditlevsen, hendes søstersøn. 15 januar 1698 dør den gudfrygtige pige Anna Jensdatter Isager. I skriftet efter hende nævnes en søster : Elisabeth Jensdatter Isager og en broder Hans Jensen Isager, fordums borger i Ringkøbing, samt hans søn Præn Jonsen ?. Elisabeth Jensdatter Isager døde den 6 december 1699 og samme år den 28 december døde Anna Larsdatter i Hans Isagers bo. Ved denne lejlighed angives i skiftet efter hende, at Hans Isagers søn i ungefær ( ca. ) 16 år havde været borte fra byen.Først henimod midten af det attende århundrede forekommer navnet Isager derefter igen i kirkebøgerne fra Ringkøbing. Den 25 april 1741 døbtes Peter Nielsen Isagers søn Niels, og den 5 september 1742 døbes hans datter Marie. Hustruens navn angives ikke ved disse lejligheder, men blandt fadderne nævnes Mads Worgods hustru Maren Noe, Jan Peitersen og Wilhelm Clausen.Den 01 december 1746 bliver Skipper Mads Isager og Dorthe Noe viede i Ringkøbing og året efter den 30 oktober 1747 døbes deres første barn Marie. Fadderne var MadsWorgods hustru, Peder Isager og Jomfru Abelone Isager. Peder Isager og Abelone Isager var søskende, men de er ikke døbt i Ringkøbing. Familietraditionen peger henpå deres Hollandske herkomst, der måske kan forståes således, at disse tre søskende er født på øen AMRUN, hvis beboere talte det Frisiske sprog, og hvorfra Skippere i begyndelsen af det attende århundrede stod i livlig handelsforbindelse med fragtstederne i udlandet.
I 1751 køber Peder Isager Herregården Hindsel på Thyholm og i 1755 køber Mads Isager Herregården Glomstrup på Mors, hvor han døde i 1771. Søsteren Abelone Isager dør samme år den 11 juni. hun var ugift og blev 56 år og 7 måneder gammel.En anden familie, der skriver sig Isager, nedstammer fra Christian Laursen, død i 1864, der i over 20 år tjente hos Andreas Nikolaj Isager på Bøgildgård, og derfor også senere, efter at have købt en gård på Kjærsholm mark i Thorning sogn, Lysgaard herred i Viborg Amt, kaldes for Christen Isager, og han lod sine børn døbe med navnet.Til denne familie hører bl. a. Dr. Med. Kristian Isager, født i Thorning sogn i 1864, og som arbejdede ved sanatoriet i Ry, og Thorvald Isager, født i Dollerup sogn i 1873. Han var ejer af Nørre Skovsgård i Østre Svendstrup sogn. De sidste 2 personer med navnet Isager må have købt navnet.

BEMÆRK : OVENSTÅENDE ER AFSKRIFT FRA EN GAMMEL SLÆGTSBOG !!!!!
******************************************************************************************************************
Efterskrift :Måske taler de gamle slægtsbøger ikke helt sandt, da der også findes optegnelser i andre kilder der antyder, at Isager-familien stammer fra Rindum sogn ved Ringkøbing. På en gammel gravsten, der er meget afslidt og som i sin tid har ligget i Rindum kirkes våbenhus, men nu står op af muren, kan læses med besvær følgende : Her hviler velædle kirkeværge og sandemand Mads Andersen af Isager, der døde i 1659 og hans hustru Kirsten Nielsdatter der døde i 1655.

Titlen som Sandemand ville vi i dag kalde et retsvidne !

******************************************************************************************************************
I bogen om Rindum sogns historie er det ikke nævnt, om familienavnet Isager stammer fra gården : Isager. Ligeså er det med bogen om Ringkjøbing Kjøbstads historie. Isager-navnet er nævnt et par gange i bogen, og det er Peder Nielsen Isager der nævnes. Afskrift : Peder Nielsen Isager nedlagde i 1750 sin handel, fordi han mente, den ikke kunne drives med god samvittighed og købte året efter godset Hindsels på Thyholm. Herfra flyttede han i 1775 med sin hustru til Christiansfeld, ved hvis anlæggelse Peder Nielsen Isagers formue havde dannet grundlaget.

******************************************************************************************************************

Christine Isager fra Fuglebjerg skriver i julen 1965 en artikel om slægten Isager, denne afskrives herunder :
Slægten Isager fra Glomstrup.
Jeg vil her prøve at fortælle, hvad jeg ved om vor tipoldefar og stamfar Mads Nielsen Isager og hans broder Peder Nielsen Isager. De to brødre var begge skippere og købmænd i Ringkøbing omkring år 1730, og Peder var født i Rindum 1709. Mads er født 1712 rimeligvis også i Rindum. -------Først om Peder -----------
-Når man ved mest om ham, skyldtes det, at han hørte til brødremenigheden, og derfor, som alle brødremenighedens medlemmer, selv har skrevet sit levnedsløb. Året 1738 giftede han sig med Margrethe født i 1713 i Ringkøbing, datter af købmand Laurids Jacobsen Noe. Der fortælles af hende selv, at faderen dødeomkring 1725, men at moderen fortsatte købmandshandelen. Moderen havde også skibe på søen, og den meste handel var med dem på Holland. På disse rejser havde Margrethe flere gange været med, og engang havde hun været i stor livsfare, da skibet varlige ved at strande. Dette havde gjort så stærkt et indtryk på hende, at fra den tid havde mere omsorg for sin sjæls frelse. Hun blev dog først rigtig vagt ved den salig pastor Millers prædiken Ved den tid, nemlig i året 1738, indlod hun sig i ægteskab med den fromme broder Peder Isager, der var købmand i Ringkøbing.Hendes broder overtog ved den tid moderens forretning. Med stor dygtighed havde Peder Isager drevet sin forretning op, så han, ligesom sin broder Mads, var blevet en velstående mand. Han fortæller, at han blev vakt til troen ved Pastor Millers prædiken, og at brødremenighedens missionærer, når de var på rejse og gjorde husbesøg, ofte boede i hans hus.Peder Isager og hans hustru aflagde hvert år besøg hos brødremenigheden i Stepping ved Christiansfeld. I 1750 nedlagde han sin købmandshandel, da den daværende handelsmåde, som på den tid i Rindkøbing for en stor del dreves med indsmuglede varer, kun dårlligt kunne forenes med hans kristne livsindstilling. Året efter købte han så for 11000 rigsdaler herregården Hindsels på Thyholm. Grunden til at han valgte at bosætte sig her, var, at her fandtes vakte mennesker og flere troende præstebrødre ( præster som sluttede sig til brødremenigheden ). Her på Thyholm fik de flere gange besøg af menighedssøskende.Ligeledes modtog han som godsejer besøg af Jonathan Briant, der i 1762 havde overtaget ledelsen af ugifte brødres kor ved brødresocietetet i København, og i det hele taget synes at have været en fremragende dygtighed. Her på Hindsels blev Briant trolovet med datteren Marie Isager, der var født i Ringkøbing i 1742. Brylluppet stod i Hernhutt den 28 november 1770. Briant blev kort efter forstander for brødremenighedens Indre Mission i Danmark med bopæl i Flensburg. Her boede de i 1771-1772, og derefter i Christiansfeldt.I 1771 fik brødremenigheden tilladelse til at stifte en koloni i Danmark, og den købte nu gården Tyrstrup, hvorpå kolonien Christiansfeldt nu blev grundlagt. Men brødremenigheden trængte til penge, og Peder Isager lånte dem da en ret betydelig sum, for hvilken han selv måtte pantsætte sit gods. Senere skænkede han også en anselig gave til bygningernes opførelse, og i 1774 aflagde han sammen med sin hustru besøg i det nye anlæg. Samme år lod han sit gods på Thyholm stille til auktion, hvor det sogtes for 29600 rigsdaler til Laurids Breinholt. I 1775 den 09 juli tog så Peder Isager og hans hustru fast bolig i Christiansfeldt, hvor de henlevede deres sidste år. Peder Isager døde den 21 juli 1778, samme år som datteren Marie. Hans hustru overlevede ham i 15 år. Deres grave findes stadig på brødremenighedens kirkegård, Gottes Ager, i Christiansfeldt.
Disse oplysninger efter en artikel i Hardsyssel årbog 1910 : Brødremenighedens virksomhed i Hardsyssel af P. Storgård Petersen.

----------------- Mads Nielsen Isager ------------------
Mads Iisagger ( således staves navnet i kirkebogen ) er som før omtalt født i 1712 antagelig ligesom broderen i Rindum, og da der i Rindum sogn så langt tilbage som i 1478 fandtes en gård , som kaldtes Is Agger, ligger det jo nær at antage, at disse to brødre og en søster stammer derfra. Søsteren hed Apelone, født i 1714, død 1771 på godset Hindsels som ugift.
Det første man med sikkerhed ved om vor tipoldefar er, at : Torsdagen den 01 december 1746 blev Skipper Iisagger og Dorethe Larsdatter Nou copulerede ( viede ) i Ringkøbing. Citat efter kirkebogen .Dorethe Larsdatter Nou født den 28 september 1717 var datter af Laurids Jacobsen Nou og søster til Peder Isagers kone.Året efter den 30 oktober døbtes deres første barn Maren. I 1755 købte Mads Isager herregården Glomstrup i Hvidbjerg sogn på Mors for 9800 rigsdaler. Dorethe Nou døde på Glomstrup i 1758 efter en barnefødsel, 41 år gammel.Mads Isager giftede sig igen den 03 april 1761 i Nykøbing kirke med Anne Marie Erslef. Mads Isager døde på Glomstrup den 02 juni 1771, 59 år gammel. AnneMarie Erslef, som var født i 1726, giftede sig igen i 1772 med Niels Christensen Nandrup, født i 1730, død 1785 på Glomstrup.
Anne Marie Erslef solgte Glomstrup i 1788, prisen er ukendt, men i 1789 bliver den solgt for 17000 rigsdaler.
Glomstrup gods er nu udstykket.
Anne Marie Erslef døde i 1812, 86 år gammel.
Kilde : Skrift fra Christine Isager i Fuglebjerg 1965.

******************************************************************************************************************
Barbara Iisager, Californien, USA har tilsendt mig følgende :

Fra bogen : Stamtavle over Familien Iisager, særtryk af arkiv for genealogi og heraldik, udgivet af Torkil Baumgartens forlag i Aarhus 1910, trykt i Aarhus ny Expresstrykkeri :

Familien Iisager.
--------------------------------------Denne slægts stamfader, Ejer af Herregaarden Glomstrup i Hvidbjerg sogn paa Mors : Mads Iisager, skal ifølge familiens tradition være født i Holland, men hvor har ikke kunne påvises.Derimod forekommer slægtsnavnene Isagger, Isager og Iisager tidligt i Ringkøbing Købstad. Præsten Niels Lauridsen Rindom angives ( Ifølge Wibergs Præstehistorie II side 329 ) være født i Isager, maaske Heisager i Halk sogn i nærheden af Haderslev. Han var først rektor i Ringkøbing, og døde som præst til Lunde og Outrup i Vester Horne Herred 1676.Ved denne tid levede i Ringkøbing : Maren Pedersdatter Isagger, en pige der døde i 1689 den 25 januar, 74 år gammel. Boets midler var kun ringe, som arvinger nævnes : Søren Pedersen, hendes broder og Benjamin Ditlevsen, hendes søstersøn.1698, den 15 januar, døde den " gudfrygtige " pige Anna Jensdatter Isagger. I skiftet efter hende nævnes en søster Elisabeth Jensdatter og en broder Hans Jensen Isagger, fordum borger i Rindumog hans søn Præn Jonsen. Elisabeth Jensdatter Isagger døde 1699 den 06 december, og samme år den 28 december døde Anna Lasdatter i Hans Isaggers bo. Ved denne lejlighed angives i skiftet efter hende, at Hans Isaggers søn Peder i "ungefær " 16 år at havde været borte fra byen. Før henimod midten af det attende århundrede forekommer navnet Iisager derefter ikke i Ringkøbing kirkebøger. År 1741 den 25 april døbtes Peder Nielsen Isaggers søn Niels, og 1742 den 5 september døbtes hans datter Maren. hustruens navn angives ikke ved disse lejligheder, men blandt fadderne nævnes Mads Worgods hustru, Maren Nou, Jan Pietersen og Villem Clausen. 1746 den 01 december blev skipper Mads Iisagger og Dorthe Nou viede i Ringkøbing, og året efter den 30 oktober døbtes deres første barn Maren. Fadderne vare : Mads Worgods hustru, Sr. Peder Iisagger og Jomfru Apelone Iisagger. De her nævnte Peder, Mads og Apelone Iisagger vare sødskende, men de ere ikke døbte i Ringkøbing. Familietraditionen, der peger hen mod deres hollandske herkomst, kan måske forstås således, at disse 3 søskende ere født på øen Amrum, hvis beboere talte det frisiske sprog, og hvorfra skippere i begyndelsen af det attende århundrede stod i livlig handelsforbindelse med udlandet. Fragtstederne var sædvanligvis Amsterdam, Hamborg og Norge. I året 1751 købte Peder Iisager herregården Hindsels på Thyholm, og i året 1755 købte Mads Iisager Glomstrup på Mors, hvor han døde i året 1771, samme år som søsteren Apelone Iisager. Hun var ugift, og døde den 11 juni, 56 år og 7 måneder gammel.En anden familie, der skriver sig Isager nedstammer fra Christen Laursen ( død 1864 ), der i over 20 år tjente hos Andreas Nikolaj Iisager på Bøgildgård, og derfor senere, også efter at han havde købt engård på Kjærsholm mark i Thorning sogn, kaldtes for Christen Isager, og han lod sine børn døbe med navnet. Til denne familie hører bl. a. Dr. med. Kristen Isager ( født i Thorning sogn i 1864 ) læge ved sanatoriet i Ry, og Thorvald Isager ( født i Dollerup sogn 1873 ), ejer af Nørre Skovsgård i Øster Svendstrup sogn

******************************************************************************************************************Fra bogen : Glomstrups på Mors, skrevet af forfatteren Freddy Boysen, udgivet på Dalhus Forlag i 1997, er denne anetavle opdateret med de oplysninger, som bogen indeholder. Afsnittet om Den religiøse skipper er afskrevet herunder. Tilladelsen tildette er givet til mig fra Freddy Boysen den 20 juni 2005 på e-mail.Det kan varmt anbefales at købe/læse bogen, der har utrolig mange oplysninger om vores 3xtip og om den egn, hvor han levede. Godset Glomstrup er en historie i sig selv, og vi i Isager-familien skylder Freddy Boysen stor tak for det enorme arbejde han har gjort.

******************************************************************************************************************
Fra bogen : Glomstrup på Mors.

Kapitlet : Den religiøse skipper !
Mads Nielsen Isager 1755 - 1771Det var ikke ligefrem en landmand, der var blevet ejer af Glomstrup. Mads Nielsen Isager var født i Rindum ved Ringkøbing i 1712, og var ud af en almindelig bondefamilie. Mads havde, såvel som sin ældre broder PederIsager slået sig op ved skipper- og købmandserhverv i Ringkøbing, og umiddelbart ser det ud som om, at broderen Peder har været et forbillede for Mads.Mads var den 01 december 1746 blevet gift i Ringkøbing kirke. Hans brud var den 29-årige Dorthea Lauridsdatter Noe, der var født den 28 september 1717. Hun var datter af Ringkøbing-købmanden Laurids Jacobsen Noe, som var død i 1724, men hans enke og familie havde ført virksomheden videre. Mads
broder Peder var 8 år tidligere blevet gift med Dortheas ældre søster Margrethe Noe.En anden men afgørende faktor for Mads Isagers fremtidige liv, var en religiøs vækkelse , der skete i Ringkøbing omkring omkring 1738. Det var to kapellaner, der havde bragt den herrnhutiske bevægelse eller brødremenigheden til egnen. Både Mads
broder Peder og svogeren Ringkøbingkøbmanden Christen Noe blev dybt involveret i den nye bevægelse, og formentlig også Mads selv, eftersom det har optaget familien meget.Mads ernærede sig som skipper, og har sikkert sejlet for både broderen og svogeren. Det meste handel gik på den tid til Holland, men enkelte rejser gik også til Norge. Fra den 01 marts 1748 kendes et søpas Mads fik på skibet : DE - GETONDE - FREDA , til Oldenburg og Gluckstad.Mads og Dorthea fik i deres tid i Ringkøbing to sønner, den ene er Laurids Noe Isager, der er født i 1752, den anden er Niels Isager født i 1753.Hvad der præsist får Mads Isager til at opgive skippererhvervet til fordel for et liv som godsejer kan kun blivegisninger, men det var ikke ualmindeligt i tiden, at købmænd i Vestjylland erhvervede sig nogle gamle herregårde. det gælder både Lemvig og Holstebro, og i 1700-årene var der ikke mindre end 6 borgere med tilknytning til købmandserhvervet i Ringkøbing, der endte som godsejere. En af de mere kendte af dem var netop Mads
broder Peder Isager, som var blevet stærkt knyttet til herrnhuterne. de strenge sædelige og moralske idealer, som denne religiøse sekt dyrkede, kunne vel ikke for godt forenes med de forretningsmetoder, som på den tid var i brug i Ringkøbing, hvor en stor del af købmandshandlen foregik ved smugling, hvad broderen Mads som skipper har været en helt naturlig del af. Peder Isager besluttede derfor helt at nedlægge sitborgelige erhverv og i stedet hellige sig brødremenigheden fuldt og helt.Det gjorde han ved at købe godset Hindsels i Hvidbjerg sogn på Thyholm i 1751. Han omdannede Hindsels til et centrum for udbredelse af brødremenighedens trosretninger, og påHindsels boede der ofte i årevis kendte ledere af bevægelsen. Peder Isager var helt optaget af missionsgerningen, der dog aldrig fik et sådant indpas på Thyholm, som den gjorde syd for fjorden. Han havde så afgjort bedre held med administrationen af sit gods, som han var en nøjeregnende og påpasselig forvalter af. Han var samtidig human og godgørende over for sine undergivne bønder. Dyrkningen af Hindsels foregik naturligvis ved hoveri, men hoveriet var allerede i 1770 retfærdigt fordeltog fastsat blandt de hoverigørende bønder og husmænd, som udgjorde 36 af godsets 51 bønder og 22 husmænd. De øvrige havde allerede fået deres hoveripligt afløst af en årlig pengeydelse.Bondesønnen Peter Tang, der senere blev storkøbmand i Ringkøbing og ejer af godset Nr. Vosborg, startede iøvrigt sin karriere som skriverdreng hos Peder Isager på Hindsels. De kendte hinanden fra de herrnhutiske kredse. Det var også Peder Isager, der fik Peter Tang i købmandslære hos svogeren Christen Noe, som senere overlod Tang forretningen i Ringkøbing, da han selv fik samvittighedskvaler over sine forretningsmetoder, og i stedet startede som grossist i København.Efter at brødremenighedens koloni i Christiansfeld var etableret, rejste Peder Isager hyppigt derned, og da menigheden manglede penge til oprettelsen, pantsatte han Hindsels for at skaffe midler dertil. Altså har Mads Isagers familie og omgangskreds været dybt involveret i brødremenigheden, og formentlig også Mads selv.I 1755 fulgte Mads Isager i broderens fodspor, i hvert fald med hensyn til at opgive sit borgerlige erhverv, for at blive godsejer. Med købet af Glomstrup kom han igen tæt på broderen, så tæt at han i klart vejr har kunnet se dennes gods på den anden side af fjorden. Mads var som skipper tilsyneladende ikke blevet så holden en mand som broderen, for det ser ud til, at han har forrentet det meste af købesummmen. Foruden 5000 rdl. som han skyldte i 1. prioritet til captain Ernst Frederich Zytphen, ejeren af Volstrup i Hjerm sogn ved Struer, udstedte han den 15 maj 1756 en obligation i 2. prioritet til den tidligere ejer Peder Espensen. Den lød på 4300 rdl.Isagers fortsatte familieforøgelsen på Glomstrup. Parret får 2 døtre, Maren og Marie Isager, som dog må være født i Ringkøbing. i 1756 fik de sønnen Niels Isager, så den første Niels må være død. Året efter døde den ældste søn Laurits Noe Isager.Den 26 april 1758 fik Mads Isager et nyt lån på 5000 rdl., denne gang af major Poul von Klingenberg, der havde giftet sig med enken på Volstrup, og pengene har formentlig skullet indfri det beløb, Isager havde lånt af afdøde E. F. Zytphen.Det år,1758 var der igen barnefødsel på Glomstrup, en pige, men denne gang klarede moderen Dorthea det ikke. Hun døde i barselssengen kun 41 år gammel. Hun blev begravet den 14 december i Hvidbjerg kirke, samme dag som datteren fik dåben bekræftet, og hun blev selvfølgelig opkaldt efter moderen med navnet Dorthea Isager.Først i januar 1759 fik Mads Isager bevilling til at sidde i uskiftet bo med de umyndige børn, og han levede som enkemand i tre år, inden han indgik nyt ægteskab. Det var den 15 januar 1762, at han i Nykøbing kirke viet til Anne Marie Erslev. Som vidner ved brylluppet var broderen Peder Isager fra Hindsels og Anders Erslev fra Ålborg, formentlig en bror til bruden.Det ser ud til, at Mads Isager ved giftemålet med Anne Marie Erslev har fået et ben indenfor hos en af de gamle og betydelige handels- og købmandsfamilier i Nykøbing, idet Anne Maries far formentlig var den Niels Nielsen Erslev, der i 1743 nævnes som købmand i Nykøbing. Samme Erslev nævnes 19 år senere, det år brylluppet blev holdt, som en af byens største skatteydere.Med en ny ung kone i huset, kom der igen gang i børnefødslerne på Glomstrup. Allerede 8 måneder efter brylluppet meldte den første sin ankomst, hun fik navnet Else Berntsdatter. Hunblev fremstillet i kirken den 10 august 1762, efter at være hjemmedøbt ligesom alle Mads Isagers øvrige børn var det. Man kan godt undre sig lidt over navnet, men hun er såmænd blot opkaldt efter sin morbroder Bernt Erslev, der var ungkarl. Han stod fadder til hende, mens mormoderen Madam Erslev bar hende.Året efter fik de datteren Anna Laurentia, og i december 1764 kom Margrethe Maria. Hun døde dog året efter, så da der i marts 1766 kom endnu en datter, fik hun også navnet Margrethe Maria. I november 1767 kom så sønnen Andreas Nikolaj, oktober 1768 fødtes Appellone Isager, der blev opkaldt efter Mads Isagers søster jomfru Appellone Isager, som boede hos dem på Glomstrup til sin død, 56 år gammel i 1771.Fra en af de mange undersøgelser, som statsmagten i de år lavede omkring herregårdsdrift, ved vi, at Glomstrup i 1771 havde 207 tdr. hartkorn bøndergods under sig. Bøndergodset bestod af 33 gårde, som lå op til 3/4 mil fra Glomstrup. Af de 33 var kun de 6 hoveripligtige gårde. Derudover var der 10 husmænd, men hvorvidt de var hoveripligtige, oplyses ikke.I 1771 blev parrets sidste barn Martha så født. En af fadderne til hende var handelsmanden sign. Christen Sund fra Nykøbing, han var i 1764 blevet gift med Anne Marie Erslevs mor, Ingeborg Hansdatter, der i kirkebogen altid kaldes " Madam Erslev "Mads Isager nåede næppe at kende sin yngste datter, for han døde 59 år gammel omtrent samtidig med Marthas fødsel i 1771, og han bliver begravet i Hvidbjerg kirke den 11 juni, samme dag som datteren fik sin dåb bekræftet i kirken.Den 2. november 1772 udstedte enken så en panteforskrivning til de 9 børn, der efter deres fader fik arvelodder på tilsammen 1265 rdl. 51 sk. og børnene fik dermed pant i Glomstrup hovedgård og gods. Børnene var fra 1. ægteskab : Niels, Maren, Maria og Dorthea. Fra andet ægteskab : Andreas Nikolaj, Else Berntsdatter, Anne Laurentia, Margrethe Maria og Apellone.
Kort efter skiftet med børnene ægtede enken Anne Marie Erslev i Hvidbjerg kirke den 18 december 1772 Niels Christensen Nandrup.

******************************************************************************************************************

Den videre skildring af Anne Marie Erslev og Niels Christensens liv og færden kan læses i bogen : Glomstrup på Mors.

******************************************************************************************************************

Hvad er nu rigtigt ?

Slægtsbøgerne er ikke enige, men den forskning som Freddy Boysen har udøvet, må nok betragtes som den mest sandfærdige, hvorfor jeg tror på følgende :
Isager navnet stammer fra Rindum sogn ved Ringkøbing, på trods af, at der ikke er fundet en forbindelse imellem Isagergård, Isagermark eller Apellone, Mads og Peder Isager.Altså er vi hverken Hollændere eller Tyskere, men ærkedanske, hvilket vel behager os alle godt !PS. Den 26 april 2006 har jeg aflagt besøg på Ringkøbing Lokalhistoriske Arkiv, og eftersøgt alt med navnet Isager. Der er ikke på arkivet registreretsærligt meget om navnet Isager, og vi må så konstatere, at det nok ikke bliver nemt at komme længere bagud i slægten Isager ad denne streng
Preben I. Troelsen


******************************************************************************************************************



Modtaget fra Alis Iisager !Lidt om godset Glomstrup. I året 1771 havde Glomstrup gods 207 tdr. htk. bøndergods under sig. Bøndergodset bestod af 33 gårde, som lå op til ¾ mil fra Glomstrup. Af de 33 var der kun 6 hovpligtige gårde. Derudover var der 10 husmænd, men hvorvidt de var hovpligtige er ikke oplyst.
Den 2.nov. 1772 udstedte Mads,s enke (altså min tip-tip-tip oldemor) så en panteforskrivning til de 9 børn, der efter deres far fik arvelodder på tilsammen 1265 rdl. 51 sk. og børnene fik dermed pant i Glomstrup hovedgård og gods.Kort efter skiftet med børnene ægtede enken Anne Marie Erslev i Hvidbjerg kirke den 18. december 1772 Niels Christensen Nandrup. På auktion den 22. oktober 1783 blev Niels og Anne Marie højestbydende på "Ager by", som det hedder. Nandrup havde budt 8020 rdl. og for det beløb blev han i 1884 ejer af Agerø, der i hartkorn udgjorde 82 tdr. 5 sk. 3 fdl. 1alb. Det var ikke længe, Nandrup kom til at nyde godt af denne værdifulde forøgelse af Glomstrup gods, for han døde i begyndelsenaf det følgende år, kun 55 år gammel. På sit yderste havde han ansøgt om bevilling for den længstlevende til at sidde i uskiftet bo, og det fik parret den 11.februar 1785. 10 dage tidligere var Niels Mandrup dog blevet begravet i Hvidbjerg kirke.Fra samme år, 1785, kendes en indberetning til Rentekammeret i København omkring hovedgårde og bøndergods. Heri nævnes Glomstrup med 29 tdr. hartkorn hovedgårdsjord, samt 39 gårde og 31 huse bøndergods, hvis hartkorn dog ikke er oplyst. Om gårdens drift fortælles, at hovedgårdsjorden for det meste blev drevet af hovbønder.Enken Anna Marie Erslev blev boende på Glomstrup nogle år efter mandens død.Den 23. juni 1788 solgte Anna Marie Erslev (gift Iisager første gang altså tip-tip-tip-oldemor) Glomstrup hovedgård og bøndergods, som på det tidspunkt udgjorde 129 tdr. 3 sk. 3fdk. ¾ alb. hartkorn.Dagen før salget, den 22 juni, havde Anna Marie udstedt skøde til Hagen Jørgensen på Ørndrup på 56 tdr. 0 sk. 1 fdr. 5/6 alb. Hartkorn bøndergods i Sundby og Rakkeby, foruden Rakkeby Søndermølle, det hele for en pris af 1300 rdl. Selv flyttede Anna Marie til Søndergård i Redsted sogn, som hørte under Glomstrup gods. Anna Marie valgte at beholde den, og det var formentlig hende, der opførte det grundmurede stuehus, som ifølge indskriften på et gammelt dørtræ, skulle være opført 1793. Søndergård havde på det tidspunkt omkring 9 ½ tdr. hartkorn. Anna Marie døde på Søndergård, men nåede at sætte sig minder der, så sent som 1920 kaldtes en lille toft ved gården, stadig Fruetoft efter hende.Året efter salget af Glomstrup, den 7. februar 1789 udstedte Hagen Jørgensen til Ørndrup, en obligation på 3000 rdl. til salig Niels Nandrups enke, hendes børn og livsarvinger, nemlig Christen Nandrup 1000 rdl., Andreas Iisager 1000 rdl. Anna Laurentia Iisagerog Appellone Iisager hver 500 rdl.
NB: Efter hvad jeg har læst fik piger altid kun det halve af hvad drengene fik.I bogen om Rindum sogn har forfatteren Kr. Susgaard skrevet følgende om Isagergaard :Der findes spredte oplysninger forholdsvis tidligt om mænd i Isager, med navn Eggert. I 1485 optræder i et tingsvidne der formentlig er ham, hvorom det senere hedder : Breff aff Hingherritz ting, atte Eggert er dømt til at sware Niels Clementzen på Kronens vegne af forne Yssaggergaard. Rigsråd Niels Clementsen døde i 1518.Af kirkeregnskabsbogens hovedstol i 1655 fremgår, at der til kirken var givet ( siden er forvildet og fraforvendt ) jord af Eggert Jensens gård : Sammenhængen godtgør, at gården er Isager. Ligeledes af Villand Eigertsens gård ( Isager ? ). De anførte tider anno 27 og anno 33 må vel gælde 1600-tallet. Gaver som betaling for sjælemesser ophørte ellers ved reformationen ( 1536 )Efter skattemandtal 1610 sidder i Isager Laurids Andersen, ligeledes i 1636, efter lensjordebogen. 1640 og -64 er det Iver Lauridsen. 1664 var Isager blandt kronens salg til Rysensteen, hvorfra, så vidt ses, kronen generhvervede Isager og solgte gården til Søgaard, antagelig omkring 1720. Fra Søgaard kom Isager i selveje ved skøde i 1805.Fæster i 1680,erne var Eskild Eskildsen, 1726 og senere omtales Niels Isager og hustru som faddere ; det anmærkes at Niels Isagers rette navn er Niels Eskildsen eller Eskesen. Fra 1751 nævnes Just Thøgersen Isager, der død i 1767. Enken Sidsel Pedersdatter gifter sig året efter med Christian Nielsen Stræde fra Holmsland. Thøger Justesen, 34, der i 1787er karl i gården, er nok søn af konens første ægteskab. Chr. Isager dør i 1797, 56 år gammel, enken 2 år efter, 80 år gammel.
De nye husfolk, der vist kom i gårde ved 1795, Svend Mouridsen og Maren Andersdatter Blaakjær, var vist udensogns fra. Svend Mouridsen, der blev selvejer og sognefoged, omkom på tragisk vis i en snestorm i 1816.****************************************************************************************************************** 3

  Begivenheder i hans liv:

• Konfirmation, 1726, Rindum Sogn I Hind Herred, Ringkøbing Amt.

• Beskæftigelse: Skipper, Købmand og Godsejer.


Mads blev gift med Dorthea Lauridsdatter Noe, datter af Laurids Jakobsen Noe og Ane Christensdatter, den 1 Dec. 1746 i Ringkøbing Sogn I Hind Herred, Ringkøbing Amt.1 (Dorthea Lauridsdatter Noe blev født den 28 Sep. 1717 i Ringkøbing Sogn I Hind Herred, Ringkøbing Amt, dåb i 1717 i Ringkøbing Sogn I Hind Herred, Ringkøbing Amt, døde den 9 Dec. 1758 i Hvidbjerg Sogn I Morsø Sønder Herred, Thisted Amt og blev begravet den 14 Dec. 1758 i Hvidbjerg Sogn I Morsø Sønder Herred, Thisted Amt.)


Mads blev derefter gift med Anne Marie Erslev, datter af Andreas Nielsen Erslev og Else Berntsdatter, den 15 Jan. 1762 i Nykøbing Kirke I Nykøbing Mors Sogn I Morsø Sønder Herred, Thisted Amt.1 (Anne Marie Erslev blev født i 1741 i Aalborg sogn, Fleskum herred, Aalborg amt 1, dåb den 26 Sep. 1741 i Budolfi kirke, Aalborg sogn, Fleskum herred, Aalborg amt, døde den 19 Apr. 1812 i Redsted Sogn I Morsø Sønder Herred, Thisted Amt og blev begravet den 28 Apr. 1812 i Redsted kirke I Morsø Sønder Herred, Thisted Amt.)


  Ægteskabsnotater:

Forlovere ved vielsen var Godsejer Peder Nielsen Isager paa Hindsels og Købmand Anderas Erslev fra Aalborg. Andreas Erslev er far til bruden.

Kilder


1 Fra bogen om Glomstrups religiøse skipper af Freddy Boysen.

2 Hvidbjerg kirkebog.

3 Skrift fra Christine Isager fra Fuglebjerg 1965.

Seneste opdatering den 24 april 2019