Godsejer Peder Nielsen Isager

  Generelle notater:

Ribe stiftsarkiv, B9-1027:
Mandtal nr.1 over Ringkøbing bys indvånere, børn, tillstand og vilkår, samt betjening, næring og brug med videre for Anno 1748.

16. Sr. Peder Isager, holder avling og handels brug, er kirkeværge, i god stand. 1 datter.

Ejer af herregården Hindsel på Thyholm.
Ifølge skrift udarbejdet af N. Nielsen i København, skulle Peder Isager, Mads Isager og Abelone Isager være ankommet til Danmark fra øen Amrun i det Frisiske, nu Tyskland. I et skrift af Jens Sloth Odgaard fra Thisted Museum, beskrives Peder Isagers liv før, under og efter ejerskabet af herregaarden Hindsels ca. 1750. Jens Sloth Odgaard nævner intet om, at Peter Nielsen Isager skulle stamme fra det Frisiske. I en slægtstavle, udarbejdet af en Christine Isager, boende i Fuglebjerg omkring 1965, antydes det at Familien Isager stammer fra Rindum sogn ved Ringkøbing.
Citat : På en gravsten, som i sin tid har ligget i Rindum kirkes våbenhus, men nu står op af muren, læses ( meget afslidt ): Her hviler velædle kirkeværge og Sandemand ( det der i dag hedder Domsmand) Mads Andersen af Isager, der døde i 1659 og hans hustru Kirsten Nielsdatter død i 1655.
Christine Isager skriver også en beretning om Slægten Isager fra Glomstrup og Hindsels. Denne beretning kan læses under Mads Nielsen Isager.
Efter aflagt besøg den 30 oktober 2004 i Rindum har jeg set : Isagervej , Isagergård samt omtalte sten, der står op ad østmuren på våbenhuset ved Rindum kirke.
Stuehuset til Isagergård er nu nedrevet ( 2005 ) og der skal på stedet bygges industribygninger.

I toldkammerets beretning af 1735:
Magistratens indberetning
Indledning
Litr. P.
Paa dend af Derris Höÿe Excellences til os Indsendte allernaadigste Kongl. Befalling af datto 25de. Junij, denne Bÿes Handel, Vandel, Næring- og Bivaring Angaaende! Meldes Sandfærdelig til Allerunderdanigste Erklæring og betenchende. Nembl.
Amtets tilstand, beskaffenhed og produkter
Haver Indtet her fra Bÿen at tilsvarre!
Byens handel og næring
1ste. De her Omkring faldende Vahre Er Smör, flesk, tellig-, Huder-, Korn og fisk, Hvis Her af til Bÿen bliver Soltt, udskibede igien til forhandling, paa Altona; Hamburg, Amsterdam og Norge. Paa Samme wahris udskibning, Er i Nogle Aar tabt en Stoer deel penge, der meged haver forringed Bÿen. Til Kiöbenhafn, nu og vel, tilforne her fra Bÿen giort Leverantze til det Kongl. Proviant Huus, paa Smör og flesk, Mens formedelst Langt fraligende til Söes, og Over Landet 12 à 14 m: Miile, til Colding, eller Wejlle, Som först at Lade det Transportere, der ere de Nermeste Kiöbstæder her fra. Paa Øster-Søen. Bliver alt Större Omkostninger, med Prissen der farer Land Vaaris, Saa der Ved og af de Negotierende, er tabt een deel penge;
2det. Fra Altona og Amsterdam hiemkiöbes Med Samme skibe igien det lidit Vahre, Som her af de Negotierende, kand afsettes Paa og Tömer Last fra Norge, Men Hör, Hamb, Iearn, oc Tiære. Kiöbes meest og förres Over Landet, fra Aarhuus, som er 16 Miille, fra Horssensog Colding14 Miille her fra, Som selges Vj ej anden fahrt haver ind Meltt Erre;
3die. Ligeledes Handel Bruger En deel her i Nerværelssen boende Propritarier Saa og nu Stoer deel her Omkring Boende Bönder, Saa frit og freck, Som de beste her her udj Bÿen, hvilchen er Bÿen Store afgang Samme Landprangs Miisbrug tiltagger aarlig, og Bliver det iche betiids alvorligen hemmed, og denne afskaffed, er denne Bÿe Snart Over dette og meere heel Ruineret,
4de. Denne Bÿe haver og tilforn Haftt Næring af Wiiborg- og Holstebro, Negotianter Ved Ud- og Indskibede Vahre, mens Nu Moxen entret, de Søger nu alle meest Wahrde-Toldsted, Ved Hierting, af hvad aarsag Vides iche, Som helst Veijen died for dem er trj gange lengere, end her til, for Hvilche de og maae Betale trj Dobelt - Saa Stoere, Wagenlejer, Samt Miillepenger, Og Skippernes fragter her, er Noch saa billigt som der; Ellers er her i bÿen ingen Næring af Fremmede, eller Reissende, Som dend ligger afsides, og ingen Passagie Falder her Igiennem;
Om bevægelser i handel og næring
Da Meldes Allerunderdanigste at Bÿen Er nu I Saa slett tilstand, Som dend ingentiide har vered, og ingen som nu lever kand Erjndre, i de sidste 70. Aar, Aarsagen der til, er deels af dend Slette Negotie Som i dend 1ste Punct udj den anden Postis besvarelse anmeldes, Særdeelis med dend Stoere Landprang, Som dend 3die Punckt Ommeldes, Lige Saa Hvis Næring bÿen er fragaaen, Sees og af dend 4de Punckts deels og dend u-lychelige tilfælde, baade til Lands og Wands, Som nogle af de ere tilslagne. Item dend Ao. 1727 af en glarmester /:Nafente Anders Silbergog glarmester:/ Bÿen paa förtte Confiskations Sag, der kommende Saaledes deels der udj Warer Indbegreben; at de iche der Over kand komme i Stand til at bruge Sÿnderlig nogen liden handel Endnu. Det er og en Stoer afgang for de Negoterende, Med det saa kaldte Lius Kram Som föeres skulde Være Klude, af adskilligt Silche og Ulden, Men de Som der med Handler, ikke alleene fordærver Handelen, men end og med de medtagende Comissioner, for uden og Inden Bÿes-Proprietarier, Præster, og Andre Welhavende Folck. Som de samkiöber alle deris Sager for Hvis de I huusholdingen behöver, Saa de Som Ellers skal leve af handelen Ruineris, og der Ved, de folch Som bruger Samme Liuskrams Handel, kand deds foruden Wel fortienne deris Bröd! Saa som de fleeste af dem erre Meest Handwechs folch, Som wider I den 3de Postes besvarrelse kand Sees, og skader Saaledes Bÿen som Melt Erre.
Skibsfart og varetrafik
Nu paa Nogen Tiid, erre Baade Ind og udgaaende Wahre, hvor af den Störste deel, er hans Kongl: Mayts. Magasin Kornn, bleven förtt, med Skibbe her for bÿen, Hvilcke skipperer Erre Borger og Indwaanere Her, og Har Deris Reder, I: Lembvig, Holstebroe, Wiiborg, Sampt her, og udj Holsten. Indseiglingen, er meged slett: Saa ingen skibe kand Seille her Ind som Sticker Over 5 a: 6 foed dÿbt. Her for Bÿen er Siuv Smacher skibberome, den Störste af 15 Læster, og den Mindste af 8te Læster; Endnu Er i denne Maaned Indkommen en Ung Karel; Christen Jepsenog saa her af Bÿen, med en liden tialche skib, paa 8te Læster, deris Seilads bestaar paa Norge, Holland, Altonaog Hamburg. Saa vel som Gleuchstad, Oldenborgog anden Steds her i bogten paa dend Lille-Ooste Derris Befragtninger bestaar Paa Norge med Lidet Korn, til baglast, og undertiiden Sand de indförer igienn, tömerladninger. Og til Holland, farer de med Stöchegoeds, Saa som hele Ladninger Kamp-stene!
Kalche eller skinder Uld, Svineboster, Innefoder, Vox Tallig, Kalbskinds, Vedmeell, törflesk og kiöd, og Eg, og andet Saadant Meere, der til Mange Passaserer, Som Reÿser der Over, om klude eller Liuskram Som for Erm.te. Og förer der fra igien. Specherier, farverie, Saltt, tagsteen, Kalch, og Liuskram, Mens de meeste Indkommer, med Sand Baglast; Till Hamburg, henföres gandske lidet af Rug, Smör, og Flæsk, Sampt tör fisk; og gaar ledig derfra, til Altona, Om nogen lidet Kiöbmands Wahre er at faae, der er gandske lidet. Seiller Ellers Ind paa Oest, og kiöber Murresteen, Naar skipperne kand Vide sig dem at afsette, Eller tager Hand Sand til Baglast, de andre Stæder I bogten, beseÿler med Hans Kongl: Mayts. Magesin-Korn og Sand-ballast tilbage igien.
Fabrikker og manufakturer
Her i Bÿen Haver ingensinde Vered nogen Manufactur Eller Fabricque kand Vel formedelst bÿens Slette tilstand, ej helder See at faae nogen Opretted til bestandig Nötte og goed fremgang.
Privilegier til fabrikker og manufakturer
Allerunderdanigst, besvaris saaledes, Som 5te Post: Effter Som os ingen er bevidst, der Entten er eller Haver Vered, der Har Haft Previlegier derpaa!
Lav, societeter og næringsdrivende
Societeter, og Laug er her i bÿen Ingen, uden Allene for Baadförerer, som Hans Kongl. Majts. Allernaadigst har Confiermeret, 1733de dj 20de Junij. Kiöbmand kand ingen kaldes, af de her boer i denne Bÿe, Mens de af dem som nogen Handel og Kiöbmandskab bruger, erre Effter her Ved fölgende Liste: Seigr. Laurs Rindum, dend beste, og derforer alleene til dend 1te. Classe Indsatt.
Og de Som Erre Nest Effter anförtt, i dend anden Classe, Hvor Efter fölger, ald dend heele Bÿes Indwaanerers Næringbrug, Vilkor og tilstand, saa Vit os Muligt og Witterligt kand wærre. Hvor af og Sees her kunde Enhver, en paa goede goede skomagere, som have noged til beste, til Læder at indkiöbe, deris Handtwerch der med at fortsette, og holde udj Stand.
Agerdyrkningen
Denne Post at tilsvarer kan Byen Intted have til. Thi her er ingen Jorder till Bÿen, uden alleene det Som Ere Ejendoms-Jorder, og de Ejende Self driver og lader dÿrcke!
Redegørelse
Paa denne Bÿes Indwaannere, Erre Fölgende.
HöÿEdle og Weelbaarne Hr. Oberiste Lÿtnant Bömmel-Mand;
WelEdle og Welbÿrdige Hr. Krigs Raad, og Regim. qvarterm. Swenning Andersson,
WelEdle og Welbÿrdig, Hr. Lÿtnant, Andreas Kraÿ,
Regm. feltschierer, Monsr. Geeret Gerritt,
Som alle Staar Under det Sÿnder-Jÿdske National Land Regiment.
WelEdle og Welbÿrdige Hr. Cancellie Raad, og Ambtsforvalter i Lundentz og Beufling Ambter, Lauritz Pedersen Heldwad.
WelErwærdige og Höylærde hr. Magistr. Hans Allerop.
WelErwærdige Hr. Otte Hoÿer, Cappelan.
Erwærdige Hr. Rector, Iver Hemmed,
Erwærdige Hörrer Jens Bach,
Borgemester, Peder Boessen,
Raadmand, Anders Pedersen Stauning, Som bruger og en liden Kiöbmandskab, og udj temelig god tilstand, dog i gield.
Raadmand, Anders Anderssen, Som og bruger En liden Kiöbmandskab, og udj temelig god tilstand,
Edle hr. Bÿefogeden Jacob Möen.
Edle hr. Tolder, Pouel Sölftoftt.
Edle hr. Controleur, Sampt bÿens Wejer og Maaler Eschel Rude.
Bÿe og Raadstueskriver Niels Bierg, bruger Og en Liden Kiöbmandskab, deels paa Credit. Er udj Nogenledes god tilstand.
Edle Madme. Sahl. Thommas Pedersens, fra Østertoftt, Som sig her i bÿen opholder, skal være af goede Medeler, mens iche Bÿen VedCommer.
Preste-Encher.
Edle Madme. Sahl. hr. Magistr. Johan Ejlers, Lever af hendes penssion.
Edle Madme. Sahl. hr. Christen Aggerholms, Lever af det lidet, hun Nÿder, af Enche Cassen, efter tilforne giortte Indsatz.
Af Kiöbmands Stands. 1ste. Classe.
1. Seign. Lauritz Nielsen Rindom, som har dend beste Næring, af alle slags frembfor dend heelle Bÿe, og nu der Ved en Velhafvende Mand,
2den Classe.
2. Hr. Anders Möller, Som bruger nogen liden handel, sider udj temelig god tilstand, dog udj gield og anden Witlöfttighed.
3. Sahl. Laurs Noes Enche, Maren Iwarsdatter, Sider udj temmelig Stand, dog i gield.
4. Ib Jörgensen, Er af Samme beskaffenhed,
5. Christen Jensen Graae, Ligeledes.
6. Rasmus Nöhring, Som bruger gandske liden Handel, uden alleene, udtager Øll, Wiin, og Brendewiin, Saa han iche for nogen Medel ansees,
7. Freder. Andersen Beest. har en gandske liden Huus Næring, og undertiden tager Øll og brendewiin, menes af ringe Medel kand ansees.
8. Hans Pedersen Möller, Sider til Leje, udj et Kammer Hos skip. Chr. Thÿboe, er ung Karl, har Nÿlig begÿnt med lidet Kremerie, saa Hands tilstand endnu ej Kand Wides.
9. Sahl. Jörgen Larssens Enke, Anne Stauning, bruger gandske liden handel, er en gamel Koene, skal ej heller Verre af nogen Medel, at tilskrive.
10. Peder Ladkjer, har hid Indtil brugt en temelig handel, menes formedelst Stoere forlis der Ved ildebrand i Wiiborg og andet meere baade til Lands og Wands, Saa har og hans Creditorer faldet ham paa, Saa Hand nu iche andet har at Nære sig af, end hand med tapperie af Øll, Wiin og Brendewiin, kand fortienne.
11. Johannis Kraÿ, En gamel Ung Karl, er fra Amsterdam hidkommen, for at leve sin Øfrige tiid, her i Bÿen, Ved hans Broder Sön, Hr. Lÿnants Kraÿ, Bruger Intted at bereigner uden lidet smaat-Sager, til at fordrive tiden med, Hans tilstand var Ellers Gandske U-betimett.
3die Classe. Erre De Som Farer Med Lius Cram!
12. Laurs Iversen, der og Holder Vertz Huus Med tapperie.
13. Olluf Andersen, er der Ved Bödeker.
14. Jan Peitersen, tapper og Brendewiin,
15. Jep Knudsen, Er og slagtter.
16. Christen Thombsen, tapper og Øll og Brendewiin.
17. Jens Jacobsen, Er der Ved og En Hanskemager
18. Thomas Jensen Hoster, tapper og brendewiin,
19. Ole Jespersen, er og skreder,
20. Olle Aastrup, er ung karl, og sig Nÿlig Nedsatt,
21. Peder Isager, er og ungkarl, sig Nÿlig Nedsatt, Som allesammen Beklager sig at Være udj Gield, ej helder kand de af os Ansees, at Verre af nogen Medeler.
22. Lauritz Jörgensen, der er en fattig Mand Og iche muelig hand sinne Creditorer Kand betalle.
Her foruden af Fruentimmere, Som og Bruger denne Handel;
Mette Pedersdatter, Som er Pouel PedersenWognmands Hustrue.
Maren Pouelsdatter, Pouel Sadelmagers Hustrue.
Anne-Giertrud, Consomptions Betienttens Christen Franck, Hans Hustrue.
Anne Jespersdatter, Er en fattig Enke.
Dorthe Andersdaatr.Ugift, opholder sig ved hendes Södster,
Margrete Laursdaatr.= ugift, og er hos Hendes Moder.
Kiersten Nielsdatter, ugift, og er hos hendes Moder.
Alle disse udj denne Classe, beklager sig at werre udj gield, og faaer Penge tillaands, Hvert Aar, meestendeel, uden Bÿen, der med ogsaa Noch skal wærrer i Sandhed, og naar deris medhafende Comissioner fra gaar hvis dj har medbragt har dj lidet tilbage, ellers Kand Profitere, Sÿnderlig noged med ald deris Umage, og i saa maade ej heller Kand Ansee dend Störste deel for Meere End de dagelig Kand fortærer eftter.
4de Classe. Skippererene.
23. Berrent Coster, der wed bruger og liden Kiöbmandskab, er og en Mand, som er i temelig god Stand,
24. Peder Erichsen
25. Christen Thÿboe
26. Peder Pouelsen
27. Peder Arentsen
28. Laurs Laurssen
29. Jens Erichsen
30. Christen Jepsen
Som fortienner det her Wed, ud og Indskibende Wahre falder, Som i den 4de Postes besvarelse, meldis, Mens som det er slett, for de Negotierende, Saa er det og for skipperne, Hvor fore de og andre Stæder, undertiden Maae Henseigle, og Söge fragt, Hvor trefes Kand, for Brödet at Vinde, Menes ej af nogen Medel, Kand Indsettes, Thi hvis dj har bestaar meest udj derris förende skiberommer, af de fleeste!
HandWerchs Folch Erre fölgende Saa som: Guld Smede.
31. Jens Friis, Som haver nogenledes dette daglige bröd, og ellers af ringe Mideler.
32. Jens Marchusen Listo: Er en fattig Mand,
Klejn og Grousmede,
33. Christen Pedersen,
34. Christen Jensen Torsk
35. Rasmus Nielsen,
36. Thomas Erigsen, der er Coerdegn tillige,
Alle udj gield, og Vitlöfttighed, saa dj udj ingen Maade, for nogen Midel Kand bereignes.
Skræderer,
37. Jens Grumstrup,
38. Thomas Folmersen,
39. Thomas Nielsen,
40. Niels Nettrop,
Disse Haver Nogenledes det daglige Bröd, dog iche af Nogen Midel at bereigne.
41. Jost Madsen, skræder,
42. Pouel Andersen,
43. Christen Jepsen,
Men disse erre gamele, fattige, og gandske Ringe, og i slett tilstand,
Tömmermend,
44. Christen Lauridsen Kiær
45. Olle Hansen Hee
46. Niels Olesen Wiboerg.
47. Lauritz Iversen Flenser
Som Ved dagelig dags Arbejde har deris Bröd, Sider dog udj gield, og Intted Vider har til beste.
Skommagerer.
48. Hans Christian Helmer,
49. Peder Westesen
50. Peder Hollender
Erre alle saa fattige, at dj iche har Læder til Et par skoe, mens maae kiöbe det her i Bÿen, til hvert har Arbejde eftter som dj kand afsette og i saa maade inttede andet, end fattigdom dem at tilskrive.
Sadelmagerer.
51. Pouel Christensen. Ernærer sig nogenledes, hans hustrue Reiser til Holland, Som dend 3die Classe Ommelder, og eftter deris Stand har de Nogenledes godt.
52. Hans Jenssen, Er fattig, og sig nu i dette Aar först har Nedsatt!
Reeb-Slaaer.
53. Christen Anderssen.
54. Peder Anderssen.
55. Sahl. Claus Rebslaaers Encke.
Hvilche alle 3de erre udje gield, og gandske Liden fortieneste, Saa der Intted kand Seeis, noged hos dem at bereigne.
Murmesterer.
56. Hans Lauridsen.
57. Johan Svenske.
Begge Gandske slette af Wilckor og Vinder dog deris dagelige bröd Oc iche Meerer.
Vogenmend,
58. Pouel Pederssen Holm. Ernærer sig og af sit havende Marchjorder, Sampt hans hustrue Som Reiser til Holland, Om Liuskram, Som dend 3die Classe, og Ommelder, er nogenledes I Stand, dog kand iche Reignes, for nogen Medeler.
59. Lauritz Madsen.
60. Lars Pouelsen,
Begge fattige, og udj gield, Saa intted, eller gandske lidet Er til Overs.
Baadförrere.
61. Anders Stadell,
62. Jens Stadell,
63. Niels Lörremand,
64. Jens Hollem,
65. Johan Berent,
66. Niels Nielsen,
67. Jep Pouelsen,
68. Anders Beesk
69. Anders Holm
Alle erre fattige folch, og Ernærer sig ogsaa af fiskerier, Kand dog Neppelig fortienne dagelig bröd, Ja meget tÿndt for nogen af dem, og de bedste end og udj gield, for gandske intted er dem at tilskrive.
Glarmesterer.
70. Niels Christensen Holm, En huus Arm Mand,
71. Mads Jostessen, er ung Karl, og hos hans forældre, der sÿnes Vel har daglig bröd, menes Intted til Overs.
Ordier-Kroehuusse.
72. Niels Hudsted,
73. Mads Pedersen Rindum,
74. Christian Holm
75. Peder Bölling
76. Josep Siv.
77. Sargiant Søren Borch.
Som alle sider svert udj en Ringe tilstand og er udj gield, Saa Vel intted helder, dem for noged kand bereignes.
Mallere.
78. Lauritz Frandsen, har det daglige bröd, men endog udj gield, og gandske lidt Overs.
79. Knud Christensen Bauer, Er for 5 ugger siden komen her til bÿen, dog Velvidende, hand noch er meged slet tilstand,
Hattemagere.
80. Jens Anderssen, Er ogsaa udj gandske slet tilstand, og Vitlöfttighed, saa ej helder noged ved samme kand Overskÿde.
Feldbreder.
81. Hans Hillebrandsen, En gamel og fattig Mand, Som ej kand fortienne sit Bröd.
Baggere.
82. Mathias Christofersen, Er Belge træder, bruger der Ved, med og slagterie, hvor ved hand og Vinder sit bröd, og intted til Overs.
Ferber
83. Christen Madsen Worgod, Som har hans Kongl. Mayts. Allernaadigste Privilegio, alleene her i bÿen at være ferber, saa bruger hand det upaaklagelig forestaaer, hvor ved hand og har sit bröd, og er nogenledis Velhavendes.
84. Monsr. Olle Franck. Studiosse, Opholder sig ogsaa her i Bÿen, Lejed huus og gaard og aufler og dyrcker hans agger og Enge, som er en deell og der med sig Ernærer, Vil dog iche Svaar Eller Contribuere, Ringeste til bÿens Udgifter, haver arfved, eftter hans forældre her i bÿen Sahl. Borgm. Niels Ollesen Franck, Over 5000de RD., hvor af det meeste, Vel Ved hans uden lands Reisser, skal være Medgaaede.
85. Jens Pedersen Bierg, En gamel Mand, bruger Ingen Handel, menes af sit Ejende Marche-Jorder, sig Ernærer og lever.
86. Andreas Klit, Lever og saaledes bort af nogen lidet Marchiord hand ejer, hvor for hand dog er udj gield.
87. Jörgen Jörgensen Möller, Orginist, Som Nÿder hans Kost i bÿen, og har nu liden Lön, til anden fornöden Brug.
88. Peder Sörensen Prang. Bÿens Procurator, har sit daglig Bröd og intted Widere.
89. Lowis Cannart, Bÿens Chirurgus, eller Badskerer, Er en gammel, og fattig Mand, og Intted Overskÿder fra daglige Bröd og fortæring.
90. Peder Baldwig, danske og tÿdske Skoleholder, Iche aff Nogen Midel, menes udj temelig gield.
91. Boe Anderssen Struch, Sette fogged, har det daglige Bröd og intted videre.
92. Ennewold Pedersen, Bÿens Tambor, Er udj slett tilstand, og intted andet hand kand tilskrives.
Post=Reÿter
93. Iver Neilsen
94. Christen
Som bege Nogenledes har deris Bröd, og Lidet til Overs.
Plitzarbejdere, og Daglönnere,
96. Jens Lÿngwig
97. Jens Christenssen
98. Jost Hofman
98. Christopher Hanssen
99. Christen Melchman,
100. Jens Spillemand.
101. Niels Fousing,
102. Simon Poller
103. Christen Knudsen
104. Niels Cortsen.
105. Pouel Skötte
106. Christen Madsen
107. Laust Thombsen
108. Jens Jepsen.
Her foruden Erre Endnu, de sig her i bÿen opholder.
- Christen Holmsom udj sidste Orlog har faaed Bleusÿen, og mist sit Enne Øÿe, og Nÿder Penssion af Kongen.
- Peder Brinck.
- Niels Löndborg.
[De to sidste:] Som har Veret Soldatter og lever af deris henders Arbejde, Eftter forordning af Datto: 1733.
Endnu Befindes Nogle Fattige Encker Her I Bÿen.
Sahl: Niels Postes Enche.
Christen Sadelmagers Enche.
Peder Harboes Enche.
Jep Haunewerges Enche.
Mads Jenssens Enche.
Peder Snedzkers Enche.
Ib Grönissens Enche.
Geert Davidsens Enche,
Bertil Skomagers Enche.
Afslutning
Dette: Saaledes Effter Nöÿeste Betragtning, Og Derris Höÿe Excellences, Höÿ-Respective Ordre Forfattet, der Saaledes til Effter-Sÿen af Derris Excellences Naadige Forordning Indstikkes Fra:
Derris Excellences Allerunderdanigste Og Ringeste-Tiennere.
Ringkiöbing Dend 23de Julji Ao. 1735.
Peder Sörensen Prang
A. Stauning
Anders Andersen


Se beskrivelse om Isager-familien under Mads Nielsen Isager.
******************************************************************************************************************
Afskrift af Jens Sloth Odgaard,s skrift om Peder Nielsen Isager.Peder Isager til Hindsels samt Bidrag til Thyholms Historie.Ved JENS SLOTH ODGAARD.DEN 5te Maj 1751 skødede Frederik Leths Efterleverske, Birgitte Kirstine Damstrøm Gaarden Hindsels til Købmand Peder Isager af Ringkøbing for 11,000 Rdl. Vidnerne ved Skødets Udstedelse var Lavværgen, højædle og velbaarne Hr. Løjtnant Moldrup til Vestervig Kloster samt Fr. Leths Broder, Henrich Leth til Nr.Vosborg.
Købet omfattede:
1) Hindsels: 29 Td. 4 Skp. 2 Fdk. Hartkorn.
2) Under Gaardens Taxt beliggende Byg-Mølle.
3) Bøndergodset: 234 Td. 1 Fdk. 117/24 Alb. Hartkorn, nemlig følgende:
Smerupgaard: Nr. 1: Anders Nielsen, 10 Td. 1 Skp. 1 Fdk. 0½ Alb..
Afgift: 4 Tdr. Byg; 1/3 Ploug.
Nr. 2: Chr. Madsen, 10-4-2-0½. - 12 Rdl. 1/3 Ploug.
Nr. 3: Lars Christensen, 8-1-2-0. - 2 Td. Byg og 1/3 Ploug.
Graugaard: Jens Jensen, 4-2-3-1. - 8 Rdl.
Barslev: Jens Madsen Bundgaard, 7-2-1-1, Mads Nielsen, Poul
Jensen, Jens Christensen, Niels Jensen, Chr. Pedersen, Niels ?, Niels
Knudsen Smed, Niels Christensen Sloth.
Husbrugere: Villads Knudsen, Engelbreth Pedersen og Clemmen Skrædder.
Egebjerg: Jens Meldgaard, 3 Td. 2-2-0, Peder Meldgaard, Anders Østergaard og Chr. Østergaard (hver 1/3 Part Ploug foruden Landgilde).
Lyngs: Chr. Sørensen.
Jestrup: Morten Smerup.
En Del Gods i Odby Sogn samt i Hellerød og Søndbjerg.
Styvelgaand: Niels Ollufsen, 3-7-3-1½ Alb.
Do.: Chr Poulsen, 3-7-3-1½ Alb. (sv. 4 Rdl. og 2/3 Ploug).
Sembsgaard: Christen Christensen, 4-7-2-2 Alb. - 5 Rdl. og ½ Ploug.
Af Hvidbjerg Bys Fæstere:
Niels Christensen (Hvidbjerggaard), Michel Nielsøn, Jens Chren ?,
Jens Andersen, Lars Møller, Jens Jensen Snedker, Peder Andersen,
Mads Iversen, Niels Christensen, Jens Pedersen, Chr. Nielsen Smed,
Claus Christoffersen, Oluf Larsen, Peder Skrædder, Morten Grafgaard,
Poul Nørgaard,
Jens Ladefoged, Jens Thøgersen, begge øde.Grud: Jens Christensen.Ved Hjælp af Tiendekornet kunde der fødes 100 Stude, 10 Køer, 12Heste og 100 Faar paa Hindsels.Naar daværende Købmand Peder Isager valgte at købe Gaard og Gods paa Thyholm, langt fra sin og sin Hustrus Fødeegn, skyldtes det, at han var kommen i Forbindelse med Herrnhuterne. Han blev vakt ved Pastor Milters Forkyndelse. Og da Broder Gert Hansen 1742 gjorde Husbesøg blandt Brødrene i Ringkøbing, boede han i Isagers Hus. Baade Isager og Hustru sluttede sig fra den tid til Herrnhuterne eller Brødremenigheden, som de ogsaa kaldtes.1750 nedlagde Isager sin Købmandshandel, fordi han ikke sympatiserede med Handelsmaaden, som han ikke med god Samvittighed kunde fortsætte. - Man handlede vist paa den Tid meget med Smuglergods i Ringkøbing.Aaret efter købte han saa Hindsels. Hanvalgte dette Sted, fordi der paa Thyholm fandtes troendePræstebrødre og vakte Mennesker. Til disse Præstebrødre hørte Pastor Peder Wilsé, Sognepræst i Søndbjerg-Odby fra 1743-1774. - Sidstnævnte Aar byttede han Embede med sin Søn, Pastor Niels Bjerregaard Wilsé paa Jegindø. Pastor Peder Wilsé var saa Præst paa Jegindø til sin Død, 8.-3.-1786, han blev 78½ Aar gammel. Wiberg giver ham Eftermælet: værdig Embedsførelse. En anden Søn af Pastor Peder Wilsé, Professor Jakob Nikolaj Wilsé, der var Præst i Norge, skriver om sin Fader: Han dyrkede Philologien og den asketiske Theologi - dog underskrev han ikke i alt det herrnhutiske Væsen. Han beskikkede tidlig sit Hus og døde gudhengiven. Professor Wilsé skriver om Thyholm: Foruden flittig Kirkegang hersker der hos de fleste ogsaa en oprigtig Husandagt; men i Forfatterens Ungdom var mange faldne paa den transcendentalske Andagt, som de MæhriskeBrødre, Herrnhuterne, havde bragt hid. Pastor Laurits Bendtsen var Præst i Hvidbjerg-Lyngsfra 1750-1759. - Det kunde jo tyde paa, at han ogsaa var blandt de troende Præstebrødre, eftersom der kun var 2 Præster paa Thyholm, og Brødre jo er Flertalsformen.I mange Sogne i Harsyssel, hvor Herrnhuterne havde mange Tilhængere, findes Navnene paa Tilhængerne i Brødremenighedens Arkiv, men Pastor Lundbye, Hammel, der har studeret Arkivet nede i Herrnhut, har ingen Navne fundet optegnet fra Thyholm. Der er kun nævnt, at der af Tilhængere paa Thyholm var 3 Sjæle foruden Præster. Det var disse faa Trosbrødre, Præster og Lægmænd, Peder Isagers Hjerte droges imod, da han vovede sig herop norden for Lands Lov og et.I Øsløs var der jo paa den Tid et stort Samfund. af Herrnhuterne, ligesom der fandtes Tilhængere rundt i Sognene i Han Herred samt i Hjardemaal. Isagers fik jævnlig Besøg paa Hindsels af udsendinge fra Brødremenigheden, bl.a. Jens Høyers fra Stepping og Ægteparret Brau, der boede paa. Hindsels fra ca. 1766- 1769. De rejste rundt og besøgte Menighedens Medlemmer i Nørre Jylland. - De blev saa forflyttet til Øsløs. Erik Brau havde været Lærer i Norge og kom 1738som søgende Sjæl til Herrnhut, hvor han fik Fred med Gud. Han blev gift med Marie Elisabeth Hempel 1741.En anden af Brødremenighedens Arbejdere, den højt begavede Jonathan Briant, der 1762 havde overtaget Ledelsen af: Ugifte Brødres Kor ved Brødre Societetet i København, kom ogsaa til Hindsels. Og Briantblev der forlovet med Datteren, Marie Isager, født 1742. - Brylluppet stod i Herrnhut den 28. November 1770. Briant blev Forstander for Brødremenighedens Indre Mission i Danmark med Bopæl i Flensborg fra 1771-1772 og derefter i Christiansfeld. Jeg har dog ikke fundet noget om, at Pastor Bendtsen var blandt de troende Præstebrødre eller venligsindet mod Herrnhuterne. Om de 2 Præster, se iøvrigt Biskop Broder Brorsons Visitatsindberetninger (Historisk Aarbog 1922, Side 311-315). Brødremenighedens Indre Mission i Danmark med Bopæl i Flensborg fra 1771-1772 og derefter i Christiansfeld.Der var Fest og stor Glæde paa Hindsels, naar Vennerne og Missionærerne kom paa Besøg.Da Brødremenigheden omkring 1773 købte Tyrstrupgaard og anlagde Christiansfeld, skænkedeIsager Menigheden en Gave paa 1000 Rdl. til Bygningernes Opførelse samt pantsatte Hindsels og gav Menigheden et Laan paa 8000 Rdl. til 4½ % Rente. Storgaard Pedersen siger, at de troende Præstebrødre kom i Proces og Vidtløftighed, saa der paa denne Egn blev en Forfølgelse og Forhaanelse for Troens Skyld, og Isager tænkte derfor paa at sælge Gaarden.Efter Isagers Biografi, som Hr. Pastor Høj i Christiansfeld velvilligt har sendt mig, fremgaar det, atdet var Isager selv, der kom i Proces. I 1744 aflagde Isager og Hustru Besøg i Kristiansfeld hos Datteren og Menigheden der. Her gik de til Alters med Brødrene og Søstrene. De fik da saa stor Kærlighed til Menigheden og Vennerne der, at de besluttede at sælge Hindsels og flytte derned.Datteren ledsagede dem til Kolding d. 6. Juli, og de tog en rørende Afsked. Men da de havde rejst 6 Mil, blev Isager syg og maatte indlægges i Randbøl Kro. Da Datteren og Svigersønnen Dagen efter fik Budskabet om Isagers Sygdom, ilede de til Randbøl, hvor Isager laa meget syg, og man tvivlede om, at han stod Sygdommen igennem.Den 15. Juli var han dog i saa fremadskridende Bedring, at han kunde flyttes til Datteren i Christiansfeld, hvor han kunde nyde bedre Sygepleje. Hans Hustru rejste tilbage til Hindsels. Denne Sygdom og Rekonvalescenstiden i Kristiansfeld blev til stor Velsignelse for Isager.Efter hans Biografi, som ligger i Arkivet i Kristiansfeld, ser det ud til, at skønt han fra sin tidligsteUngdom har tilbragt mange søvnløse Nætter, hvor han har været bekymret for sin Sjæls Salighed, har læst gode Bøger, gaaet flittig i Kirke og mange Gange knælet ned paa Vejen til og fra Kirken og tigget Gud om Naade, har han aldrig haft fuld Hvile i Troen. Nu og da har han haft Mindelser om Guds Dragelser. Til andre Tider er de blevet undertrykte. Før sin Afrejse fra sit Rekreationsophold skrev han til en Ven og Broder: Nu kan jeg sige som Kandakes Hofmand: Thi drog han sin Vej med Glæde. Og hvad jeg i 40 Aar har søgt med Smerte, det er blevet skænket mig af uforskyldt Naade.Den 1. August tiltraadte Isager Hjemrejsen, han var ledsaget af en Broder til Skern. Efter sin Hjemkomst søgte han at afhænde sit Gods, og senere paa Aaret solgte han saa Gaard og Gods tilLaurids Breinholt for 29,600 Rdl. eller med en Fortjeneste af 18,600 Rdl. efter23 Aars Forløb. Isager og Hustru, Margrethe, født Noe, flyttede Aaret efter til Kristiansfeld. De blev gifte i 1738 og havde flere Børn, hvoraf en enkelt døde som lille. De blev optaget i Menigheden i Kristiansfeld. Og her døde han d. 21. Juli 1778; mens hans Kone overlevede ham i 15 Aar.Deres Mindetavler maa jo endnu kunne findes paa den ejendommelige Kirkegaard, Gottes Ager, som den hed før Genforeningen. - Men inde i Arkivet fortæller de gamle, gulnede Papirer om alle de Afdødes Liv; thi det har været Skik ned gennem Tiderne, at man, før Døden kom, skulde nedskrive de biografiske Data samt fortælle om det forkrænkelige Liv, og helst saa man, at man dvælede ved, hvordan Frelseren havde kaldt paa én og draget én ved sin Kærligheds dragende Magt.- - -Peter Isager har bygget den nuværende teglhængte Hovedbygning paa Hindsels. Han har stiftet 2 Legater til Lærerne ved Odby og Lyngs Skoler. I 1768 svarede han 158 Rdl. i Ekstraskatten, der betaltes i Banco-Sedler i Mangel af klingende Myndt, som der staar paategnet for alle Skatteyderne.Ekstraskatten maa være betalt 2 Gange aarligt 316 Rdl., da der af Thyholms 890 Td. Hartkorn betaltes 1050 Rdl. i Ekstraskatten, der udgjorde 1/4 % af Hartkornets Værdi.I 1773 kom der Paabud fra Generalhoverikommissionen om, at Godsejerne skulde indsende hoverireglementet med Angivelse af Fæsternes Ydelser og Hoveritjeneste. For Hindsels har Isager indsendt et sirligt affattet Dokument med Fortegnelse over Fæsternes Navne, deres Ydelser i Penge, Byg, Spind af Blaar eller Hør og øvrigt Hoveriarbejde.Det oplyses endvidere, at Gaarden har 150 Td. Ld. Rugsæd fordelt i 12 Marker, hvoraf de 5½ besaas. Og der kan aarligt avles - det ene Aar med det andet - 40 Læs Hø a 32 Pd. Og der bor da 31 Bønder og 22 Husmænd paa Godset. Kun 36 af Bønderne forretter Hoveri, mens de øvrige er fritagne mod Pengeafgift. Nogle skal spinde 2 Pd. Hør eller 4 Pd. Blaar. Af Smerupgaards østre Parcel svares af ca. 10 Td. Hartkorn kun 32 Skp. Byg og intet i Penge. Den mellemste Parcel svarer 4 Rdl. i Penge, og den vestre Gaard 12 Rdl., og de udgør tilsammen 1 Ploug. Fæsteafgiften er for de øvrige Fæstere i Forhold dertil.
- Men disse 3 Mænd skal i Sæde- og Høsttiden forrette 2 a 3 Køre- eller Spænddage og 3 a 4 haand- eller Gangdage. Naar denne Tid ikke er, da 1 Kjøre- eller Spænddag og 2 Haand- eller Gangdage ugentlig.
De øvrige Fæsteres Hoveriarbejde staar i Forhold dertil.
Efter at alt er gennemgaaet med Hensyn til Ydelserne, fastslaas i 12 Punkter, hvad der forstaas ved
Hoveriarbejdet, og der fastsættes Minimalarbejdsdage:
1. En Ploug bespændes med 4 Bæster, 1 Karl at holde paa og 1 Dreng drive dem.
2. Den kan en Dag ompløje 9 a 10 Skipper Rugland.
3. En Harve bespændes med 2de Bæster og 1 Pige eller Dreng at køre dem.
4. Dend kand i gammel Jord ej harve mere om Dagen end 4 a 5 Skipper Rugland, mens i Stubjord 12 a 14 Skipper.
3 Ja, Paabudet er fra 1769; men Dokumenterne er først indsendt i 1770.
5. En Hüld-Lee bestaar af 1 Karl at høste, 1 Pige at binde op og 1 Dreng at rive, kan daglig høste og
opbinde 1½ Td. Byg-Sæde i alle Sorter.
6. Paa Baarer kan 1 Karl slaa 10 a 12 Skipper Rugland i 1 Dag, og 1 efter ham at rive Høet sammen.
7. En Vogn kan herved Gaarden indage hver halv Dag Hø, 4 a 5 Læs og kiøre i det mindste 10 a 12 Læs om Dagen, ligesom det er stoer og liden til.
8. I længste Vej kan 1 Vogn daglig udage 30 a 40 Læs, og nærmeste Vej 40 a 50 Læs Møg og ligesaa blande eller kiøre Jord i Møddingen.
9. En Pige kan daglig rense i November, December, Januar og Februar Maaneder: Rug, Erter og Byg 8 Td. og Havre 16 Td., mens i Marts, April, Maj, Septbr. og Oktober Maaneder: Erter, Rug og Byg
10 Td. og Havre 20 Td.
10. En Karl kan daglig grave 4 Læs Sandtørv, 20 Snese til Læsset, og 4-5-6 Skaartørv, 30 Snese til
Læsset.
11. Naar Vejen er god, regnes til 1 Dags Rejse 4 Mil frem og tilbage; men naar Vejen er ond da 2 Mile.
12. Til 1 Læs regnes Rug 4 Traver, Byg 5 Traver og Havre 7 Traver.
Saaledes rigtig forfattet og indsendt.
Peder Isager.
Fæsterne paa Helligkildegaard havde det lidt lettere med Hoveriarbejde end deres Kolleger under Hindsels.
Men ellers er det vist normale Fæsteforhold, naar man sammenligner dem med de andre thylandske Fæsteres Kaar.
Selv om Fæsterne sad for smaa direkte Udgifter, var det meget bundet at skulle bjerge Godsejerens Avl før deres egen. - Og i Aar fejrer vi 150 Aars Dagen for Ophævelsen af disse Forhold.
- Om Herrnhuternes Udbredelse paa Thyholm kan man ikke finde ret mange Spor, saadan som man kan søndenfjords. I Fousing og flere Sogne i Harsyssel talte man op mod 100 vakte i hvert Sogn omkring Aaret 1802.Blandt disse Sogne var bl.a. Nees og Nr. Nissum.Omkring 1807 var der endnu Venner af Brødremenigheden paa Thyholm; thi da sendte de Brev tilEmissær Jens Jakobsen i Skern om at faa Besøg. De begærede endvidere Forbøn af Menigheden i Fousing. Jens Jakobsen kom ikke til Thyholm denne Gang, men havde vist været der tidligere. Jens Jakobsen holdt derimod Møder hos Gaardmand Niels Poulsen i Fousing, hvor der var omkring 200 Tilhængere.Og Pastor Christian Billeskov i Hjerm havde paa denne Tid vakt stort Trosliv i Hjerm.Efterhaanden er Bevægelsen paa Thyholm døet hen eller opslugt af andre. Men jeg kan ikke frigøre mig fra den Tanke, at der er en Forbindelse mellem Brødremenighedens Arbejde og de gudelige Forsamlingsfolk, der med Peder Larsen Skræppenborg og flere berejste Thyholm.I Sommeren 1837 kom Peder Larsen Skræppenborg fra Mors til Thyholm i Følge med Skolelærerne Rasmus Sørensen fra Sjælland, Ovesen og Kjeldgaard fra Mors samt Huslærer Kristen Kold fra Solbjerg. De vilde besøge Parmo Carl Petersen i Hvidbjerg Skole. Men han var desværre ikke hjemme, idet han var paa Besøg hos Provst Ingerslev i Vestervig. - Parmo Carl Pedersen kaldte man dengang spottende for Hellig-Petersen.
Skræppenborg og Rasmus Sørensen fortsatte saa Rejsen til Christen Gaard i Ølby, hvortil de først ankom ud paa Natten, men her ventede en stor Forsamling paa dem.
- Fra de gudelige Forsamlingsfolk har Kristenlivet sikkert forplantet sig gennem Grundtvigianismen og Indre Mission til vor Tid.
- Sæden blev lagt i Jorden. En Tid saa det maaske ud, som der ingen Livskraft var i den. - Men i Guds Time groede den og bar Frugt.
_____________
Af Kilder er benyttet bl.a.:
Kirkehistoriske Samlinger.
Landsarkivet.
Rigsarkivet
Ekstraskatte og Generalhoverireglementet.
Fr. Skrødder: Ole Peter Larsen Holm.
Harsyssels Aarbøger.
Lundbye: Herrnhutismen.
Professor Wilse's Rejsebeskrivelser.
Arkivet i Christiansfeld.
Historiske Aarbøger for Thisted Amt m. fl.
(Historisk Årbog for Thisted amt 1938, side 57-67)
Maaske i Anledning af den Klage, der af Jens Ninn og Niels Thing var
indsendt over ham. Hist. Aarbog 1922 Side 382.



Fra Hindsels godsarkiv er fundet følgende:

Der findes dog i Hindsels godsarkiv nogle få fæstedokumenter, som i al
stilfærdighed fortæller lidt om deres forhold.
Bønderne var ikke interesserede i nye forordninger, og dem kom der mange
af, ikke mindst i den korte tid Struense var ved magten. Fra Christen
Nielsen i Hvidbjerg foreligger følgende:
Da jeg af min Hosbonde, velædle Hr. Peder Isagger til Hindsels, tillige
med flere af hans Bønder blev indstævnet til Hassing - Refs Herredsting,
sidst afvigte 16. de Januar at møde for vores indholdende Landgilde for
sidste afvigte Aar 1771, hvor jeg da fra Retten udeblev. Men for at befries
for Dom er jeg i Dag den 26. Januar kommen til min Kjære Hosbond for at
afbøde min Forseelse, samt at betale min resterende Landgilde, tilligemed
de derpaa anvendte Bekostninger, med Begjæring at maae blive ved mit
Hoveri som tilforn, da jeg og tilforpligter aldrig mere af mig paa saadan
eller andre Maader at opføre mig; men vise den Lydighed mod min kjære
Hosbond, som Loven tilholder mig, samt efterlever min Fæstebrev og de
kongelige allernaadigste Forordninger. Skulde jeg efterdags vise mig opsættelig
mod min kjære Hosbond, skal det, som mig tilgiven er, staa mig
aaben for og til Bekræftelse under min Haand og hostrygte Signeter og
som forseglede Papirer ej er ved Haanden kand det i fornøden fald dermed
bilæges.
Hindsels, Dend 26 - Januar 1772
Christen Nielsen
Hvidbjerg
Peder Isager krævede nok retfærdighed og orden i tingene på sit gods; men
samtidig var han human og hjælpsom overfor sine bønder.
Man må tro, at han har reageret positivt på deres underdanige anmodninger.
Mads Jensen i Hvidbjerg er også utilfreds med de nye bestemmelser om
hoveriet:
Efter hans kongl. Majst. allernaadigste Anordning af 20. Febr. 1771 - som
foreskriver, hvorledes Hoveriet af enhver Fæstebondes Hartkorn aarlig og
ugentlig skal forrettes, da haver jeg tillige med flere af Hindsels Bønder, til
undertegnede Dags Datum villet have holdt mig samme Høj kongel. Forordning
efterrettelig; men som min Tilstand er ikkuns slet, og jeg ikke har
kundet udrede den Hoverie, dersom min kjære Hosbond, velædle S. Peder
Isagger til ovenmeldte Hindsels, havde ikke hjulpen og givet Renterne deraf
for mig.
Til den Ende er det jeg enstændig begiærer af mind kjære Hosbond, at blive
forskaanet og frie for Hoveriet, svaret efter Høj - bemeldte Forordnings
Lydende, men at bemeldte min kjære Hosbond vil lade mig komme i min
forrige og sædvanlige Hoveri, nemlig 1/3 Deel Plov til førstkommende
Waldborgdag.
Da jeg forpligter mig til samme at forrette, som tilforn brugelig været haver.
Denne min enstændige Begjæring haver jeg begjæret velagte Mænd,
Jens Ottesen i Styvel og Christen Christensen Ladefoged paa Hindsels med
mig vilde underskrive, som jeg beder min kjære Hosbond vilde
modtage og mig det begjærte tilstaae.
Mads: M. J. S.: Jensen
Vitterlighed efter Begjæring Christen Christensen
Jens Ollesen
Mads Jensen boede vist i den gård, som senere fik matr. nr. 9 i Hvidbjerg
by (Nr. Hvidbjerg). Efter Mads Jensens død i 1786 blev hans svigersøn,
Niels Christoffersen, fæster af gården, som blev købt til selveje i 1808.


Peter Iisager / Isaggers levnedsforløb. Født d.1.december 1709

Død d. 29. juli 1778


Vor salige broder - Peter Iisager - er født d. 1.dec. 1709 i Ringdom ved Ringkøbing i Jylland, og har allerede i sin barndom erfaret barmhjertelighed fra sin gud.
Efter sin erfaring/erindring har han også yderligere i sin ungdom haft mange søvnløse nætter med bekymringer om sin sjæl og om vejen til sin salighed, og har ved at læse gode bøger og flittig kirkegang opnået det søgte, så hjertet kunne være roligt og befriet.
Mange gange er han på kirkevejen faldet på knæ og har sig for gud henkastet og anråbt om nåde og sjælefred. Men disse stemninger /indskydelser er de senere år blevet mere undertrykt, så han var i lang tid ubekymret.
Efter at han i 1738 er blevet gift med vor søster Margarethe Iisager født Noe indfandt sig i de følgende år bekymringen om sjælefreden igen. Det går op for ham, at han ikke har sin sjælefred, og det gør ham bange.
Prædiken af daværende præst i Ringkjøbing - fader Milters - , som var en opvakt og alvorlig mand, gik ham ofte til hjertet. Han besøgte også denne i privat forsamling og søgte omgang med den daværende hinsidige opvækkelse, som ganske var på en mere lovformelig vej. Han kom på den måde til den overbevisning om sine syndere, men også på andre områder, uden at det giver ham sjælefred. Da den salige broder Gert Hansen i 1742 opsøgte de opvakte sjæle i Jylland, besøgte han også Peter.
Gennem bekendtskab med brødre fra menigheden lykkes det ham at få mere og mere indsigt i evangeliet og fik smag for det. Han lærde ugyldigheden af selvhjælp og erkendte egen retfærdighed, og han fik en længsel efter Frelseren og den saglighed de arme syndere fik af Jesus. Broder Jens Høyers første besøg hos ham det år, tænker han ofte tilbage på med taknemlighed. Herefter holdt han sig til brødrene, som han elskede hjertelig og ærede, og han havde også stor fornøjelse af besøg fra dem. Det lå ham på sinde, at hans børn også ønskede at blive opdraget til Frelseren. Det gav på den tid forfølgelse og skam for at udholde evangeliets vilje, men det afskrækkede ham ikke fra at være mere sammen med brødrene. Og han foretog på den tid en rejse til Stepping i Holstein for at vederkvæde sig, og hans hus stod åben for brødrene og de opvakte, ligesom han i det hele taget levede for sagen og var ret optændt af den.
Han havde indtil 1750 drevet købmandsskab i Ringkjøbing. Den måde, der blev drevet handel på, betragtede han som besværlig og håbede på mere ro/sjælefred på landet og med broderens samtykke at købe godset Hindsel på Thyholm og flytte derhen med sin familie. Der fandtes dengang i den omhegn et vist antal opvakte prædikanter, som forkyndte Frelseren til opvakte sjæle, og som fra tid til anden blev besøgt af brødrene. Han holdt af disse besøg, og det gav ham fred i sjælen. Og Hindsel var ofte et yndet samlingssted for de opvakte.
Efter som tiden går, ser han igen sine fejl og mangler for at leve efter Jesus ord. Han ønskede derfor ofte at komme væk fra alle disse omstændigheder og at komme til menigheden eller i det mindste at kunne etablere sig i nærheden af Stepping. På den tid, og på det tidspunkt endnu levende datter , vores søster Maria Briant, fik en sjælelig søgen efter folkeguden, så han var hende på alle mulige måder behjælpelig, så hun ikke kun i 1764 kom til Stepping og i vor kære broder Kastrup
s hus og blev der. Men også i 1765 opfyldes hendes ønske om at kunne rejse til menigheden. Dette villige offer gav han uden hensyn til sig selv og datidige fordele gav sit eneste barn til Frelseren, og for ham i menigheden at sikre sig hans velsignelse.
Efter forskellige brødre som Zeidler, Høyer, Zeisberger, Block der fra tid til anden var i Jylland og besøgte ham i hans hus. Og Frelseren havde anvist et par søstre til at tjene den jydske Diaspora, så var han den , der tilbød at optage hende i sit hus og søster Braus flyttede derfra i 1766 til Hindsel, hvorfra hun i nogle år foretog sine
rejser i landet. Søster Braus ophold i hans hus var også godt for ham. Ligesom datterens ophold giver ham god forbindelse og korrespondance med menigheden.
Hans breve fra disse viser det fortsatte helligåndsarbejde. Det sigtede hele tiden mod at løsne hans hjerte fra kærlighed og trangen til det jordiske og kun rette sig mod Frelseren.
Da vores broder Briant i 1770 i Hernhutt blev gift med Peters elskede datter og det efterfølgende år disse hans elskede børn besøgte ham på Hindsel, havde han helst set, at de var blevet på godset, men lod dem dog vide, at deres tjeneste i Herrens hus gik over alt i verden.
Da Tyrstruphof blev købt og opbygningen af Christiansfeld skulle påbegyndes, da påtog han sig ikke kun at skaffe en betydelig sum med pantsætning af sine ejendele, men gav også en anselig gave til denne opbygning
I 1774 besøgte han sammen med sin elskede hustru Christiansfeld og havde også den fornøjelse som gæst, at nyde det hellige aftensmåltid med menigheden.
Efter 4 ugers ophold rejste de d. 8 juli hjem igen. Hans afsked med børnene i Kolding , hvortil de havde ledsaget ham, var rørende.. Efter kun at have rejst 6 mil blev han pludselig syg og måtte søge ind på kroen i landsbyen Randbøll. Søster Briant, der efter at have modtaget meddelelsen ilede til ham, og fandt ham så svag, at der var tvivl om hans videre liv. Den elskede Frelser velsignede ham dog så vidt, at han d. 15. kunne bringes herhen, for at nyde en bedre pleje, da hans hustru rejste tilbage til Hindsel. På det tidspunkt begyndte et nyt nådesarbejde for den elskede Frelser i hans hjerte. Det stod ham klart, hvad han tidligere havde manglet, nemlig sand nåde i Jesus blod. Derefter flygtede han med længsel om et nådesblik som Frelseren havde skænket ham, skriver han før sin afrejse bl. a. til en broder. Nu kan jeg sige, hvordan det fra kammerherren fra Mohrenland lyder:" Han drog glad sin gade." Hvad jeg har søgt i 40 år med smerte, er blevet givet mig i ufortjent nåde.
Lammet har gjort store ting ved mig, så jeg kan tro, at han med sit blod har frelst mig. Det er alene den elskede Frelser, der har skænket mig det af nåde.
Da han var kommet sig lidt over sin sygdom, rejste han d. 1. august ledsaget af en broder til Skjern, og derefter hjem.
Fra da af var hans eneste ønske at komme væk fra godset, og få en plads hos Frelsermenigheden. Alle hans breve og udtryk viste, at der var en længsel i ham. Han berammede allerede en auktion over sine ejendele til d. 25. okt. samme år og forsøgte, så godt hans fortsatte svaghed fra sygdommen tillod det, at bringe sine ydre sager i orden. Han bad om tilladelse fra menigheden og var på det område meget barnlig. Hans glæde var stor, da det blev meddelt ham, at der på Unittats-alstesten-Konferencen var blevet givet tilladelse til, at Iisager-søskende måtte flytte til Christiansfeld. Han kunne ikke udtrykke sin taknemmelighed til Frelseren nok, og havde gerne ladet alt blive i Jylland for jo hurtigere dets bedre at komme til Menigheden. Da han dog først kunne komme fri af salget det følgende år 1775, og herefter kunne rejse, var vinteren og foråret langt for ham. Og også hans sygdom og mange ubehageligheder resulterede i en trykkende tid., hvor verden var ham for lille og hvor han blev træt af Hindsel og længtes efter tiden for sin afrejse.
I 1775 d. 9. juli nåede han målet for sine ønsker, og kom med sin elskede hustru hertil for at bo. Hans liv og åndelig kræfter, som i de seneste år havde været meget svækket, en svaghed, som især siden hans sygdom året før var tiltaget, syntes at blive stærkere af glæde over den nåde den elskede Frelser havde ladet ham opnå.
I august samme år blev han optaget, og i februar 1776 kom han til det hellige aftensmåltid. Gennem denne for ham uvante stille måde at leve på i menigheden blev han dog svagelig igen, hvilken især gav siv sig udtryk i mangel på kræfter og hukommelse.
I efteråret og vinteren 1776 blev han mærkbar dårligere. Så længe han kunne, var det hans største glæde at bo ved forsamlingen, hvor han ikke lod sig afholde fra noget, og Jesus-menigheden var hans glæde.
I årene 1776/77 startede for ham en særlig skole til selverkendelse af hans grundlæggede ødelæggelse og hang til det jordiske. Da prædikantens trøst med henvisning til Frelseren / Forsoneren for vore syndere og leden for de syge i hans forlegenhed ofte gav trøst. I det hele taget besøg fra hans elskede søskende i hans syge tilstand var ham i det hele taget en styrke og nåde. Han mente selv, at han var den dårligste af de elendige. Hans bøn var en så inderlig sikring i hans sjæl fra Frelseren, at kunne glæde Frelseren
s gud. At han lærte vor elskede broder Johannes at kende gennem dennes besøg var ham en nåde, og hans livlige og opmuntrende tale var en velsignelse for ham. Han fik større tiltro til Frelseren og tilgang til hans sår som stakkels synder. Det gjorde også hans vedvarende sygdom udholdelig.
Efter at han i sidste efterår flyttede til sin nuværende bolig fik han sin egen broder Lars Møller, der troligt passede ham til døden. Således tilbragte han sin sygdomsperiode med fornøjelse og i velsignelse til dels med søskende, der besøgte ham, og til dels med bøger, som han selv læste eller lod læse for sig. Selvom hans svaghed tiltog og ofte var forbundet med smerte var han ikke utålmodig og klagede sjældent.
Denne vinter stødte desuden en brystsygdom med stærk hoste til. Da denne tiltog, ønskede han ofte sit endeligt udløst, for at han kunne komme til Frelseren. Til trods for sin svaghed var han ikke sengeliggende, men kunne til den sidste af alle dage sidde op. Efter at han for kort tid siden havde fået bragt sine ydre sager i orde, var han mere end før beredt på at komme hjem og udtalte sig ofte derom. Ved besøg fandt man ham svag men barnlig og indstillet på Frelseren. Og når der var tale om det, var han helt tilstede, når han ellers kunne glemme alt.
Den 18. juli nød han sygemåltidet med sulten og tørstig sjæl. Den følgende dag havde han det godt, men han var meget svag og havde svært ved at trække vejret.
Den 20. kunne han ikke længere være oppe, og man kunne mærke, at Frelseren skyndte sig med sin fuldendelse. Alle anvendte midler gjorde ingen ændringer, så man mente, at måske den samme aften ville hjemvendelse følge. Der blev bedt mange bønner ved hans seng, hvorved han var ved bevidsthed og genkendte de omkringstående brødre og søstre. Derefter lå han helt stille, uden at man kunne se synlig tegn på smerte hos ham, selv om hans vejrtrækning var besværet.
Sådan tilbragte han natten. Tidlig om morgenen d. 21. juli viste det sig, at hans sjælelig endeligt nærmede sig.
Der sænkede sig en sjælelig guds fred om hans sygeleje.
I den 7. time gik han i Jesus arme. Mens hans åndedræt ophørte blev Herrens velsignelse lyst over ham.

Du er min gud, der er elsket af min moder, omfanget af hele mit levnedsforløb.

Han har nu fred

Oversættelse fra originaldokumentet er udført af Alis Iisager i Vejle i 2009.
En præstation af de store.

Brødremenighedens arkiv i Christiansfeld oplyser, at Peder Nielsen Iisager ligger begravet som nr. 12, garven er nr. 1 i første række i firkant nr. 3 i venstre side af kirkegården.

Peder Isager på Hindsels. 31 8 1759 får han oprejsning på en Hassing-Revs herreds dom 26 10 1758 i en sag mellem ham og Kristen Ørsner på Helligkildegaard ang. skel mellem denne gaard og Egebjerg.
Jy. Reg. 37.331 ( nr. 228) ¹

  Begivenheder i hans liv:

• Beskæftigelse: Skipper, Købmand og Godsejer.

Peder blev gift med Margrethe Noe, datter af Laurids Jakobsen Noe og Ane Christensdatter, den 14 Okt. 1738 i Ringkøbing Kirke I Ringkøbing Sogn I Hind Herred, Ringkøbing Amt. (Margrethe Noe blev født i 1713 i Ringkøbing Sogn I Hind Herred, Ringkøbing Amt, dåb den 1 Nov. 1713 i Ringkøbing Kirke I Ringkøbing Sogn I Hind Herred, Ringkøbing Amt, døde den 6 Maj 1793 i Christiansfeld Flække I Sønder Tyrstrup Herred, Haderslev Amt og blev begravet den 11 Maj 1793 i Gottes Ager I Christiansfeld Flække I Sønder Tyrstrup Herred, Haderslev Amt.)

  Ægteskabsnotater:

Margrethe Noe og Peder Isager blev begge begravet på Gudsageren i Christiansfeldt.
Gudsageren er Brødremenighedens egen kirkegård, hvor de afdøde hviler på samme måde, som menigheden sidder i kirken: søstrene til højre og brødrene til venstre.
Alle gravsten er ens som symbol på, at alle er lige efter døden. Indskriften på stenene vender mod øst, og numrene angiver række-følgen af dødsfald i menigheden, fra det første i 1773 frem til i dag.

29 9 1747 får Peder Isager og hustruen Margrethe Lauridsdatter Noe kgl. bevis på at den længstlevende måtte sidde i uskiftet bo i enlig stand med deres fælles umyndige børn og omsider skifte med samfrænder.
Jy. Reg. 33. 247 (nr. 222)

Ejerhistorie
I middelalderen hørte Hindsels under Børglum Bispestol. Ved Reformationens indførelse 1536 kom alt kirkeligt gods under Kronen, således også Hindsels. Kronen respekterede dog Jens Lassens pantebrev på Hindsels, som først blev indfriet hos hans enke i 1556. Det var den kongelige lensmand Erik Rud, som indfriede pantet og herefter besad Hindsels som pantelen; muligvis blev han senere ejer af gården.
Ejerhistorien bliver herefter uklar, men man ved, at Joachim Gersdorff og herefter Johan Brockenhuus har ejet gården. Brochenhuus solgte i 1653 gården til Joachim Gersdorffs bror, Caspar Gersdorff.
Kort efter i 1658 døde Caspar Gersdorff, og gården blev arvet af to af hans døtre, der var gift med henholdsvis Melchior Juel og Matthias Budde. De oprettede i 1666 to selvstændige gårde, og i knap hundrede år var gården herefter delt i Øster og Vester Hindsels.
Øster Hindsels var Matthias Buddes. Efter hans død kom gården først til hans sønner, som solgte gården til deres svoger, Anders Pedersen. Hans enke bragte gården til Christen Christensen, som solgte den til familien von Klingenberg i 1733.
Vester Hindsels var overtaget af Melchior Juel. Hans datter var gift tre gange og hendes ægtemænd blev efter tur ejere af gården. Den sidste, Valentin Olufsen, i 1719 solgte gården til Sophie Gyldenstierne. På dette tidspunkt synes fæstegårdene at være solgt fra og Vester Hindsels reduceret til en beskeden gård. Nye ejere bragte igen fæstegårde under Vester Hindsels, som i 1745 blev købt af Frederik von Klingenberg.
Ved igen at sammenlægge de to gårde kunne Hindsels atter gøres komplet, og Frederik von Klingenberg videresolgte allerede i 1746 den nu samlede gård til Frederik de Leth.
De Leths enke solgte Hindsels til Peder Isager i 1751. Han var på daværende tidspunkt købmand, men han forlod erhvervet for at vie sig til religionen i Brødremenigheden - herrnhuternes kirkesamfund i Danmark. Peder Isager var stærkt troende og opholdt sig i lange perioder i menighedens centrum i Christiansfeld, ligesom han havde mange af bevægelsens ledere boende på Hindsels i lange perioder.
Efter Isagers død i 1774 blev gården overtaget af Laurids Breinholt, der kom fra den nærliggende herregård, Breinholt, i Humlum sogn. Breinholt var modstander af landboreformerne, der udbredtes over landet i slutningen af 1700-tallet, og på Hindsels fortsatte livet derfor uanfægtet.
Dog kun indtil Breinholts død i 1804, hvor gården blev overtaget af den kendte spekulant og 'godsslagter', Hans Jakob Lindhal, som straks gik i gang med at sælge fæstegårdene til bøndernes selveje. Selve hovedgårdsjorden blev dog ikke, som i mange andre tilfælde, udstykket i mindre parceller.
Slægten Overgaard kom til Hindels i 1827 og har ejet gården siden. Niels Overgaard, der var den første i rækken, oprettede gården Overgaardsminde ved at tage dele af jorden fra Hindsels. I slægtens tid er gården flere gange blevet ombygget.
I 2013 drives Hindsels med landbrug samt turisme og sundhedsklinikken Hjertelyz.