Godsejer Mads Nielsen Isager
(1712-1771)
Anne Marie Erslev
(1741-1812)
Johan Christian Pedersen
(1722-1780)
Mette Marie Augustinusdatter
(1742-1789)
Gaardmand Andreas Nikolaj Isager
(1767-1855)
Marie Elisabeth Johansdatter Bendix
(1778-1864)

Nikoline Schou Isager
(1807-1891)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Lars Frederik Stylsvig

Nikoline Schou Isager

  • Født: 8 Dec. 1807, Thorning Sogn I Lysgård Herred, Viborg Amt
  • Dåb: 24 Jan. 1808, Thorning Kirke I Thorning Sogn I Lysgård Herred, Viborg Amt
  • Ægteskab (1): Lars Frederik Stylsvig den 11 Sep. 1853 i Sjørslev Kirke I Sjørslev Sogn I Lysgård Herred, Viborg Amt
  • Død: 17 Aug. 1891, Hørup Sogn I Lysgård Herred, Viborg Amt i en alder af 83 år
  • Begravet: 22 Aug. 1891, Hørup Kirke I Hørup Sogn I Lysgård Herred, Viborg Amt

  Generelle notater:

I Thorning kirkebog 1808 side 120 står der :Den 24 januari anno 1808 havde gaardmand Andreas Iisagger og hustru Marie Elisabeth Bendix et barn til daaabens bekjendtgjørelse, nemlig Nicoline Schou, født den 08 december forrige aar, baaren til daaben af fru Cancelliraadinde Schou til Randrup. Faddere vare Liutenant Schou til ??? mølle, hr. Geb???? Stilling og Fru Stilling, begge af Viborg.

Får ved konfirmationen dom over kundskab og opførsel : god og meget god.
Vaxineret den 30 marts 1822 af Bagger.

Gift med Lars Frederik Stylsvig.
Datter af Andreas Nikolaj Isager og Marie Elisabeth Bendix

I FT 1834 er Nicoline Schou Isager opført som tjenestetyende hos Snedkermester Frederik Christian Preutzler i Lille Sct. Hansgade i Viborg, hvor også hendes broder Niels Schou Isager er ansat som læredreng

Hendes mand Lars Frederik Stylsvig køber i 1862 matriklen nr. 14 a i Almtoft. Følgende står i Almtofts historie om denne matrikel:


Matrikel nr. 14a, 1c og 4f af Almtoft.

Skøde til Jens Jacobsen, tinglyst 8/6 1807Bog 3 side 229
Til Peder Jensen Rydal, tinglyst 19/4 1808Bog 3 side 294
Til Jens Pedersen Rydal, tinglyst 5/12 1851Bog 22 side 684
Til Søren Andersen, tinglyst 1/4 1853Bog 23 side 196
Til Skolelærer Sørensen på 14a, tinglyst 22/7 1859nr. 571 Bog 25 side 813
Til Lars Stylsvig, tinglyst 1/8 1862Bog 27 side 313
Adkomst for Nicoline Isager, tinglyst 12/5 1871Bog 32 side 132
Til Peder Christensen, tinglyst 30/6 1882nr. 612 Bog 40 side 201
Til Niels Christian Jensen, tinglyst 3/7 1885nr. 735 Bog 42 755 til 760
Til Peder Michael Christensen, tinglyst 10/9? 1886nr. 934 Bog 43 side 656
Mageskifte til Niels Christian Kragh, tinglyst 24/9 1886nr. 992 Bog 43 side 204
Til Thomas Thomasen, tinglyst 3/12 1886nr. 1189 Bog 43 side 845
Auktionsskøde til Mads Pedersen, tinglyst 30/11 1888nr. 930 Bog 45A side 903
Til samme på 1c, tinglyst 23/12 1853Bog 23 side 416
Til Niels Peder Madsen, tinglyst 7/7 1899nr. 531 Bog 52A side 939
Til samme på 4f, tinglyst 10/1 1908nr. 28 Bog 57A side 897
Skiftebrev som adkomst for Rasmine Madsen, født Rasmussen, tinglyst 28/10 1927
Til Jens Peter Madsen, tinglyst 20/1 1941

I 1806 solgte Anders Nielsen en hedelod fra sin gård i Almtoft som senere skulle blive matrikel nr. 4a. Parcellen blev benævnt parcel nr. 3 og var sat for hartkorn 2 skp. og kom senere til at stå under matrikel nr. 14a. Denne jordlod var beliggende på nordsiden af Anders Nielsen hede på Almtoft Mark, og køberen var Soldat Jens Jacobsen. Prisen var 199 Rdl. og med i handlen fulgte de på grunden opførte bygninger, og takket være en vurdering til brandforsikring fortaget i 1804, kan man læse lidt om hvordan huset så ud. Det lå på Almtoft Hede, var 7 fag langt og 7½ alen bredt og beliggende i retningen øst-vest. Det var opført af egebindingsværk med klinede vægge og lyngtag. Det var indrettet med stue, kammer og køkken med loft, vinduer og døre. Der var en jern bilæggerovn samt en skorsten og en bageovn, som var opført af vindtørrede sten. Dog var skorstenspiben muret med brændte sten. Huset blev forsikret for 100 Rdl. Der er ikke nævnt noget om bræddegulv, så der har sandsynligvis været lergulv over hele huset. Købekontrakten skrevet 3/7 1806, og skødet tinglyst 8/6 1807.
I 1808 solgte Jens Jacobsens hustru, Maren Sørensdatter, ejendommen til Peder Jensen, også kaldt Peder Jensen Krage. I Skøde- Panteprotokollen står der: "Jeg, undertegnede Maren Sørensdatter, gift med udkommanderet soldat Jens Jacobsen af Almtoft, tilstår herved, efter tilladelse og fuldmagt fra ovenmeldte min mand og med råd og samtykke af en fornuftig mand Niels Nielsen af Almtoft, at have solgt og afhændet, som jeg herved fra mig og min mand sælger og bortskøder til Peder Jensen af Kragelund, det mig og min mand, efter skøde af 3. Juli 1806 tilhørende hus på Almtoft Mark af hartkorn ager og eng 2 skp." I handlen indgik bygningen, og prisen var 125 Rdl.
Tinglyst 19/4 1808.
Peder Jensen blev gift i 1802 i Kragelund med Marie Kirstine Nielsdatter. Han ernærede sig da som væver i Kragelund og blev kaldt for Peder Jensen Rydal. Peder Jensen og Marie Kirstine fik en søn i 1804. Han blev født i Kragelund og fik navnet Jens Pedersen Rydal. I 1807 blev deres søn Niels født, og ikke længe efter flyttede familien til Almtoft. Peder Jensen og Marie Kirstine fik datteren, Ane Pedersdatter i 1808. (hun døde samme år) En søn ved navn Jens blev født i 1811, men også han døde som spæd. Da familien kom til Almtoft blev Peder Jensen i en lang periode kaldt for Peder Jensen Krage, muligvis fordi han kom fra Kragelund. Navnet Rydal kom dog tilbage igen efter en del år.
Peder Jensen Rydal døde i 1839 og Marie Kirstine Nielsdatter i 1842, og sønnen Jens, som var blevet gift med Eva Andersdatter fra Thorning, overtog driften af ejendommen. Først i 1851 blev der skrevet en påtegning på skødet fra Maren Sørensdatter til Peder Jensen Krage på et sted i Almtoft. (Dette skøde var blevet tinglyst 19/4 1808.) I en attest fra Præsten i Hørup af 30/11 1850 stod, at afdøde husmand Peder Jensen Krage og ligeledes afdøde hustru Kirstine Nielsdatter, ikke efter kirkebogen eller efter pålidelige mænds udsagn efterlod sig andre arvinger end Jens Pedersen Rydal i Almtoft og Bolsmand Niels Pedersen i Ry sogn. Arvingerne delte boet således at Jens Pedersen Rydal fik ejendommen. Herefter blev det tinglyst adkomst for Jens Pedersen Rydal til ejendommen matrikel nr. 14 af hartkorn 2 skp. 2½ alb. efter den nye matrikel.
Tinglyst 5/12 1851.
Husmand og Skrædder Jens Pedersen var som nævnt gift med Eva Andersdatter, der var født i Thorning sogn i 1815 som datter af Anders Simonsen og Rosina Christensdatter i Ungstrup. Eva og Jens fik i 1840 datteren Marie Kirstine Jensdatter. I 1842 datteren Ane Kirstine Jensdatter, og i 1844 datteren Andersine Jensdatter.
I 1853 solgte Jens Pedersen Rydal matrikel nr. 14 på Almtoft Mark af hartkorn 2 skp. 2½ alb. til Søren Andersen Ruskjær i Almtoft. Han overtog i stedet Søren Andersens ejendom matrikel nr. 8c af hartkorn 2 skp. 3 fdk. ¾ alb. Værdien af 14a blev sat til 399 Rdl. og 8c til 200 Rdl. Skøde på 8c tinglyst 1/4 1853 og på 14 1/8 1853.
Jens Pedersen Rydal døde i 1855 og Eva Andersdatter i 1858. (Se også under 8c)
Husmand Søren Andersen Ruskjær var født i 1815 og var søn af Anders Pedersen Ruskjær og Birgitte Andersdatter i matrikel 8a. Han blev gift i 1849 i Kragelund med Karen Marie Madsdatter, der var født i 1823 i Kragelund og var steddatter af Indsidder Peder Mortensen i Kragelund. De fik børnene: Caroline Sørensen, født 1851. Ane Marie Sørensen, født 1853. Karen Marie Sørensen, født 1855. Alle født i Almtoft. Karen Marie Madsdatter døde af Mavekræft i 1855, kun 32 år gammel, og skiftet efter hende blev holdt den 7/4 1856. Her blev det oplyst at arvingerne var: Enkemanden Søren Andersen Ruskjær og deres fælles børn, Caroline Sørensdatter 5 år og Karen Marie Sørensdatter på 1 år. Værge for børnene var Gdm. Christen Madsen Pårup fra Almtoft. Ejendommen blev sat til en værdi af 1000 Rdl. og løsøre til 95 Rdl. Der var en gæld på 700 Rdl. og efter diverse fradrag blev der omkring 92 Rdl. i arv til hver af børnene, en sum som Søren Andersen forhøjede til 100 Rdl.
Søren Andersen blev gift på ny i 1856 i Sjørslev Kirke med Mette Kirstine Jensdatter, der var født i 1831 som datter af Jens Ibsen Mikkelsen og Karen Laursdatter i Demstrup. Deres søn Anders Sørensen blev født i 1859 i Almtoft.
I 1859 solgte Søren Andersen matrikel 14a til Skolelærer Laurs Sørensen for 800 Rdl. I handlen indgik desuden en andel i matrikel 18 samt matrikel nr. 14c, der var udstykket fra 14a, og henlagt som en byggeplads i 2 år. Samtidig solgte Søren Andersen en parcel, der var udstykket og sat under matrikel nr. 14b af hartkorn 1 skp. ¾ alb., til Mikkel Sørensen for 900 Rdl. Begge skøder blev tinglyst 22/7 1859.
Laurs Andersen havde knapt købt 14a, ja endda inden skødet var tinglyst, før huset brændte. Det var udlejet til Skolelærer Nicolaj Eeg Holst, som ifølge folketællingen i 1860 skulle være født i Næsborg omkring 1812 og hans hustru Frederikke Georgine Freisleben født i Thisted omkring 1809. En datter Laura Jacobine var født i Houlbjerg ca. 1839. Omstændigheder om branden i Lærer Sørensen hus på Almtoft Mark, kan man læse i Lysgård Herreds Politiprotokol 1856 til 1861, sag nr. 452: 21/3 1859.
Ved forhøret, foretaget i anledning af at Skolelærer Sørensens hus på Almtoft Mark var brændt, var den første der afgav forklaring Politibetjent Christensen, og han fortalte, at han dagen før omkring kl. 12 havde modtaget melding om branden, og straks havde begivet sig til brandstedet. Da han kom frem var huset var taget allerede faldet. Der stod en del indbo af forskellig slags uden for, som ved nærmere eftersyn viste sig at være noget skadet af ilden. Angående brandårsagen sagde Nicolaj Holst at han ikke vidste meget derom, men at det kunne være fra den i går foretagne bagning. Han kone mente dog ikke at det kunne være fra selve bagningen, da ilden var slukket da branden opstod. Betjent Christensen havde fortaget et eftersyn af ovnen, som var anbragt under skorstenen, men ikke fundet nogen fejl på denne.
Brandlidtes kone, Christiane Frederikke Georgine Freisleben, der sagde at det efter hendes mening ikke var fra bagningen at ilden var opstået. Brandfogeden mente heller ikke at ilden ikke kunne være kommet fra bagningen, idet at flere af de faste genstande omkring ovnen ikke bar præg af at have været så nær ved ilden.
Skolelærer Sørensen forklarede, at han Søndag den 20. Marts da han havde været til gudstjeneste i Hørup Kirke og var på vej hjem, opdagede at der var udbrudt ild i den retning hvor det hus lå, som han havde udlejet til skolelærer Holst. Da han kom nærmere kunne han se, at det var hans hus og han skyndte sig at løbe derhen. Da han kom frem var taget allerede faldet
Skolelærer Nicolaj Eeg Holst forklarede, at han ikke kunne komme med nogen nærmere forklaring på ildens opståen, end at den måtte være kommet af en revne eller et hul i skorstenen. Det havde nemlig vist sig at den tilbageværende del af skorstenen havde været af en sådan beskaffenhed at man kunne stikke igennem den med en stok. Man måtte derfor antage at ilden opstod gennem et hul i skorstenen, hvorfra en gnist havde antændt det gamle stråtag. Brandlidtes hustru mente at ilden var opstået enten ved et uheld eller var påsat. Der blev fremlagt en rapport fra brandforsikringens taksering af huset, som havde fundet sted den 17/8 1858. Takseringen var foretaget af Niels Hedegård fra Midstrup og Chr. Christensen fra Almtoft, og de forklarede at huset var blevet takseret til 440 Rigsdaler. Huset havde bestået af 10 fag med loft i de tre fag og bræddegulv i de 2½ fag. På skorstenen var der ikke fundet mangler. De mente at ilden var opstået i forbindelse med bagningen, måske gennem en revne eller et par små huller hvorfra en gnist kunne have antændt det gamle tag. Der var kommet nyt stråtag på huset, men det gamle tag var muligvis blevet liggende. At ilden skulle være påsat havde de ikke megen tiltro til.
Nicolaj Eeg forklarede at bagningen havde været færdig mellem kl. 8 og 9, og at han og hans kone havde været sammen i stuen da ilden opstod, hvor hun havde været beskæftiget med noget håndarbejde og han læste i et brev fra Skolelærer Sørensen. De hørte da hans datter gøre anskrig og sagde at det haglede på loftet, og hans kone gik ud for at se hvad der var galt og løftede loftslemmen hvorpå hun råbte" Herre Jesus, der er jo ild i taget" Han var da kommet til og han skønnede det var umuligt at slukke ilden, begyndte han at bære noget af deres indbo ud af huset.
I 1861 købte Laurs Sørensen matrikel nr. 3d af hartkorn 1 skp. 1 fdk. ¾ alb. Denne parcel var i 1860 blevet udstykket fra matrikel 3b af Hans Nielsen, som derefter solgte den til Skolelærer Sørensen i Kjellerup for 100 Rdl. 3d blev herefter sammenlagt med matrikel 14a.
Tinglyst 13/7 1861.
I 1862 solgte Skolelærer Laurs Sørensen matrikel nr. 14a til den forhenværende ejer af Donsborg, Retsvidne Lars F. Stylsvig. Der står at 14a blev kaldt for "Holsteinhus" og var sat for hartkorn af 2 fdk. 3¾ alb. I handlen indgik retten til et tørveskær, som var beliggende i den, midt på matrikel nr. 14c, liggende mose, af indhold 2000 kvadrat alen. Denne ret gjaldt til 1/7 1892. Til tørveskæret fulgte en læggeplads til tørvene samt en vejret til vej lige syd om mosen. Tinglyst 1/8 1862.
Lars Frederik Stylsvig blev født i 1788 i Sønderby sogn på Fyn, hvor hans far var forvalter på Godset Frederiksgave. Faderen hed Christen Stylsvig (Han kom fra Finland) og moderen hed Gertrud Wiersløw. Lars Stylsvig var retsvidne ved Lysgård Herredsret og boede på Donsborg i Sjørslev sogn. Han var gift to gange. Hans første hustru var Inger Kristine Poulsen, der var født 1768 i Seest i Ribe Amt, og i dette ægteskab blev sønnen Christian Jeppesen Stylsvig født. Inger Kristine døde i 1852, og i 1853 giftede Lars Stylsvig sig med Nicoline Skov Isager. Hun var født i 1797 i Skaber Mølle i Rind sogn og var datter af Andreas Nicolaj Isager og Marie Elisabeth Bender. (De rejste senere til Thorning)
Stylsvig var i en årrække retsvidne, og hans underskrift ses utallige steder i herredets protokoller. Lars Frederik Stylsvig og hustru, Nicoline Isager til Donsborg i Sjørslev sogn, oprettede den 4/11 1853 et testamente, der gav den længstlevende fuld råderet over deres fælles bo. Testamentet blev først tinglyst 31/3 1871 (indført i bog nr. 32 side 74)
Lars Stylsvig døde i 1869 og en afskrift af testamentet blev tinglyst som adkomst for Nicoline Isager til matrikel nr. 14a og en andel af matrikel nr. 18 af Almtoft, vurderet til 740 Rdl.
Tinglyst 12/5 1871.
Nicoline Isager solgte et par parceller fra 14a. En af dem til Snedker Frederik Hermann, men her opstod der problemer, for den 21/5 1880 kom Fogeden til Snedker Frederik Hermanns bopæl for at foretage udlæg for en gæld på 190,62 kr. Hermann var ikke hjemme, men hans hustru Margrethe Hermann fortalte at hendes mand selv havde bygget det hus de boede i, medens der på grunden kun var en købekontrakt for 200 kr. af hvilke kun de 40 kr. var betalt. Fogeden gjorde herefter udlæg i huset og retten til skøde på grunden, men Margrethe Hermann udtog, iflg. loven, seng, sengeklæder, gangklæder, indbo og kakkelovn fra udlæget.
Frederik Hermann blev gift i 1874 i Vinderslev med Ane Margrethe Nielsen, der var født i Thorning i 1853 og var datter af Gdm. Niels Andersen og Ane Cathrine Christensdatter. Der står i kirkebogen at Frederik Hermann skulle være født i Frederiks, men vi har ikke kunnet finde hans fødsel i Frederiks kirkebog. Der er lidt forvirring omkring hans navn, for det er til tider stavet Hørmann i stedet for Hermann. Ane Margrethe og Frederik Hermann fik en datter, Ane Cathrine Hermann, der blev født i Levring i 1874. I 1876 fik de sønnen Anders Marius Hermann, og han blev født i Thorning. Sønnen Niels Gotfred Hermann blev født i Almtoft i 1879.
I 1881 skete der noget meget mærkeligt. Der er da indført en forpagtningskontrakt i Herredets Skøde- og panteprotokol, hvor Karetmager Ole Sørensen forpagtede 14a til Peder Christensen i Hørup. Det omfattede hele gården med undtagelse af et lille firkantet jordstykke ved Viborg-Silkeborg vejen. Bygningerne indgik i forpagtningen, med undtagelse af værkstedet, som lå på det omtalte jordstykke. Ejeren skulle inden 15/5 1881 have opført 9½ alen bygning til udhuset. Forpagteren var bekendt med, og skulle respektere beboelseskontrakten med Nicoline Stylsvig. Forpagtningsafgiften var 160 kr. om året. Skrevet 22/4 1881 og tinglyst 29/4 1881.
Der er imidlertid ikke tinglyst noget skøde til Ole Sørensen, så det må have gået til på den måde, at han havde købt matrikel 14a af Nicoline Isager, men at handlen aldrig blev fuldført og der ikke blev skrevet eller tinglyst et skøde. Fakta er i hvert fald, at Nicoline Isager udstykkede en parcel fra matrikel 14a. Den blev sat under matrikel nr. 14k af hartkorn ½ alb. og solgt til Karetmager Ole Ove Sørensen, som allerede havde overtaget og bebygget grunden. Det bemærkes, at ejeren af 14k havde ret til at benytte brønden på matrikel 14a. Prisen var 300 kr. Tinglyst 7/7 1882.
Matrikel 14a solgte hun i stedet til Peder Christensen, som nu i stedet for at være forpagter blev ejer af ejendommen. Matrikel 14a stod, efter frasalg af matrikel 14k, for hartkorn af 2 fdk. 2¼ alb. og købesummen var 4.000 kr. Nicoline skulle, som en del af købesummen, have lov til at blive boende i den lejlighed hun nu beboede, nemlig 3 fag i stuehusets østre ende med dertil hørende loftsrum, samt et tørverum i udhusets 3. og 4. fag. Hun skulle have fri adgang til stedets brønd og vaskerum med grubekedel, samt hver dag året rundet have leveret 1 potte nymalket mælk. ( Nicoline Isager døde i 1891)
Tinglyst 30/6 1882.
Nu gik der rigtig fart i handlen: Gårdmand Anders Jensen Sjørslev af Frausing solgte på vegne af Peder Christensen matrikel nr. 14a af hartkorn 2 fdk. 1¾ alb. samt andel af matrikel 18 til Particulier Jens Møller og Bager Kaysen fra Kjellerup i forening. Pris 3.900 kr. Køberne overtog den på ejendommen hvilende forpligtelse til Nicoline Stylsvig, og overtog gæld på 2.200 kr. til hende, samt 250 kr. Jens Christian Nielsen i Hørup og 800 kr. til Anders Jensen. Købekontrakten blev skrevet i Kjellerup den 20/10 1883.
Jens Møller og Bager Kaysen transporterede købekontrakten til Høker P. Nielsen i Almtoft på samme vilkår som ovenfor. Dog var der et tillæg hvor der stod, at køberen var pligtig at give skøde til Teglværksforpagter Peter C, S, Nielsen af Kjellerup på en parcel i det sydvestre hjørne af 14a. Parcellen grænsede Silkeborg Chausseen og Almtoftvejen i en længde fra nord til syd på 25 alen og en bredde af 50 alen.
Høker P. Nielsen transporterede straks købekontrakten videre til Peter Christensen Ryttergård fra Kjellerup til en købspris på 4600 kr. Købsvilkårene var de samme som i forrige kontrakt.
Heller ikke Peter Ryttergård ville tilsyneladende have matrikel 14a. Han transporterede sin ret til skøde til Niels Christen Jensen af Randers.
Peder Christensen, som i mellemtiden var rejst til København, gav sin svigerfar Anders Jensen Sjørslev af Frausing fuldmagt til at underskrive skøde, og nu blev der langt om længe udstedt skøde til Niels Chr. Jensen. Tinglyst 3/7 1885.
Niels Christian Jensen solgte 14a allerede efter 1 år. Køberen var Peter Michael Christensen, der overtog ejendommen med de påstående bygninger med tilbehør, herunder "en Komfyr" 1 grubekedel samt hylder og rækker, sæd, avl og afgrøde, gødning, ildebrændsel og en sort ko. Køber overtog forpligtelsen over for Nicoline Isager. Det bemærkedes, at matrikel nr. 14k havde ret til at benytte brønden på 14a. Prisen var 3500 kr.
Tinglyst 10/9 1886
Peter Michael Christensen solgte med det samme 14a videre til Niels Christian Kragh af Stubberup på samme vilkår som han selv havde købt den. Peter Michael Christensen overtog i stedet Niels Chr. Kraghs ejendom matrikel 2a og 3b af Stubberup i Ove Sogn. Denne ejendom blev sat til værdi af 5.500 kr. medens 14a i Almtoft blev sat til 3.500 kr.
Tinglyst 24/9 1886.
Det var ikke længe Niels Chr. Kragh havde 14a. Han solgte den straks efter til Thomas Thomasen af Kokholm. Betingelserne var de samme som før, men der fulgte yderligere 3 tønder kartofler, 3 skæpper rug og 2 læs tørv med i købet, samt en sortbroget ko. (I forrige handel står en sort ko, men den er måske blevet skiftet ud i mellemtiden) Pris for ejendommen var 3.800 kr. heraf 275 for løsøre.
Tinglyst 3/12 1886.
Thomas Thomasen kunne ikke klare forpligtelserne til Nicoline Stylsvig, og hun sendte den 6/3 1888 fogeden på ham for at inddrive et beløb på 1804,05 kr. Da Thomas Thomasen ikke var i stand til at betale dette beløb, blev der gjort udlæg i ejendommen samt en gammel sortbroget ko, 8 høns, 1 hane og en hakkelseskiste.
Den 2/5 1888 blev der afholdt auktion over matrikel 14a af hartkorn 2 fdk. 2¾ alb. Højestbydende blev aftægtsmand Anders Jensen Sjørslev fra Frausing med et bud på 1800 kr. Han transporterede sin ret til at få skøde til Gdm. Mads Pedersen fra Almtoft. Det blev bemærket, at der var fraskilt en parcel, som var blevet sat under matrikel nr. 14m og var uden hartkorn, at der var en aftægtsforpligtelse til Nicoline Stylsvig, samt at ejeren af matrikel 14k havde ret til at benytte brønden på 14a. Tinglyst 30/11 1888.
Mads Pedersen ejede også matrikel 1a, som han solgte i 1897 og herefter flyttede ind i matrikel 14a. Han solgte i 1899 matrikel 14a og en parcel af matrikel 1a, sat under matrikel nr. 1c af hartkorn 2 fdk. ¾ alb. til sin søn Niels Peter Madsen. I handlen medfulgte bygninger med alt tilbehør, besætning, redskaber samt sælgerens dagligstuemøblement og køkkeninventar. Mads Pedersen forbeholdt sig for sin livstid den lejlighed i stuehusets østre ende, som tidligere havde været beboet af Nicoline Stylsvig.
Tinglyst 7/7 1899.
Niels Peter Madsen var født i 1863 og var søn af Mads Pedersen og Ane Kirstine Sørensen i 1a. Han blev gift i 1903 i Hinge med Rasmine Rasmussen, der var født i 1871 i Hinge og var datter af Husmand Jens Rasmussen og Christine Pedersen. Niels Peter Madsen og Rasmine fik børnene: Jens Peter Madsen, født 1904. Anker Madsen, født 1907 og Ane Kirstine Madsen, født 1912.
Niels Peter Madsen købte i 1908 et stykke jord af Andreas Højbjerg. Det drejede sig om matrikel 4f af hartkorn 1 fdk. 1½ alb. og prisen for parcellen var 3.000 kr.
Tinglyst 10/1 1908.
I 1913 er matrikel 14a, 1c og 4f opført med et areal på 12 tønder land og 6 skæpper.
Niels Peter Madsen døde i 1927, og Enken Rasmine Madsen, født Rasmussen, fik bevilget at sidde i uskiftet bo med deres fælles børn: Jens Peter Madsen, Almtoft. Anker Madsen, Almtoft. Anna Kirstine Madsen, 14 år. En skifteudskrift blev tinglyst som adkomst for Rasmine Madsen til matrikel 14a af hartkorn 2 fdk. 1¾ alb. Matrikel 1c af hartkorn 2 fdk. ¾ alb. og matrikel 4 f af hartkorn 1 fdk. 1½ alb.
Tinglyst 28/10 1927.
Rasmine Rasmussen overlod i 1941 ejendommen til sin søn Jens Peter Madsen, der fik skøde tinglyst 20/1 1941. Rasmine døde i 1959 på De Gamles Hjem i Kjellerup.

Matrikel 14a ligger på adressen Ahornvej nr. 4. 1

  Begivenheder i hendes liv:

• Konfirmation, 14 Apr. 1822, Thorning Sogn I Lysgård Herred, Viborg Amt.

• Beskæftigelse: Gaardmandskone.


Nikoline blev gift med Lars Frederik Stylsvig, søn af Christen Stylsvig og Gjertrud Wejersløv, den 11 Sep. 1853 i Sjørslev Kirke I Sjørslev Sogn I Lysgård Herred, Viborg Amt. (Lars Frederik Stylsvig blev født den 25 Apr. 1788 på Frederiksgave Gods I Assens Sogn I Båg Herred, Odense Amt, dåb den 8 Jan. 1790 i Sønderby Kirke I Assens Sogn I Båg Herred, Odense Amt, døde den 14 Okt. 1869 i Almtoft I Hørup Sogn I Lysgård Herred, Viborg Amt og blev begravet den 22 Okt. 1869 i Hørup Kirke I Hørup Sogn I Lysgård Herred, Viborg Amt.)


  Ægteskabsnotater:

Forlovere ved vielsen var Fuldmægtig F. Zimmermann af Levring og Skolelærer R????? af Sjørslev.

Kilder


1 Thorning kirkebog 1808 side 120.

Seneste opdatering den 24 april 2019