Mette Larsen ²

   Dødsårsag: Døde efter løbskkørslen i Bording.

  Generelle notater:

Ved dåben var pigen Ane Cathrine Larsen, tjenende i Over Uhre, Husmand Anders Larsen og Ungkarl Niels Larsen i Neder Uhre, alle i Haderup sogn, ungkarl Christen Larsen tjenende i Vallerbæk, pigen Mette Kirstine Nielsen, tjenende i Ikast sogn.
K.K. den 3. søndag efter påske, den 22 april.
Vaccineret 03 juli 1866 af Berg.
Dom over kundskab og opførsel ved konfirmationen : Kundskab MG? og opførsel MG.
Afskrift fra Herning avis den 27 juli 1943Fire kvæstet ved løbskkørsel ved Bording2 på sygehuset - Gdr. Lars Troelsen brækkede 5-6 ribben. Medens Gdr. Lars Troelsen, Bording, sammen med sin Hustru og sine forældre, Gdr. Søren Troelsen og hustru, Karup, i aftes ved 21-Tiden kørte gennem Bording i en Enspænder-Ponyvogn, sprang Buggjorden pludselig. Vognen løb ind i Hesten, der blev sky og satte i vild fart ned ad gaden.Fru Lars Troelsen blev først slynget af vognen, og kort efter faldt ogsaa Svigermoderen af ; umiddelbart efter væltede vognen, og Lars Troelsen blev slynget henad vejen og slog hovedet mod Kantstenen. Alle fire blev bragt ind til Skrædder Hansen, hvorfra man tilkaldte Læge Andersen, Ikast, som tilkaldte Falck.Lars Troelsen og hans hustru blev saa ført til Sygehuset, hvor man oplyser, at Lars Troelsen har brækket 5-6 ribben, medens Fru Troelsen har faaet hul i hovedet. I dag er hun dog blevet sendt hjem. Derimod slap Søren Troelsen og hans hustru med nogle slemme knubs. Den gamle mand holdt ved Tømmen, selv da vognen var væltet. Han sagde, at hans moder havde lært ham, at han altid skulde holde ved det, han havde i Hænderne.
Den ældre Fru Troelsen, født Mette Larsen, døde den 14 august 1943, som følge af ulykken.
Og hun fik så samme skæbne og dødsårsag som hendes mor, Kirsten Nielsdatter Overgaard, der døde i 1892 også ved en løbskkørsel.

  Begivenheder i hendes liv:

• Konfirmation, 4 Apr. 1880, Bording Kirke I Bording Sogn I Hammerum Herred, Ringkøbing Amt.

• Beskæftigelse: Husmor.

Mette blev gift med Søren Troelsen, søn af Gaardejer Troels Pedersen og Kirstine Marie Larsdatter, den 23 Apr. 1889 i Frederiks Kirke I Frederiks Sogn I Lysgård Herred, Viborg Amt.¹ (Søren Troelsen blev født den 9 Dec. 1865 i Bording Sogn I Hammerum Herred, Ringkøbing Amt, dåb den 26 Dec. 1865 i Bording Kirke I Hammerum Herred, Ringkøbing Amt, døde den 22 Jul. 1947 i Grove Sogn I Ginding Herred, Ringkøbing Amt og blev begravet den 25 Jul. 1947 i Karup Kirke I Karup Sogn I Lysgård Herred, Viborg Amt.)

  Ægteskabsnotater:

Forlovere ved vielsen var Gårdmand Lars Larsen og Husmand Troels Sørensen.
Attest fra Bording sogneråd den 06 april 1889.
Lysningen skete i Haderup kirke.
Karup kirkebog årgang 1889, opslag 65.
"Guldbryllup i Uhre"
Artikel af Thomas Sørensen, Agerskov, trykt i Herning Folkeblad 19. april 1939.
Paa Søndag - den 23. April - kan fhv. Gdr. Søren Troelsen og Hustru i Uhre ved Karup fejre deres Guldbryllup.
Søren Troelsen er født i Agerskov i Bording i December 1865 og Mette er født i O. Uhre den 13 Feb. 1866, så nær er de lige gamle. Deres følgeskab gennem Livet tog allerede sin Begyndelse i Vinteren 1879-80, da de fulgtes ad den ca. 2 Mil lange Vej til Konfirmationsforberedelse hos Præsten i Bording. Efter at Søren havde aftjent sin Værnepligt, som Infanterist i Viborg blev de den 23. April 1889 gift, hvorefter de overtog Nabogaarden til Mettes Fødegaard i O. Uhre, som de havde købt og hvor de siden stadig har boet, og hvor de gennem Tiden siden da har udført en Livsgerning, der rager noget op over det almindelige.
Selv om Gaarden de overtog, ikke just kunde siges at være forsømt efter den Tids Forhold, var der dog mere end nok for det unge Par at tage fat paa.
Udbygningerne var smaa og gamle og trængte til Ombygning, og inden længe tillige til Udvidelse. Den største Del af Marken henlaa i Hede, ligesom en stor Del af den lave Jord langs Karup Aa henlaa i ukultiverede tørre Sandbrinker og sure, knoldede Lavninger. Men under Mottoet: "Man kan hvad man vil, men Slid skal der til", - der altid har været Sørens Valgsprog - tog det unge Par fat hver paa sit Felt og hjalp trolig hinanden fremad. Søren og Mette har aldrig manglet paa at ville, og det har ogsaa vist sig, at de kunde.
Først blev der taget fat paa Hedens Opdyrkning, der i høj Grad besværliggjordes af den lange Mergeltransport. Merglen maatte gennem mange Aar, indtil Herning - Viborgbanen i 1906 kom i Drift, hentes en lille Mils Vej borte i Munklinde Lund ad trælse og sandede Hedeveje. I Begyndelsen med Stude, men det varede dog ikke mange Aar før end Søren kørte med Heste. Studenes sagte Tempo passede ikke rigtig i hans Kram.
Foruden Hedens Opdyrkning tages der tillige fat paa Engenes Nivellering, Planeringsarbejde og Vandingsanlæg. I 1912 erstattedes det første Træstemmeværk ved Sorthøj i Karup Aa af et Interessentskab med det første Cementstemmeværk der er bygget iKarup Aa - senere er der blevet bygget flere med Sorthøjværket som Mønster. - Arbejdet, der var forbundet med adskillige Vanskeligheder, og meget og strengt Arbejde, udførtes af Interessentskabet i Fællesskab under Søren Troelsens Ledelse og trods det at han ingen Forhaands-Kundskab havde til Bygningen, lykkedes det at faa rejst et Stemmeværk, der siden har bestaaet sin Prøve uden nævneværdig Bekostning.
Senere købte Søren en Del Engkroge, der var til Salg paa den anden Side af Aaen, hvorefter han skar Aaen igennem i Skellet, saaledes at Aaen kom til at gaa lige. Det gamle Aaleje der havde gaaet i Bugter og Sving udenom de tilkøbte Enkroge laa nu i Vejen mellem den gamle Eng, og den han havde købt. Men herfor vidste Søren Raad "Man kan hvad man vil." Oven for Kanalen laa en stor Lynghøj, der egentlig laa noget i Vejen for Udsigten fra Gaarden ned over Engen. Søren ledede Kanalen ind mod Højen, og Tid efter anden skyllede hele den store Høj ud i det gamle Aaleje og omdannede saaledes denne til Eng i flugt med den anden Eng. Et Kæmpearbejde! Slid maatte der til. Samtidig satte han, sammen med en Nabo, et nyt Cementstemmeværk ved Tusaa. Da han var færdig hermed, og derved havde faaet sin Eng sat i Mønsterværdig Orden, tog han fat paa en ny Opgave. Paa hans Mark fandtes en stor Dam, og langs med denne et Bakkedrag. Søren havde gennem mange Aar haft for Øje at der kunde blive et herligt Stykke Agerland, dersom han kunne faa Bakkedraget jævnet ud i Dammen. Nu da Engen var i Orden tog han fat her. Han anskaffede sig Spor og Tipvogne og førte paa denne efterhaanden Bakkedraget ud i Dammen og forvandlede denne til frugtbar Agerjord. "Man kan hvad man vil".
Samtidig med, at alt dette Arbejde blev udført, blev Heden opdyrket, merglet og kultiveret og forvandlet til Korn- og Græsmarker. Desforuden kørte Søren Troelsen gennem mange Aar daglige Mælketure til Mejeriet, ligesom han ogsaa med sine Børns Hjælp har fabrikeret og kørt en mængde Tørv mellem Aar og Dag.
Gaardens Udhuse er forlængst ombyggede og udvidede efter Tidens Fordringer og forsynede med Nutidens Maskiner og Redskaber.
I 1924 blev Gaarden skilt i to og en ny Gaard blev bygget i Marken; den blev overtaget af en af Sønnerne.
Naar alt dette er naaet, tilkommer der Mette hendes Del af Æren derfor; hun har været sin Mand en god Hustru og Medhjælper i stort og smaat, og en god Moder for deres 11 endnu levende Børn, der nu forlængst er i gode Stillinger, og hver paa sin Plads fremdeles gaar frem efter de gode Traditioner, de har lært i Hjemmet: Flid, Nøjsomhed, Fremdrift og Gudsfrygt.
Trods Sliddet og alt det, Søren og Mette ved Hjælp af deres mange Børn gennem Aarene har faaet udrettet og bragt i Orden, er Søren Troelsen fremdeles i fuld Virkekraft. Ryggen er lige rank og Energien lige stor, og man skulde ikke tro, naar man ser ham, at han nu virkelig er moden til at være Guldbrudgom. Mettes Helbred har i den senere Tid været mere vaklende, men vi vil haabe at hun maa være saa rask nu paa Søndag, at hun kan være med i den Festlighed, Børn, Familie, Naboer og de mange Venner gerne vil være med til at fejre sammen med dem i deres gamle Hjem, hvor de fremdeles bor og har det godt hos deres yngste Datter og Svigersøn, der nu har overtaget Gaarden.
Selv om Søren og Mette saaledes har naaet og udrettet mere end de fleste, har de ikke derover glemt Hjemmet oventil. I en ung Alder fandt de deres aandelige Staasted indenfor Indre Mission, og de har gennem Aarene været Støttepiller indenfor det Samfund, der samler sig bl.a. i Vallerbæk Missionshus.
Gud og hans Ord har gennem deres lange og travle Arbejdsliv givet dem Styrke og Kraft til deres Gerning og har været deres daglige Tilflugt.
Der vil sikkert blive mange der med os vil møde paa Højtidsdagen nu paa Søndag og takke det paa Egnen saa højagtede Guldbrudepar, samtidig med, at de bringer deres hjerteligste Lykønskninger for hvad de har udrettet af stort og Samfundsgavnlig Arbejde, og for det gode Eksempel, de derved saavel som ved deres kristelige Vandel, har givet til Efterfølgelse for andre, samt for godt og hjælpsomt Naboskab og Gæstfrihed gennem alle de mange Aar, og med Ønsket om at Guds rige Velsignelse og Fredfremdeles maa lyse over Livsdagen til Solen gaar ned i og med Fred fra de evige Høje."