Gaardejer Lars Larsen

   Dødsårsag: Lungebetændelse.

  Generelle notater:

Vacineret den 20 april 1836 af Møller.
Bliver i 1861 ejer af sit fødehjem : Over Uhregaard, efter sin far, Lars Christensen, kaldet Lars Bøgelund.
Gården Overuhre har matrikel nummer 1A.
Lars Larsen,s bror Anders Larsen skulle egentlig have overtaget gården som den ældste, men han afstod at gøre dette, fordi faderen, der skulle gå på aftægt på gården, var meget glad for spiritus, og også en dyr herre til kosten.Lars Larsen foretager i årene 1861 til 1864 en større ombygning af gården i Over Uhre.
Ifølge brandforsikringsprotokollerne bliver den søndre længe nedrevet 1861, og et nyt stuehus opført på tomten 1862. I 1863 nedriver han det østre staldlænge og opfører samme år en ny stald mod vest.
1864 bygger han så en ny længe mod øst. Omkring 1892 overdrog han gården til sønnen Knud Larsen og flyttede til Agerskov i Bording sogn. Lars Larsen og hustru søgte sognebånd til menigheden i Karup og Frederiks.
Lars Larsen var kun udenfor sognet i længere tid 2 gange. Det var da han i 1855 til 1858 var soldat i Altona, og da han deltog i krigen i 1863-1864.
Moderen er Mette Larsdatter
Pastor Østergaard i Karup forrettede begravelsen.
Var med i krigen i 1864, hvor han tjenestegjorde ved 9. Regiment, 2. bataljon, 7. kompagni som menig nr. 96.
Blev taget tilfange under stormen på Dybbøl Banke, og sendt i fangelejr i Graudenz ( Polen )
Kommer tilbage til Danmark i august 1864.
Tildelt erindringsmedaljen for deltagelse i krigen i 1864 i 1876-1877. Medaljen lå i en lille hvid papæske uden navn.
Nedennævnte er samlet og skrevet af Magne Lund, Smørum.
Den danske hærs 8. BRIGADE
Ved krigen i 1864 bestod den danske hær af cirka 38.000 mand fordelt i 4 divisioner. Hver division var delt op i 3 brigader.
I hver brigade var der 2 Regimenter, som igen var delt i 2 Batailloner, der til slut igen var delt i 4 kompagnier med 200 mand i hver. Et regiment bestod altså af ca. 1600 mand
8. Brigade bestod af 9. og 20. Regiment.
De to regimenter regnedes som kerneregimenterne i den danske hær. De bestod hovedsageligt af soldater fra det midt-, vest- og nordjyske område.8. Brigade deltog i mange af krigens blodigste slag; ved Dannevirke og Fredericia, men ikke mindst slaget på Dybbøl den 18. april. Et slag som gjorde brigaden berømt. Karen Blixens far, Wilhelm Dinesen, gjorde tjeneste som 19 årig løjtnant ved 8. Brigades 9. Regiment som kompagnifører. De blodige slag begyndte, da preusserne angreb Dannevirke-stillingen klokken 7 om morgenen den 2. februar 1864. Preussernes hær var overlegen både med hensyn til antal soldater, deres uddannelse og ikke mindst udrustning. Danskerne var udstyrede med gamle forladegeværer, hvorimod preusserne havde nykonstruerede bagladegeværer, som kunne affyre 4 skud for hver gang danskerne affyrede 1. For at forsvare Dannevirke skulle der bruges ca. 50.000 mand, men der var ca. 36.000 i stillingen den 2. Februar.Ved slaget om Kongshøj, der var en fremskudt post foran Dannevirke, spillede de to regimenter en fremtrædende rolle. Slaget foregik i et frygteligt vejr med ned til 10 graders frost og snestorm. Det endte med, at 8. Brigade måtte trække sig tilbage. Den danske hærledelse indså, at overmagten var for stor, og besluttede at rømme Dannevirke-stillingen i ly af mørket natten mellem den 5. og 6. Februar.Det blev en tilbagetrækning der er gået over i historien, som noget af det værste en dansk soldat har været udsat for. Det var stormvejr, som kom nordfra, og de fleste soldater havde ikke fået et hvil i de sidste 4 døgn. I nattens løb slog det om fra hård frost til tøvejr med isslag og senere igen til snestorm. Hæren skulle marchere fra Dannevirke til Flensborg, hvilket tog ca. 14-18 timer.En menig fortæller:Den skarpe blæst hvirvlede sneen i øjnene på os, og tillige blottede den de islagte, spejlglatte veje, hvor både mennesker og dyr havde svært ved at stå fast. Vi blev til sidst så trætte og søvnige, at vi gik som i en døs. Så snart der blev kommanderet "holdt," kunne vi rende panden mod formandens tornyster eller læne os op til hverandre for at sove.
I forbindelse med tilbagetrækningen skulle 8.Brigade danne bagtrop og forsvare den danske hær mod de forfølgende preussere og østrigere.
Ved Helligbæk ca. 10 kilometer nord for Slesvig nåede de forfølgende østrigere brigaden, og det kom til en voldsom kamp ved Oversø. Her mistede både 9. og 20. Regiment en del af deres mandskab, både som døde, sårede og tilfangetagne.På trods af de ekstremt dårlige forhold i forbindelse med tilbagetrækningen, undrer man sig den dag i dag over, at kun 10 danske soldater blev overmandet af træthed og døde af kulde.Ved ankomsten til Flensborg fik 8. Brigade efter en kort hviletid besked på at marchere videre til Sønderborg for at blive udskibet til Fredericia .Det blev en overfart som af flere soldater er beskrevet som endnu værre end tilbagetrækningen fra Dannevirke. Skibet var så lastet, at soldaterne ikke kunne få plads til at ligge ned og ligeledes var der for de, som måtte opholde sig på dækket under hele overfarten, ingen beskyttelse mod det dårlige vintervejr.I Fredericia var brigadens 20.Regiment involveret i en større forpostfægtning den 8.Marts hvor regimentets 1. Compagni blev tilfangetagen ved Snoghøj.8. Brigade lå i Fredericia til den 10. april, hvor den blev overført til Dybbøl. Her indgik brigaden straks i den almindelige vagtturnus ved skanserne på Dybbøl banke, den 17 April om aftenen lå brigaden i bivuak ca. 1,5 km. bag skanserne. Den 18. april kl. 4 om morgenen satte preusserne ind med et voldsomt bombardement af de danske skanser,som kun blev forsvaret af ca. 5000 mand. Bombardementet stoppede kl. 10, hvorefter preusserne angreb de 10 sønderskudte skanser med ca.10.000 mand, og det tog kun ca. et kvarter for preusserne at løbe dem overende.
Kl. 10.30 blev 8. Brigade med sine ca.3000 mand sat ind i et modangreb, som også er gået over i historien. Det blev så voldsomt, at brigaden mistede omkring halvdelen af mandskabet enten som døde, sårede, eller tilfangetagne.
En af de menige fortæller:
Døde og sårede lå på vejen og på markerne, nogle lå stille hen, andre sad op og lod deres forvildede blikke løbe omkring, atter andre slæbte sig hen til et gærde eller andet skjul.
En officersaspirant fra 9. Regiment fortæller:
Vi så bag et gærde prøjsernes flade huer, i samme øjeblik lød det " fremad "- så op over gærdet
og videre frem over den hullede mark, over knolde af jord, over mennesker der lå og vred sig
med skrig eller hyl eller stille med krummede fingre og blod over ansigtet.
8. Brigades modangreb havde ikke været forgæves, selvom det havde været ekstremt blodigt.
Angrebet hjalp resterne af 1. og 3. Brigade til at slippe tilbage til brohovedet ved Sønderborg.
9. Regiment var reduceret fra 8 kompagnier til 4, det samme gjorde sig gældende for 20.Regiment
Krigen var reelt slut for 8. Brigade, og soldaterne blev for de flestes vedkommende hjemsendte i august 1864.
Wilhelm Dinesen har skrevet en bog om 8. Brigade, ,, Fra ottende brigade", der er i det hele taget skrevet en del om brigaden især på grund af det blodige modangreb på Dybbøl Banke den 18. april 1864.
Magne Lund.
April 2006.
Data for 8. Brigade.
8. Brigade = 3200 infanterister
Bestod af 9. Regiment = 1600 mand fordelt på 2 Bataljoner
1.Bataljon = flg. kompagnier 1-2-5-6
2.Bataljon = flg. kompagnier 3-4-7-8 hvert kompagni = 200 mand
Og af søsterregimentet 20. Regiment = 1600 mand.
1.Bataljon = flg. kompagnier 1-2-5-6 ,
2.Bataljon = flg. kompagnier. 3-4-7-8.
Dannevirke febr. 1864, besætter venstre flanke ved Bustrup, d.3. februar i kamp om Kongshøj
(Ved Dannevirke).
Danner ved tilbagetrækningen fra Dannevirke natten mellem d. 5 og 6. febr. bagtrop (Arrieregarde), som forsvar mod den forfølgende fjende. I kamp ved Helligbæk og Oversø d. 6.febr.
D. 9. febr. udskibning fra Sønderborg til Fredericia.
D. 8. marts ved Fredericia (Snoghøj) 20.Reg. 1. Compagni tilfangetagesD. 11. april afmarch fra Fredericia via Fyn til Sønderborg.D. 14. april afmarch til Dybbølstillingen Ved Preussernes angreb, 18. april 1864 på Dybbøl, er 9. og 20. Regiment reserve ved barakkerne bag skanserne, efter disses fald, indsat i et voldsomt modangreb, hvorved Brigaden mistede over halvdelen af mandskabet som døde, sårede eller tilfangetagne
Efter 18. april reduceret til 2 kompagnier for hvert Bataljon = ca.1600 mand, overføres til Fyn
9de Infanteri Regiment
Søholm den 21 April 1864RapportFra det 9 Infanteri Regiment over dets Deeltagelse i Slaget ved Düppel den 18 April 1864.Efterat Fjenden den 18ds. Fra den tidlige Morgenstund havde beskudt Skandserne saavelsom hele Stillingen med en voldsom Granat og Kanonild, hørtes omtrent Kl: 11 en i Begyndelsen svagere, men efterhaanden mere og mere i Hæftighed tiltagende Geværild i Retning af Skandserne Nr. 2-5, hvilken snart forplantede sig over over hele Skandselinien. Regimentet der stod i Reservestilling bataillonsviis i2 Linier bag hinanden, lod strax Compagnierne træde an og erholdt dernæst Ordre til at rykke frem og indtage Allarmstillingen med 1Bataillon ved den tilbagetrukne Forskandsningslinie og 1 Bataillon ved Sammenstødet af Flensborger Chausseen og Aabenraa Landevei.- I ,, Løb" rykkede Bataillonerne frem ad Chausseen, men blev øieblikkelig modtaget med en hæftig Geværild fra den da alt over Düppel Mølle fremtrængte Fjende, der næsten var rykket frem til Aabenraaveien. - 1ste Bataillon kastedes derfor ud til venstre af Chausseen, 1ste og 2det Compagni i 1ste Linie, 5 og 6 Compagni som Reserve umiddelbart ved Chausseen, 2den Bataillon kastedes ud til høire af Chausseen, 4de, 3de og 8 Compagni i 1ste Linie, 7 Compagni i Reserve. Saasnart denne Stilling var indtagen, gik Regimentet over hele Linien over til Angreb og det udførtes med saamegen Bravour, at Fjenden øieblikkelig blev kastet tilbage imod Skandserne og Løbegravene 4-7, det eneste Punkt han foran samme holdt besat var Dybbøl Mølle, men herfra og fra de hosliggende Høider vedligeholdt han saavel under vor Fremrykning som senere en ganske overordentlig morderisk Ild, hvorved Regimentet foruden en betydelig Deel Mandskaber mistede sin Commandeur, Oberstlieutenant Tersling, Bataillonscommandeuren for 1 Bataillon, Capitain Grev Ahlefeldt Laurvig, næsten alle sine Compagnicommandeurer og en stor Deel af sine Lieutenanter og Underofficerer.Under Fremrykningen var 5, 6 og 7 Compagni rykket ind i Linie med de andre Compagnier, saa at hele Regimentet med sine Reserver dannede en Linie med noget tilbagetrukket høire Fløi.For om muligt at kaste Fjenden heelt tibage beordredes 1 og 2 Compagni til Storm imod Dybbøl Mølle og saavel Premierlieutenant Rested som Capitain Knauer udførte dette Angreb med den Dristighed og Uforsagthed som var et Særkjende for disse 2 udmærkede Officerer, og hvorved det lykkedes dem at trænge heelt op til Muren af Møllen - der visselig vilde have været erobret hvis ikke begge ovennævnte Compagnicommandeurer omtrent samtidig her var faldne.Tiltrods for at alle de øvrige Compagnier alt forinden havde mistet sine Commandeurer, rykkedes samtidig frem til i Høide med Møllen og indtoges her en Stilling bag nogle Hegn ved et Par afbrændte Gaarde og Dybbølstenen. Fjenden rykkede nu imidlertid atter frem med betydelige Colonner og den overlegne Ild forøgedes om muligt endmere. Paa Grund af Capitain Knauers og Premierlietenant Resteds Fald lykkedes det ikke at tage Møllen. Mandskabet, der var udmattet af det fortsatte Løb tildeels berøvet deres Førere og sammenblandet med andre Afdelinger kom herved noget i Uorden, og Regimentet blev tvungen til atter at gaae tilbage under den meest voldsomme Geværild. Ikke desto mindre lykkedes det paany at bringe Mandskabet til at tage Stilling Ved Aabenraaveien og at opholde Fjenden her i nogen Tid, men Ilden forøgedes stedse, høire Flanke blev beskudt med Kardetsker og Mandefaldet blev større og større, under disse Omstændigheder saa man sig nødsaget til atter at gaae tilbage til bag Barakkerne og indtog her en kort Tid Stilling bag et hegn med Resterne af Regimentet, indtil Fjenden, der havde kastet 20 Infanteri Regiment og vare trængte ind i vor venstre Flanke, næsten havde afskaaret os Forbindelsen med Brohovedet. Størstedelen af det Tiloversblevne af Regimentet naaede da langs Chausseen, andre Dele langs den nordlige Strandbred Brohovedet, og Regimentet railleredes atter først paa Als, hvor det dernæst blev beordret til at besætte Løbegravene Nord for Sønderborg.Regimentet troer ved denne Leilighed at maatte udtale, at - maaske med faa Undtagelser - Enhver af dets Undergivne saavel Officererne som Underclasserne i fuldt Maal have gjort deresPligt, idet Alle vare besjælede af den rette Aand og uforsagte gik løs imod Fjenden, ligesom det formenes at kun det beklagelige Udfald, at saavel Regimentscommandeuren og den ene Bataillonscommandeuer som samtlige Compagnicommandeurer og en storDeel andre Befalingsmænd omtrent bleve samtidig gjort ukampdygtige, var Grunden til at Samme blev standset i den saa heldig begyndte Fremrykning, hvor det enkelte Steder endog kom til Kamp med det blanke Vaaben, men Fjenden overalt blev kastet til trods for den overordentlig hæftige og morderiske Ild.
Regimentets Tab i denne Affaire beløb sig til.
15 Officerer
2 Mellemstabsbetjente
3 Officersaspiranter
22 Underofficerer
4 Spillemænd
50 Undercorporaler
639 Menige


F. Christiani
Pt. Regimentscommandeur.

Til
9de Regiment.

Rapport
Over Fægtningen ved Dybbøl d. 18de April 1864.

Klokken 10½ om Formiddagen hørtes stærkt Skyden i Retning Skandse No. 4 og 5, hvorpaa Compagniet brød op og først indtoge Allarmstilling. Compagniet kom paa Regimentets høire Fløi, og tog den første Stilling bag et høit Dige. Da Mandskabet var ordnet og fordeelt, og venstre Fløi avancerede, gik Compagniet løs paa det foranliggende Hegn og fordrev Fjenden derfra, paa samme Maade fra det næste Hegn.- Ved det sidste Angreb blev Pr. Lieutenant Gram ramt og bragt ind bag Diget, avancere videre ansaae jeg vilde svække os til ingen Nytte, men vedblev at beskyde Fjenden, og da rette min Bestemmelse efter hvad der foregik paa venstre Fløi. Da jeg mærkede at vor venstre Fløi ikke gik fremad, og Fjenden paa samme Tid beskjød os Heftigere, lod jeg Compagniet lidt efter lidt trække sig skjult bort, og tog Front bag et Dige lodret paa den Tidligere, til mig stødte der et Compagni af 3die Regiment commanderet af en Capitain, der udtalte, at vi skulde holde den Stilling saalænge som mulig, først da jeg saae de til venstre for mig værende Afdelinger forandre Fronten og skyde i Retning mod Sønderborg, gav jeg Ordre til delingsviis at trække os tilbage ned imod Strandbreden, under Udførelsen heraf, brød Fjenden frem bagpaa os, hvorfor en Adsplittelse blev følgen, og en Deel af Compagniet tagne til fange.

Med Undtagelse af Ambulancesoldat Jensen, der ikke var at finde og som var Skyld i at Pr. Lieut: Gram ikke blev baaret ind, udviste i det Hele taget Compagniet Mod og Tapperhed, navnlig fortjener at fremhæves:
Sergeant Lundgaard (Commandosergeant)
Corporal Hansen (Foureer)
Reservecorporal Madsen
,, Folkmann
Undercorporal Nielsen
,, Petersen
,, Olsen
Menig No. 395 Jørgensen
,, 60 Hornbech
,, 39 Sanden.

Tjenstlig.

Faaborg d. 20de April 1864
Th: Arboe
Secondlieut: ved 9de Regiment 7 Comp.
p.t. Compagnicommandeur


Skrevet og samlet af Magne Lund, København.
April 2006

Skiftet efter Lars Larsen er i Herning skiftebog i 1905 med følgende tekst.
Aar 1905 den 17 juni Fmd kl 11½ blev Hammerum Herreds Skifteret sat og boedt paa Herredskontoret af den ord. Skifteforv. og Skrivere med nedentegnede vidner, hvor da foretages : Boet efter den 27 nov 1904 afd Lars Larsen, Agerskov, Bording.
Der fremlagdes Anmeldelse fra Enken, hvorefter Arvingerne ere Afd. Børn af Ægteskab med Kirsten Nielsen, død i Haderup 29 Juni 1892
1. Niels Larsen, Ure i Haderup
2. Mette Larsen, g. m. Søren Troelsen, Ure i Haderup
3. Martin Larsen Ure i Haderup
4. Knud Larsen, Amerika
5. Kirsten Larsen g. m. Lars Troelsen, Thorning
6. Anders Larsen, Bøgelund, Kaup,
alle fuldmyndige, samt bemeldte Enke, Ane Nielsen. Af hendes Ægteskab er ingen Børn.
Fra Børnene fremlagdes Arveafkald, hvorefter Enken erklærer, at hun som den eneste og myndig Arving overtager Boet. Arveanmeldelse med Amtstuens paat. kvitt. af 14 juni fremlagdes. Fra Skifterettens side er herefter ikke videre at foretage i boet
Skifteretten hævet.
Og så 3 ulæselige underskrifter.

Aar 1862, den 2 december, eftermiddag kl. 1½ mødte undertegnede Taxationsmænd for Haderup sogn hos Gaardmand Lars Larsen af Over Uhre i samme sogn, for ifølge hans, under 1ste dennes modtagne begjæring at taxere, hans ved gaarden opførte nye stuehus. Gaardens bygninger var forhen forsikrede under hoved no. 78, med eier Lars Andersen for ialt 960 rdl, menhvoraf b, søndre huus, ansat for 320 rdl. forhen var nedreven, de øvrige 2de huse uforandrede, og blev dets bygning med forandret eier og forandret indtegning under brandforsikringen, taxeret saaledes:
Nr. 110
Matr. nr.
A, Det ældre stuehuus uforandret 400 rdl.
C. Østre huus ligeledes 280 "
B. Det nye stuehuus i øst og vest 12 fag 3 al 10 t høj til taget, opført af
grundmuur i søndre side, og begge ender af brændte steen, samt gavle
i begge ender, den nordre side eegebindingsværk med muret fod og
murede vægge, ligeledes af brændte steen, samt fyr overtømmer
indrettet til stue, kamer, kiøkken, og bryghuus, forsynet med 14 fag
vinduer med smaa ruder og 2 fag vinduer, ligeledes med smaa ruder i
gavlen, samt loft af fyrbrædder over 6 fag, det øvrige ikke
fuldkommen færdig, en skorsteen med pibe af brændte steen og gulv
af stampet leer for saavodt disse var færdige, samt tækket med straa
og lyng, de 6 fag ansættes med muur pr. fag til
46 rdl. er 276 rdl.
de øvrige 6 fag ansættes pr. fag
36 rdl. er 234 rdl.
Ialt 510
Ildstedet var i forsvarlig stand Tilsammen 1150 rdl.

Fra a til b, 9½ alen og fra a til c 2½ alen.
Af brandredskaber fandtes en brandhage og en stige.

Til nærmeste sted, forsikret her i protokollen under nr. 68 er over 300 alen.

P.Andersen Jens Jacobsen
Formand Taxationsmand

Over Uhre i Haderup sogn d. 2 december 1862


Aar 1863, den 30 maj i eftermiddagen kl. 2 mødte undertegnede Taxationsmænd for Haderup sogn hos gaardmand Lars Larsen af Overuhre for ifølge hans under s. d. modtagne begjæring at taxere hans nye opførte vestre hus. Gaarden var førhen forsikret med hoved no. 78 med ejer Lars Andersen, hvilken forretning afholdtes saaledes:
No. 122
Matr. nr.
A. Det ældre stuehus uforandret 400 Rdl.
B. Det nye do. ligeledes 510 "
C. Istedet for det østre hus, som nu er nedrevet, er bygget i syd og nord
10 fag, 7 3/4 alen dybt, 3 alen højt til taget, egebindingsværk med fyr
overtømmer, og gavle i begge ender med murede vægge af brændte
sten, samt tækket med straae og lyng, indrettet til creatur og foder,


taxeret for fag 25 rdl 250 "
Summa 1160 rdl.

Fra a til b, 8 alen, fra b til c 9½ alen
Til nærmeste sted forsikret under nr. 121 er over 300 alen
Af brandredskaber en brandhage og en brandstige

Over Uhre i Haderup sogn d. 30 maj 1863

P. Andersen Jens Jacobsen
Formand Taxationsmand

Taxationen findes på en folioside på Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg under arkivnummer.: X.315-21. Brandforsikringsarkivalier ¹

  Begivenheder i hans liv:

• Konfirmation, 1849, Haderup Sogn I Ginding Herred, Ringkøbing Amt.

• Beskæftigelse: Gårdejer.

Lars blev gift med Kirsten Nielsdatter Overgaard, datter af Husfæster Niels Jensen Overgaard og Maren Christensdatter, den 22 Jul. 1862 i Karup Kirke I Karup Sogn I Lysgård Herred, Viborg Amt. (Kirsten Nielsdatter Overgaard blev født den 9 Jan. 1839 i Ravnholt I Bording Sogn I Hammerum Herred, Ringkøbing Amt, dåb den 20 Jan. 1839 i Bording Kirke I Bording Sogn I Hammerum Herred, Ringkøbing Amt, døde den 30 Jul. 1892 i Hørup Sogn I Lysgård Herred, Viborg Amt og blev begravet den 4 Aug. 1892 i Karup Kirke I Karup Sogn I Lysgaard Herred I Viborg Amt..). Årsagen til hendes død var Løbskkørselulykke.

  Ægteskabsnotater:

Forlovere ved vielsen var : Gårdmand Lars Andersen og Gårdmand Anders Larsen, begge af Haderup.
Lysningen skete den 3-4 og 5 søndag efter Trinitatus.
Parret får den 11 august 1881 et dødfødt drengebarn.
Han bliver begravet på Karup kirkegård den 14 august 1881
Jordemoderens anmeldelse forevistes og derefter afsendt til Sognepræsten i Haderup.
Moderen holdt sin kirkegang den 18 september 1881
Hendes forældre søgte sognebånd til menigheden i Karup og Frederiks.

Ved et tilfælde fandt jeg Lars Larsens bibel hos hans oldebarn, Godtfred Martin Larsen i Brovst i Nordjylland. Jeg fik der lov til at affotografere de håndskrevne kommentarer som Lars Larsens selv har skrevet på side 2 i hans bibel. Den købte han i 1866 for 17 skilling.

Disse Magister Jakob Otte Hoofs høimesse Prædikener, der meddeles en Overveiende Grundig Veiledning til Salighed, for enhver Troende Kristen, som vil rette sig efter Bogens Anvisninger. Den er Kiøbt af Undertenede for 17 rigsdaler ; og tilhører dette steds hiem, fra Slægt til Slægt.

Stamfader for denne Slægt, er ankommen fra Handberg i begyndelsen af forrige aarhudrede hertil. Oplysning om hans fødsel, levned og død havdes ikke, hans navn var Mads Olesen, ved hans ankomst bestod Over Uhre kun af en Eneste liden huus, skiønt Sognet siger, og Ruiner udviiser at den tidlige her bestod af 2de Gaarde. Som meget videre med vished, at han havde en Søn ved Navn Ole, fød 1722, død 1806, han var 3 gange gift og i sidste Ægteskab en eneste Datter Ane Katrin, fød 1780, død 1855, gift 1799 med Lars Christensen fra Neder Uhre, fød 1768, død 1832, i deres Ægteskab 11 Børn, hvoraf 6 forlængst ere døde, af de 5 en Datter Mette, fød 1804, gift 1833 med Lars Andersen fra Bøglund, fød 1792 og fik gaarden, i Deres Ægteskab 6 Børn,
Nemlig 5 Sønner og 1 Datter, 1 Søn Lars fød 1835, gift 1862 med Kirsten Nielsdatter fra Ikast fød 1839.

Over Uhre d. 22 Maj 1866. Lars Larsen ²

Lars blev derefter gift med Ane Nielsen, datter af Niels Larsen og Dorthe Kirstine Sørensdatter, den 30 Okt. 1894 i Bording Sogn I Hammerum Herred, Ringkøbing Amt. (Ane Nielsen blev født den 13 Nov. 1847 i Bording Sogn I Hammerum Herred, Ringkøbing Amt, dåb den 20 Nov. 1847 i Hjemme, døde den 12 Jul. 1920 i Faurholt I Ikast Sogn I Hammerum Herred, Ringkøbing Amt og blev begravet den 17 Jul. 1920 i Faurholt Kirke I Ikast Sogn I Hammerum Herred, Ringkøbing Amt.)

  Ægteskabsnotater:

Forlovere var Gaardmand Jens Larsen og Husmand Peder Sørensen, begge af Agerskov.

Skiftet efter Lars Larsen er i Herning skiftebog i 1905 med følgende tekst.
Aar 1905 den 17 juni Fmd kl 11½ blev Hammerum Herreds Skifteret sat og boedt paa Herredskontoret af den ord. Skifteforv. og Skrivere med nedentegnede vidner, hvor da foretages : Boet efter den 27 nov 1904 afd Lars Larsen, Agerskov, Bording.
Der fremlagdes Anmeldelse fra Enken, hvorefter Arvingerne ere Afd. Børn af Ægteskab med Kirsten Nielsen, død i Haderup 29 Juni 1892
1. Niels Larsen, Ure i Haderup
2. Mette Larsen, g. m. Søren Troelsen, Ure i Haderup
3. Martin Larsen Ure i Haderup
4. Knud Larsen, Amerika
5. Kirsten Larsen g. m. Lars Troelsen, Thorning
6. Anders Larsen, Bøgelund, Kaup,
alle fuldmyndige, samt bemeldte Enke, Ane Nielsen. Af hendes Ægteskab er ingen Børn.
Fra Børnene fremlagdes Arveafkald, hvorefter Enken erklærer, at hun som den eneste og myndig Arving overtager Boet. Arveanmeldelse med Amtstuens paat. kvitt. af 14 juni fremlagdes. Fra Skifterettens side er herefter ikke videre at foretage i boet
Skifteretten hævet.
Og så 3 ulæselige underskrifter.